Af Jørgen Borre Larsen
Direktør, Jobrådgivernes Brancheforening

Godt et halvt år efter, at regeringen besluttede, at det ikke længere skulle være obligatorisk for kommunerne at udlicitere beskæftigelsesindsatsen for ledige akademikere til private aktører, viser en rundspørge blandt medlemmerne af Jobrådgivernes Brancheforening, at kommunerne stadig efterspørger private aktører til indsatsen.

I november sidste år blev det en realitet, at den obligatoriske udlægning af ledige
akademikere (LVU'ere) til private aktører skulle afskaffes per 1. januar 2012. Dengang udtrykte jeg her i Altinget tilfredshed med denne beslutning, fordi Jobrådgivernes Brancheforening er tilhænger af en fri konkurrence og et frit valg.

Her et halvt års tid efter, og kort inden trepartsforhandlingerne går i gang, giver det god mening at gøre status over, hvilke konsekvenser afskaffelsen så har haft. Derfor har brancheforeningen lavet en rundspørge blandt foreningens medlemmer for at få deres vurdering af konsekvenserne af opsigelsen af de statslige rammeaftaler. Og svarene bekræfter dels, at det frie valg for kommuner til at vælge samarbejdspartnere er vejen frem og dels, at der stadig er brug for de private aktører til at hjælpe ledige akademikere i arbejde.

De private aktører leverer beskæftigelsesfremmende forløb til akademikere til ca. 75 % af omkostningen hos det offentlige

Jørgen Borre Larsen
Direktør, Jobrådgivernes Brancheforening

Kommunale aftaler afløser de statslige aftaler
Ikke overraskende svarer alle respondenterne, at de har oplevet en nedgang i antallet af aftaler efter afskaffelsen, og at de forventer færre aftaler fremadrettet. Det giver dog ikke anledning til at miste humøret.

Alle respondenter svarer nemlig samtidig, at efter de obligatoriske rammeaftaler er opsagt, så har alle medlemmer fået nye frivillige aftaler med kommunerne. Det betyder altså, at kommunerne selv har valgt at fortsætte samarbejdet med private aktører i eget, kommunalt regi.

Større kommuner fastholder kommunale aftaler
Derudover svarer 42 % af respondenterne, at de store universitetsbyer som Ålborg, Roskilde og København samt deres omegnskommuner har valgt fortsat at samarbejde med de private aktører. Dette er alle kommuner, der har mange akademikere.

Vurderingen er, at det især er kommuner, der har haft stor erfaring med at bruge private aktører til at varetage beskæftigelsesopgaven for LVU'ere, der fortsætter samarbejdet. Derudover er det kommuner, der vurderer, at de ikke selv har de specialiserede kompetencer til at hjælpe denne gruppe.

Mindre kommuner hjemtager
Størstedelen af de kommuner, der har valgt at opsige aftalerne og ikke har erstattet dem med kommunale aftaler, er små kommuner, der har meget få ledige akademikere. Og det giver god mening, at små kommuner, der måske kun har 15 ledige akademikere, ikke skal ud i store udbudsrunder. Brancheforeningens medlemmer oplever, at de kommuner, der vælger at hjemtage opgaven med ledige akademikere netop gør det ud fra et økonomisk perspektiv.

Tilbageblik
Det er i denne sammenhæng relevant at huske på, hvad der skete umiddelbart efter, at den obligatoriske udlægning blev afskaffet. Kommuner som København og Frederiksberg havde ikke kapacitet til selv at hjælpe den store gruppe af ledige akademikere, hvilket skabte et akut problem. Jobcentrene på Frederiksberg gjorde det klart for kommunens Arbejdsmarkedsudvalg, at konsekvenserne af opsigelsen var ganske betydelig for alle jobcentre, der pludselig per 29. december ikke længere kunne visitere ledige LVU'ere til private aktører. Hvis der ikke blev handlet, stod kommunen pludselig i en situation, hvor den ikke kunne hjælpe en stor gruppe af ledige akademikere. Derfor fik kommunerne mulighed for at fortsætte i kommunalt regi.

Frit valg for alle
Ud over at være en faglig kapacitet i markedet har den hidtidige konkurrencesituation medført, at de private aktører leverer beskæftigelsesfremmende forløb til akademikere til ca. 75 % af omkostningen hos det offentlige. Bare én af grundene til, at det har givet god mening
for kommunen at udlicitere denne del af beskæftigelsesindsatsen, og at kommunerne derfor fortsat skal have denne mulighed.

Som jeg gjorde klart tilbage i november, så har det frie valg altså en pointe. Det frie valg for både borgere og kommuner er vejen frem. Dette er et tydeligt signal til vores politikere om, at det ikke giver mening at stavnsbinde nogen til faste leverandører - hverken jobcentre eller borgere.

I alt 17 private jobaktører har haft en statslig rammeaftale for LVU'ere. Heraf er de 11 medlemmer af Jobrådgivernes Brancheforening. 7 medlemmer har svaret.