Hvordan får vi flere erhvervsuddannede og bedre erhvervsskoler? Her er regeringens forslag

Erhvervsrettet 10. klasse
10. klasses fremtid har været imødeset med spænding op til regeringens udspil.

Det store spørgsmål var på forhånd, om regeringen mon ville flytte den ud til erhvervsskolerne.

Det bliver delvist besvaret med udspillet.

Løsningen bliver indtil videre at nedsætte et ekspertudvalg, ”som skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes”.

Det ligger i beskrivelsen af ekspertudvalgets arbejde, at det skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse ”i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolernes lokationer”.

Hensigten er ganske tydelig, som regeringen forklarer, at ”10. klasse i højere grad bliver starten på en erhvervsuddannelse, snarere end afslutningen på grundskolen”.

Ekspertudvalget skal inden udgangen af 2019 komme med sine anbefalinger, som omhandler ”indhold, tilrettelæggelsesformer, økonomiske incitamenter, forslag til udbydende skoleformer samt implementering med udgangspunkt i regeringens ambition”.

Mere tid
Erhvervsskolerne har længe efterlyst mere tid på uddannelserne, og det får de øjensynligt nu.

Mange elever er i tvivl og har brug for mere tid på grundforløbet til at prøve de forskellige retninger og muligheder af, konstaterer regeringen.

Derfor foreslår den blandt andet at lave et nyt kort introducerende grundforløb, som får navnet GF+.

Det bliver et tiugers forløb forud for grundforløbets anden del og målrettes ”uafklarede elever samt elever med behov for opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer”.

GF+ bliver for dem, som ikke går i gang med en erhvervsuddannelse inden for to år efter 9. eller 10. klasse og derfor i dag ikke har adgang til grundforløbets første del.

Regeringens billedlige forklaring: 

Derudover foreslår regeringen, at erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde adgangskurser i dansk og matematik til voksne elever på 25 år og derover – som supplement til mulighederne på VUC.

Større ansvar til kommunerne
Står det til regeringen, skal kommunerne fremover tage større ansvar for unges uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse.

Regeringen vil forpligte de enkelte kommunalbestyrelser til at lave lokale måltal for søgningen til de enkelte ungdomsuddannelser.

”Formålet er, at kommunerne aktivt forholder sig til de nationale målsætninger med udgangspunkt i lokale forhold og arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne,” skriver regeringen.

Større sikkerhed om praktik
Regeringen vil sikre, at de unge får mere klarhed over deres praktikmuligheder. 

De unge skal i højere grad kunne se vejen igennem hele uddannelsesforløbet, som det formuleres. 

Derfor vil regeringen lave et nyt praktikpladstilsagn, som skal give elever en tidligere forventning om at få en praktikplads.

Modellen står ikke beskrevet i lange vendinger, men det anføres, at "praktikpladstilsagnet skal være et redskab til en forpligtende dialog mellem den unge og virksomhederne før grundforløbet".

Det tilføjes, at det for eksempel kan være i forbindelse med erhvervspraktikken, som ligger i folkeskolen.

Økonomien
Regeringen skriver, at der afsættes næsten to milliarder kroner over de næste fire år til indsatsen for erhvervsuddannelserne.

Baseret på udspillet alene er det imidlertid helt uigennemsigtigt, hvordan pengene findes og fordeles. Udspillet indeholder ikke et afsnit om økonomi, ligesom et ord som ”finansiering” ikke optræder. Det nævnte to milliarder kroner fremgår udelukkende af udspillets forord.

Omprioriteringsbidraget står heller ikke nævnt.

De eneste konkrete midler af nyere dato, der omtales i udspillet, er 200 millioner kroner, som regeringen har afsat til at hjælpe kommunerne med rekruttering af social- og sundhedspersonale til ældreplejen fra 2019 til 2022.

Regeringen inviterer aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen og folkeskoleforligskredsen til første forhandlingsmøde i Undervisningsministeriet onsdag den 19. september.