Integrationsråd: Husk særligt disse tre ting, når aftalen om arbejdspligt skal implementeres
Det er positivt, at der er indgået en politisk aftale om arbejdspligt. Målet må være, at borgerne træder permanent ind på arbejdsmarkedet, så det kræver en grundig og tæt dialog mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter om definitionen af nyttejob, skriver Det Nationale Integrationsråd.
Det Nationale Integrationsråd
Se rådsmedlemmer nedenforAt være i arbejde er en af de væsentligste faktorer for succesfuld integration. Rådet er derfor positiv over for den nyligt indgåede aftale om arbejdspligt. Der er mange gode takter, og vi ser frem til at følge forberedelserne og implementeringen tæt.
Når arbejdspligten skal implementeres, må målet være, at borgerne træder permanent ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal arbejdspligten ses som en langsigtet investering i de mennesker, der deltager.
Forskning viser, at barriererne for arbejdsmarkedstilknytning er forskellige. Der er ikke én enkelt indsats der virker. Derfor bør arbejdspligten implementeres så helhedsorienteret og fleksibelt som muligt, så det er muligt for den enkelte kommune at sammensætte forløb, der passer til den enkelte borger.
Dialogen med virksomhederne er særligt relevant at prioritere på både lokalt og nationalt plan. Der mangler arbejdskraft, og virksomhederne vil derfor have interesse i at indgå i konstruktive løsninger.
I forberedelserne til implementeringen af arbejdspligten mener Rådet, at særligt tre forhold er væsentlige at holde sig for øje.
Nyttejobs kan give nytte
Som samfund har vi brug for alle de mennesker, der kan arbejde, hvis velfærden skal opretholdes.
Det Nationale Integrationsråds medlemmer:
Maria Kavita Nielsem (formand)
Thomas Hofmann
Hetav Rojan
Simon El-Zeinab
Christian Marcussen
Amma Asare-Nyako
Ilham Mohamed
Roya Moore
Desalegn Tufa
Muhsin Türkyilmaz
Madina Shafiqi
Zeljka Secerbegovic
Selcuk Mehmet Özcan
Nyttejobs kan bidrage til at løse relevante samfundsmæssige opgaver, og de velfærdsudfordringer vi står overfor.
De kan også give den enkelte relevant erfaring med at arbejdsliv.
Alle personers arbejdsliv starter et sted, og hvis nyttejob tales og tænkes ind i et større perspektiv om at træde ind og blive fastholdt på arbejdsmarkedet, kan det være gavnligt. Det skal være en investering i den enkelte – og omtales sådan. På den måde kan det medføre ejerskab og skabe motivation hos den enkelte borger.
Nyttejobs må dog ikke føre til undermineringen af arbejde, der udføres på ordinære vilkår. Rådet er positiv over for, at den politiske aftale tydeliggør det og mener derfor også, at implementeringen af arbejdspligten kræver en grundig og tæt dialog mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter om definitionen af nyttejob og hvordan disse kan bidrage.
I den forbindelse er det relevant, at arbejdsmarkedets parter sammen med kommunerne, regionerne og staten bliver enige om en relativt konkret beskrivelse af, hvad nyttejobs kan bestå af – ud over de eksempler, regeringen og aftalepartierne har beskrevet i aftaleteksten.
Prioritér sproglig opkvalificering
Rådet mener generelt, at dét at kunne begå sig på dansk er én af de væsentligste faktorer for succesfuld integration – både på arbejdsmarkedet og bredt i samfundet på et kulturelt og dannelsesmæssigt niveau.
Arbejdspligten og aktiviteterne i den kan give betydelig værdi for den enkelte borger og dennes nære relationer, selvom det ikke medfører direkte adgang til arbejdsmarkedet på kort sigt.
Det Nationale Integrationsråd
I forhold til arbejdsmarkedet viser forskning fra blandt andet Vive, at sproglige færdigheder har afgørende betydning for at kunne træde ind og blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Dette er velunderbygget med både statistiske undersøgelser og vurderinger fra medarbejdere fra landets jobcentre.
Rådet er meget positiv overfor, at danskuddannelse kan indgå i arbejdspligten. Når arbejdspligten skal implementeres, bør den sproglige opkvalificering være et centralt mål og tænkes i samspil med de øvrige arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i arbejdspligten.
Både kvantitativ og kvalitativ værdi
Det er væsentligt at vide, om arbejdspligten opfylder sit formål, eller om dele af den skal tilrettes. Det er positivt, at arbejdspligten skal evalueres.
Evalueringen bør dels belyse, om arbejdspligten er økonomisk rentabel sammenholdt med de ressourcer, der bruges på den.
Man må dog ikke stirre sig helt blind på tallene. Arbejdspligten og aktiviteterne i den kan give betydelig værdi for den enkelte borger og dennes nære relationer, selvom det ikke medfører direkte adgang til arbejdsmarkedet på kort sigt. Derfor bør en evaluering også belyse den kvalitative værdi, arbejdspligten kan medføre.