Analyse af 
Rikke Brøndum

Fagbevægelsens kovending om trepartsinstitution trækker spor tilbage til store bededag

Når FH alligevel ikke bakker op om en permanent trepartsinstitution, er det især af frygt for at blive brugt som et belejligt gummistempel af regeringen i ubehagelige beslutninger om eksempelvis arbejdsudbud. Beslutningen er samtidig en tak for sidst efter indgrebet om store bededag.

Regeringens permanente trepartsinstitution har lidt et knæk, efter der ikke længere er opbakning fra FH. 
Regeringens permanente trepartsinstitution har lidt et knæk, efter der ikke længere er opbakning fra FH. Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Rikke Brøndum

Frustrationerne i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er i disse dage tårnhøje, efter TV2 forleden kunne afsløre, at der alligevel ikke er opbakning fra medlemsforbundene til regeringens nye, permanente trepartsinstitution.

Det var ikke planen, at den manglende opbakning til FH-formand Morten Skov – der har arbejdet for forslaget – skulle udstilles i offentligheden, og irritationen over igen at skulle bruge tid på intern splid er enorm blandt medlemsforbundene.

Umiddelbart kan det da også være svært at forstå, hvorfor de har takket nej til tilbuddet om et mere formaliseret forum for de trepartsforhandlinger, som både de selv, arbejdsgiverne og politikerne altid fremhæver som et væsentligt instrument i udviklingen af velfærdssamfundet.

0:000:00