Medlem af Europæisk Ungdom: EU-mindsteløn er årets julegave og et udtryk for sammenhold

Jeg havde håbet og ønsket, at en regering, der siger, at de har ambitiøse tanker om Danmarks fremtid, vil have modet og viljen til at styrke det europæisk samarbejde med midler, der virkelig rykker noget.

EU-mindsteløn har været bestridt i danske medier og af de danske fagforeninger, der beskylder EU-mindsteløn for at udhule den danske model. Dette er ikke en realitet, men snarere en skræmmekampagne for at fastlægge og bibeholde en magtposition.

EU-mindsteløn er derimod et smukt udtryk for sammenhold og en samvittighedsfuld gave til de mange arbejdstagere i EU, der lever med en utilstrækkelig løn.

I det nye regeringsgrundlag er der reformudspil, der sigter højt. Bare ikke højt nok, når det kommer til EU. Regeringsgrundlaget er fyldt med pynte-ord som blandt andet, at "der er brug for et stærkere Europa i en usikker verden. De udfordringer, som Danmark og Europa står over for, kræver et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde med en engageret dansk stemme". 

Danmark mister indflydelse i EU, når vi gang på gang går imod løsninger, der gavner det europæiske fællesskab

Katrine Platon Skyum
Jurastuderende og politisk næstformand, Europæisk Ungdom Nordjylland

Man kan kun nikke til og erklære sig enig i det åbenlyse. Midlet bliver desværre bare glemt. Danmark mister indflydelse i EU, når vi gang på gang går imod løsninger, der gavner det europæiske fællesskab, som for eksempel en EU-mindsteløn.

Den danske model

I regeringsgrundlaget fremgår det, at Danmark vil arbejde for, at EU-domstolen skal erklære direktivet om mindsteløn for ulovligt. Mere præcist formuleret: "Regeringen vil anlægge et annullationssøgsmål om EU’s mindstelønsdirektiv. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler rammerne for løndannelsen. På den baggrund har arbejdsmarkedets parter også været imod EU’s direktiv om mindsteløn".

Her synes jeg, at regeringen begår to fundamentale fejl i sin analyse.

For det første går Danmark enegang og vælger at modsige de 24 andre lande, der valgte at stemme for implementering af en EU-mindste løn, der skal sikre en anstændig levestandard og forbedre arbejds- og levevilkårene for alle arbejdstagere i EU.

For det andet er det forkert, at mindstelønsdirektivet går imod den danske model. Det er bare ikke virkeligheden, og det er en fejlfortolkning af hele direktivet. I de seks lande, hvor der er overenskomster, der sikrer en værdig mindsteløn herunder i Danmark, er direktivet undtaget.

Ydermere har Ursula von der Leyen været ude og promovere Danmarks model og sagt, at denne har en ønskværdig effekt. Vi skal tværtimod være glade for, at en EU-mindsteløn dobbeltforsikrer danskerne i det tilfælde, at det danske arbejdsmarked måtte ændre sig i ufordelagtig retning.

Sympatisk og nødvendig løsning

Derudover gavner en mindsteløn både arbejdstagere og virksomheder og er især med til at reducere "the gender gap", hvor flere kvinder end mænd tjener en mindsteløn. Endelig er en EU-mindsteløn et stærkt værktøj for medlemslandene til – i økonomiske krisetider – at sikre en bedre økonomisk genstart.

Danmark kan ikke være bekendt at have den selviske holdning

Katrine Platon Skyum
Jurastuderende og politisk næstformand, Europæisk Ungdom Nordjylland

Argumenterne om, at EU slet ikke har den juridiske kompetence til at træffe en beslutning om mindsteløn, er tvivlsomme. Modstanderne fremhæver som oftest Artikel 153 Stk 5 i TEUF, der tilskriver, at EU ikke må fastsætte lønniveauer, da dette hører ind under nationale kompetencer.

Retsgrundlaget for en EU-mindsteløn findes derimod i artikel 153 StK 1 litra b i TEUF, der giver EU kompetence til at have en støttende og supplerende rolle i udformningen af arbejdsvilkår.

Følgende to betingelser skal være opfyldt. For det første må EU ikke gribe ind, såfremt medlemslandet selv kan opfylde kravene. Og for det andet skal indgrebet være proportionelt, hvilket en mindsteløn vil være for de lande, der ikke opfylder minimumskravene.

Jeg er enig i følgende citat fra regeringsgrundlaget: "Regeringen ønsker et handlekraftigt EU, der fokuserer på de mest presserende udfordringer, hvor merværdien af samarbejdet er størst. EU skal i endnu højere grad bruge sine økonomiske muskler til at præge udviklingen omkring os og forsvare europæiske interesser og værdier. Det kræver et indre marked med udvikling, sunde offentlige finanser og en ansvarlig økonomisk politik".

Dette er en mindsteløn de facto også med til at skabe.