Debat

HK Privat: Det er praktisk talt umuligt at lukke løngabet med ligelønsloven

Ligelønsloven fra 1976 er så løs i kødet, at det altid vil være op til en meget åben fortolkning, hvad ’arbejde af samme værdi’ er. Lad os bruge EU's lønåbenhedsdirektiv som anledning til at få gjort op med uklare formuleringer, skriver Kim Jung Olsen.

’Vi har jo er en ligelønslov i Danmark’, lyder det ofte som en forsikring om, at så slemt står det ikke til med uligeløn. Men jo, det gør det, skriver Kim Jung Olsen.
’Vi har jo er en ligelønslov i Danmark’, lyder det ofte som en forsikring om, at så slemt står det ikke til med uligeløn. Men jo, det gør det, skriver Kim Jung Olsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Jung Olsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I februar blev der sat punktum i en af nyere tids største ligelønssager. Den var ført af os i HK Privat, men punktummet var ikke, som vi havde håbet på.

I kraft af vores størrelse har vi en særlig styrke til at føre store og svære kampe for medlemmerne. Vi tager mange og vinder en del. Andre taber vi.

Nogle af vores største nederlag de seneste år har været på ligelønsområdet. I slutningen af 2022 tabte vi en sag for to kvindelige medlemmer, der tilfældigvis fandt ud af, at de tjente op mod 25 procent mindre end deres mandlige kollega.

Til trods for at de sad i samme team med nogenlunde samme ansvar - og de to kvinder i øvrigt overtog opgaver fra den mandlige kollega, da han fik nyt job. 

Læs også

Usammenligneligt arbejde

I februar blev punktummet sat i en stort anlagt sag mod biotek-virksomheden Novonesis (tidligere Novozymes).

Vi mente, at virksomhedens laboranter, som primært består af kvinder, udfører arbejde af samme værdi som virksomhedens teknikere, der primært består af mænd.

Lovens formuleringer er så løse i kødet, at det altid vil være op til meget åben fortolkning, hvad ’arbejde af samme værdi’ er.

Kim Jung Olsen
Formand, HK Privat

Grupperne udfører på mange stræk sammenligneligt arbejde og har en sammenlignelig uddannelsesbaggrund (laboranternes er dog en lille smule længere).

Hvad der til gengæld ikke er sammenligneligt, er lønforskellen mellem grupperne på i gennemsnit 12 procent eller 4000-5000 kroner om måneden. 

Vi vidste, at begge sager ville blive svære. Men vi havde en tro på, at ligelønslovens bestemmelse om, at mænd og kvinder skal have lige løn for arbejde af samme værdi, kunne bruges.

Begge gange var afgørelsen dog klar: Arbejdet – og i det ene tilfælde kompetencerne – kunne ikke sammenlignes.

I Novonesis-sagen lød begrundelserne blandt andet, at teknikernes job var støjende og beskidt og til dels uforudsigeligt. Laboranternes var derimod stille og med bedre mulighed for sparring.

Derudover blev der henvist til, at løngabet på 12 procent mellem grupperne jo er mindre end på det generelle arbejdsmarked, hvor det lyder på 16 procent.

Læs også

En underskov af ligelønssager

Afgørelserne i begge sager var en mavepuster. Både for medlemmerne og tillidsrepræsentanterne – som har ført en ukuelig kamp – men også for ligelønsarbejdet i juridisk forstand.

’Vi har jo er en ligelønslov i Danmark’, lyder det ofte som en forsikring om, at så slemt står det ikke til med uligeløn. Men jo, det gør det.

Virkeligheden er en underskov af ligelønssager på det private arbejdsmarked, som bare ikke bliver taget.

Kim Jung Olsen
Formand, HK Privat

I 2023 fik vi i HK Privat og HK Handel Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vive, til at se nærmere på løngabet blandt privatansatte funktionærer, som udgør knap 60 procent af de privatansatte i Danmark.

Her er der et bruttoløngab mellem mænd og kvinder på knap 20 procent, hvilket er langt højere end både det samlede private og offentlige arbejdsmarked, hvor det lyder på lidt over 12 procent.

Det mest chokerende er dog, at over halvdelen af de 20 procent ikke kan forklares med de typiske faktorer, som at mænd og kvinder har forskellig uddannelsesbaggrund, anciennitet og ansvar.

Det siger mig, at der i virkeligheden er en underskov af ligelønssager på det private arbejdsmarked, som bare ikke bliver taget.

Desværre siger de seneste års erfaringer med ligelønssager i HK Privat mig også, at det er praktisk talt umuligt at lukke løngabet med ligelønsloven fra 1976.

Lovens formuleringer er simpelthen så løse i kødet, at det altid vil være op til meget åben fortolkning, hvad ’arbejde af samme værdi’ er.

Objektive kriterier 

Vi mangler en fælles forståelse af, hvordan man definerer arbejde af samme værdi. Men det står vi heldigvis med en oplagt mulighed for at gøre noget ved. Senest i 2026 skal EU’s lønåbenhedsdirektiv være implementeret i dansk lov.

En ting er sikkert: I dag prissættes mænd og kvinders arbejde ikke lige højt.

Kim Jung Olsen
Formand, HK Privat

Her skal Danmark og de øvrige medlemsstater indføre ’værktøjer eller metoder’ til at vurdere og sammenligne arbejdets værdi. Vurderingen skal ske ud fra objektive kriterier som faglige og uddannelsesmæssige krav til arbejdet, indsats og ansvar. 

Her kan vi ikke være for ambitiøse. Vi skal bruge denne anledning til at få gjort op med de uklare formuleringer og i stedet få indført brugbare værktøjer, som fremover kan give en mere sikker vurdering af arbejdets værdi. 

For én ting er sikkert: I dag prissættes mænd og kvinders arbejde ikke lige højt.

Vi har brug for, at spørgsmålet om lige løn for arbejde af samme værdi i højere grad kan vurderes ud fra saglige kriterier, som ikke handler om, hvor støjende, beskidt og stillesiddende arbejdet er eller den enkeltes tekniske kunnen. 

Og det er især vigtigt, at sagerne ikke fejes af bordet, blot fordi der er en større lønforskel på arbejdsmarkedet end i den konkrete virksomhed. Det burde sige sig selv. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Jung Olsen

Formand, HK Privat
litografisk trykker (Den Grafiske Højskole/DJMX), ledelse og økonomi, diplom i organisationsledelse

0:000:00