Efter Jobrådgivernes Brancheforenings opfattelse burde en måske kommende regering ikke interessere sig så meget for, hvem der hjælper de ledige i beskæftigelse. I stedet burde man fokusere på hvad, der virker.

Jørgen Borre Larsen
Direktør, Jobrådgivernes Brancheforening

Af Jørgen Borre Larsen,
direktør, Jobrådgivernes Brancheforening

Jobrådgivernes Brancheforening er en partimæssigt neutral brancheforening. Vi er principielt ligeglade med, hvilken farve regeringen har. Det afgørende for os er, at den til enhver tid siddende regering fører en beskæftigelsespolitik, der bidrager til at få ledige i beskæftigelse. Til det formål står vores medlemmers ekspertise til rådighed.

Vi har i den seneste tid bemærket, at der i pressen har været forskellige udmeldinger om, hvordan en eventuel ny regering vil skrue beskæftigelsesindsatsen sammen. Det har bl.a. drejet sig om refusionssystemet, a-kassernes rolle, opkvalificering og samtaler med de ledige.

Refusionssystemet
Vi er enige i kritikken af refusionssystemet. Refusionssystemet fungerede frem til 2011 på den måde, at kommunerne blev belønnet, når de ledige blev aktiverede, uanset hvordan. Det medførte, at der blev udviklet, hvad mange kaldte en aktiveringsfabrik.

Fra 2011 blev refusionssystemet ændret således, at kommunerne kun blev belønnet, hvis aktiveringen var virksomhedsrettet i form af ansættelse med løntilskud eller praktik. Denne mekanisme betyder, at aktiveringsfabrikken nu er erstattet af en løntilskudsfabrik.
Det er forståeligt, hvis mange ordinært ansatte føler sig pressede af det store antal praktikanter og løntilskudsjobbere.
I refusionssystemet er der endvidere indbygget en refusionsstraf. Det betyder, at hvis en kommune ikke aktiverer rettidigt eller i tilstrækkeligt omfang, så nedsættes refusionen. Kommunernes fokus kommer derfor let til at ligge på, hvordan man optimerer den statslige refusion frem for på at skaffe den ledige i beskæftigelse.

Vi vil anbefale, at man forenkler refusionssystemet og indretter det på en sådan måde, at det er neutralt i forhold til aktivering og aktiveringsform.
Det ideelle refusionssystem bør opbygges på en sådan måde, at kommunerne belønnes, når - og kun når - en jobklar ledig bliver selvforsørgende. Hvad angår de ikke jobklare ledige, bør det kunne udløse refusion, når man kan påvise en progression i forhold til arbejdsmarkedet. Jo tættere en borger er på arbejdsmarkedet, jo højere refusion. Den ultimative refusion bør ligge i den sparede overførselsindkomst, når borgeren bliver selvforsørgende.

A-kassernes rolle i beskæftigelsesindsatsen
I forhold til den aktive indsats tegner der sig et billede af, at a-kasserne skal spille en større rolle. Dette falder godt i tråd med den grundlæggende tankegang i "Fair Løsning" og forklarer måske også, hvorfor fagbevægelsen til stadighed angriber de kommunale jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Fagbevægelsen har i årevis haft problemer med en sivende medlemsbestand, og man håber måske at kunne standse medlemsflugten ved at skabe sig en ny platform.

Efter Jobrådgivernes Brancheforenings opfattelse burde en måske kommende regering ikke interessere sig så meget for, hvem der hjælper de ledige i beskæftigelse. I stedet burde man fokusere på hvad, der virker.

Det virker ikke hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at a-kassemedlemmet skal kunne efteruddanne sig på samfundets regning og samtidig få dagpenge - mens ikke-forsikrede ledige ikke har samme mulighed, men i stedet er henvist til at arbejde gratis for deres kontanthjælp. Det er en forskelsbehandling, der svigter de svageste, og hvis formål tilsyneladende er at rekruttere medlemmer til a-kasserne.

Opkvalificering
Det er et gennemgående træk i en eventuel ny regerings beskæftigelsespolitik, at man, i hvert fald for de forsikrede ledige, ønsker at flytte fokus fra den korteste vej til jobbet til opkvalificering og efteruddannelse.

Dette kan ud fra en overfladisk betragtning se rigtigt ud, men forskningen viser faktisk, at uddannelsesaktivering forlænger ledighedsperioderne og reducerer det efterfølgende beskæftigelsesomfang. Hvis efteruddannelse skal have en beskæftigelsesmæssig effekt, forudsætter det, at efteruddannelsen sker i et nøje samspil med arbejdsgivere, der har et konkret behov.

Samtaler
Endelig har man et udtalt ønske om at reducere antallet af samtaler med den ledige. Det har været fremme, at den ledige højst skal have 1-2 samtaler, der skal bestå i et rådighedstjek og udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Vi må advare mod dette forslag og i stedet anbefale, at man lytter til sagkundskaben. Det er påvist, at såvel indkaldelse til som afholdelse af samtaler med vejledning som formål forkorter ledighedslængden. Det samme gælder hyppige samtaler i et kontaktforløb. Hvorimod samtaler, der har til formål at overvåge den ledige, ingen effekter har.

Medlemmerne af Jobrådgivernes Brancheforening har mange års erfaring med at hjælpe ledige i job, og vi bidrager gerne med vores ideer, erfaringer og indsatser i en fremtidig løsning og gerne i et positivt og loyalt samspil med a-kasserne og jobcentrene.