Den ledighed, der skal finde sin årsag i tabt konkurrenceevne og ikke mindst konjunkturledighed, når efterspørgslen grundet en finanskrise med et slag forsvinder, overtrumfer ganske enkelt Jobcentrenes indsats og efterlader disse med et ubesvarligt og hult lydende argument: Det går godt nok den forkerte vej; men vi ved jo ikke, hvordan det ville have set ud, hvis vi ikke havde gjort noget...

Kurt Nygaard
Jobcenterchef

Af Kurt Nygaard,
jobcenterchef i Horsens Kommune 

Milliarder spildt på indsats for de ledige. Meningsløse PIP-fuglekurser er spild af tid. Aktivering af kontanthjælpsmodtagerne er uden effekt. Avisoverskrifter fyger i debatten, hver gang en evalueringsrapport over beskæftigelsesindsatsen forlader skrivebordet, og efterfølgende bliver fortolket ud fra de øjne, der læser. Partsindlæg bliver til fakta i kampen om den objektive sandhed.

Blandt de kæmpende finder vi Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har valgt en umiddelbar ganske fornuftig strategi, nemlig via kontrollerede forsøg i jobcentrene og gerne i samarbejde med landets førende arbejdsmarkedsforskere at give svarene på, hvad det er, der virker i beskæftigelsesindsatsen: Hvor kan vi finde evidens for sammenhæng imellem indsats og resultat?

Den grundlæggende præmis.
Der findes ikke den Jobcenterchef i Danmark, der ikke ønsker at se facitlisten. Min påstand er imidlertid, at en sådan facitliste aldrig vil kunne præsenteres på den grundlæggende præmis, hvorunder evalueringer, målinger og benchmarkings foretages i dagens Danmark: Slutmålet for enhver ledig er jo selvforsørgelse i et eller andet omfang, og derfor foretages effektmålinger af indsatsen på, hvorvidt de ledige finder beskæftigelse eller ej.

Imidlertid er beskæftigelsespolitikkens redskaber og Jobcentrenes handlemuligheder rettet imod den strukturelle ledighed. Altså primært det mismatch, der kan være imellem de lediges kvalifikationer og så de jobåbninger, der forefindes på arbejdsmarkedet. Den ledighed, der skal finde sin årsag i tabt konkurrenceevne og ikke mindst konjunkturledighed, når efterspørgslen grundet en finanskrise med et slag forsvinder, overtrumfer ganske enkelt Jobcentrenes indsats og efterlader disse med et ubesvarligt og hult lydende argument: Det går godt nok den forkerte vej; men vi ved jo ikke, hvordan det ville have set ud, hvis vi ikke havde gjort noget...

Beskæftigelsesindsatsen har fortjent at blive vurderet på sine egne vilkår
Jobcentrene kan ikke skaffe de ledige arbejde. Jobcentrene kan alene generere forudsætninger for, at den ledige kan komme i arbejde, hvis jobbet ellers findes/dukker op. Vedligeholdelse af kvalifikationer, omskoling, vejledning og virksomhedspraktikker er alle redskaber, der kan anvendes for at skabe og vedligeholde arbejdsmarkedsparatheden for de ledige. Men der er andre og større faktorer, der spiller ind på antallet af eks. langtidsledige i Danmark. Derfor kunne det være en øvelse værd, om vi i stedet kunne vurdere beskæftigelsesindsatsen på den merværdi, som indsatsen hele tiden burde akkumulere for den enkelte ledige på Jobcentrene.

Jobcentrene i Danmark tilfører hver dag den ledige arbejdsstyrke en kolossal værditilvækst i form af øget arbejdsmarkedsparathed. Denne værditilvækst er imidlertid ikke synlig. Jeg synes, at tiden er kommet, hvor beskæftigelsesindsatsen har fortjent at blive vurderet på sine egne vilkår. Vi trænger til at få udviklet nye måle- og vurderingssystemer, som er baseret på værditilførsel for borgeren. Således undgår vi at rette bager for smed.