Aktører: Mindre topdetailstyring vil hjælpe endnu flere i job

DEBAT: Den fortsatte udvikling af beskæftigelsessystemet er en fælles opgave. Lad os skrue ned for detailstyringen oppefra og skrue op for faglighed og lokal ledelse, skriver tre aktører.

Af Thomas Kastrup Larsen (S), Mads Bilstrup og Mads Samsing
Formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, formand for Dansk Socialrådgiverforening og næstformand i HK Kommunal

De seneste tyve år har budt på et hav af reformer af beskæftigelsesindsatsen. I samme periode og ikke mindst siden jobcentrenes oprettelse i 2007 har indsatsen – og jobcentrene – været genstand for en del debat.

Den debat tager vi meget gerne, for selvfølgelig skal en så væsentlig brik i velfærdssamfundet diskuteres. Problemet er, at debatten alt for ofte hviler på misforståelser, fordomme og faktuelle fejl.

For nu bare at tage et par stykker af dem: Nej, det koster ikke en halv million kroner for hver ledig i beskæftigelsessystemet. Fakta er, at omkring en million borgere er i kontakt med jobcentrene hvert år. Målt per person bruges der godt 12.000 kroner. 

Og nej, medarbejderne på jobcentrene er ikke sat i verden for at genere deres medborgere med meningsløs aktivering. Fakta er, at jobcentermedarbejderne hver dag lægger et kæmpe arbejde i at hjælpe ledige borgere i job, også selv om der for nogen er lang vej dertil. 

Brug for at forbedre indsatsen
Er alt så godt? Nej, naturligvis ikke. Der er fortsat brug for at udvikle og forbedre beskæftigelsesindsatsen. Her ligger der et stort ansvar hos lovgiverne, men også hos os selv i kommunerne. 

De mange reformer på beskæftigelsesområdet har lagt lag på lag af nye regler samt nye dokumentations- og kontrolkrav rettet mod kommunerne og jobcentrets medarbejdere.

Resultatet er en meget detaljeret styring af kommunernes indsats baseret på en massiv indsamling af data, der betyder, at langt størstedelen af medarbejdernes tid går med at registrere og dokumentere frem for at tale med borgerne.

Det er positivt, at der på Christiansborg er besluttet forenklinger af dele af beskæftigelseslovgivningen, og vi ser frem til, at de træder i kraft ved årsskiftet. Men der er fortsat lang vej at gå: På den videre vej bør kodeordet være tillid.

Christiansborg skal løsne de stramme tøjler
Tillid til at langt, langt de fleste mennesker ønsker et arbejde. For nylig viste en undersøgelse fra Vive, at udsatte mennesker med komplekse problemer først og fremmest drømmer om at komme i meningsfuld beskæftigelse.

Tillid til den faglighed, som det kræver at hjælpe borgere med vidt forskellige udgangspunkter og behov tilbage på arbejdsmarkedet.

Tillid til, at man lokalt – i mødet mellem medarbejder og borger – finder den rigtige vej for den enkelte. Også selv om den vej ikke er snorlige.

For 72 procent af de borgere, der er i kontakt med jobcentrene, har udover ledighed også psykiske, fysiske eller sociale problemer. Derfor handler arbejdet på et jobcenter ofte om meget andet 'blot' at finde det rette job til folk. 

Det kræver evnen til at skabe en tillidsfuld relation, viden om samtaleteknik og om borgernes rettigheder og pligter, arbejdsmarkedets indretning og indsigt i regler, praksis og virkningsfulde metoder.

Vores fælles ønske er, at Christiansborg vil løsne de stramme tøjler, vise os tillid og lade os sætte fagligheden i spil.

Beskæftigelsessystemet er en fælles opgave
Vi vil allerhelst give hvert enkelt menneske, der møder op i jobcentret, en håndholdt, meningsfuld indsats med udgangspunkt i hans eller hendes behov, ønsker og drømme. 

Det stiller også krav til os selv i kommunerne, både hos politikere, ledere og medarbejdere.

Vi skal også være klar til at omstille indsatsen, vænne os til i højere grad at lytte til og samarbejde med hvert enkelt menneske frem for at følge fastlagte regler, krav og procedurer. Den opgave er vi i fuld gang med.

Den fortsatte udvikling af beskæftigelsessystemet er en fælles opgave. Vi opfordrer til, at vi løser den med udgangspunkt i statsministerens ord fra åbningstalen: Lad os skrue ned for detailstyringen oppefra. Lad os skrue op for faglighed og lokal ledelse.

Ikke for at gå på kompromis med resultaterne, men fordi vi tror på, at det er den bedste vej til at hjælpe endnu flere i job og ind i fællesskabet. 

Forrige artikel Forsker: Forsker: "Det skal kunne betale sig at arbejde" mangler forskningsbelæg Næste artikel Magistrene: Borgmester skal stoppe jagten på arbejdsløse akademikere Magistrene: Borgmester skal stoppe jagten på arbejdsløse akademikere
Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

AJOUR: Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger.