Krifa undrer sig: 3F jubler over løn under overenskomst til landbrugsmedarbejder

DEBAT: Det er ærgerligt, at det tilsyneladende er domstolene, der skal diktere lønniveauet i Danmark, fordi politikerne har sovet i timen i stedet for at gøre noget ved den slags social dumping, som vi lige har set på en midtjysk svinefarm, skriver Krifas formand.

Af Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

For nylig traf Byretten i Viborg en interessant afgørelse i en sag, som fagforbundet 3F har ført på vegne af en rumænsk landbrugsmedhjælper.

Den pågældende landbrugsmedhjælper har arbejdet på en svinefarm i Midtjylland til 58 kroner i timen. Byretten har dømt landmanden til at betale 46 kroner mere i timen til den pågældende medhjælper.

Landmanden ankede dommen, men Vestre Landsret har efterfølgende tilkendegivet, at den er enig i byrettens dom. Gruppeformand i 3F Viborg Anders Carlsen er ifølge en artikel i Fagbladet 3F ”glad for, at byretten og landsretten har afgjort, at en løn på 58 kroner i timen er uacceptabelt i Danmark”.

Nu dikterer domstolene dansk lønniveau
Det er selvfølgelig glædeligt, at landbrugsmedhjælperen nu får en bedre løn end de helt urimelige 58 kroner i timen, som han i udgangspunktet blev spist af med. Det ændrer dog ikke ved, at han stadig må nøjes med knap 5.000 kroner mindre om måneden, end jordbrugsoverenskomsten ville have sikret ham.

Derfor undrer det mig, at formanden for 3F er så glad, når man tænker på, at både byretten og landsretten i dette tilfælde reelt har tilsidesat den danske model og dikteret en mindsteløn på jordbrugsområdet.

Jeg synes, det er ærgerligt, at det tilsyneladende nu er domstolene, der skal diktere lønniveauet i Danmark, fordi politikerne har sovet i timen i stedet for at gøre noget ved den slags social dumping, som eksemplet fra den midtjyske svinefarm unægtelig må siges at være et tydeligt eksempel på.

I den konkrete sag havde 3F krævet, at landmanden skulle betale løn til den rumænske medhjælper efter jordbrugsoverenskomsten. Ifølge overenskomsten skulle medhjælperen i 2016 have haft mindst 133 kroner i timen. Nu glæder 3F sig over, at domstolen har dikteret en timeløn på omkring 104 kroner.

Alle skal have ordentlige vilkår
Ingen kan være tjent med, at udlændinge kan komme til Danmark og arbejde til en løn, der ligger langt under den normale timeløn på området.

Men i stedet for at juble over, at domstolene dikterer mindstelønnen i Danmark og dermed de facto tilsidesætter både den danske model og de gældende overenskomster, så burde arbejdsmarkedets parter og politikerne i Folketinget sætte sig sammen og aftale en almengørelse af de overenskomstfastsatte lønninger, så de gælder alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

I Krifa ønsker vi ikke, at domstolene skal tilsidesætte hverken overenskomster eller den danske model, men vi foreslår, at man via almengørelse sørger for, at alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked sikres ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

Vi mener, at alle, der arbejder på det danske arbejdsmarked, skal sikres nogle grundlæggende rettigheder – herunder selvfølgelig også en anstændig løn.

Forrige artikel Lederne: Danmark er sørgeligt bagud med kvindelige STEM-studerende Lederne: Danmark er sørgeligt bagud med kvindelige STEM-studerende Næste artikel V-borgmester: Nu går det fremad på førtidspensions-området i København V-borgmester: Nu går det fremad på førtidspensions-området i København
  • Anmeld

    Km Nielsen

    Ikke særlig holdbar påstand

    Det er noget sludder fordi domstolene træffer en konkrete afgørelse de er bindende for parterne.
    Domstolene har ikke og ville formentlig heller ikke træffe en afgørelse om minimumslønninget generelt på arbejdsmarked
    Uden at kende til den konkrete sag lyder det som om landmanden groft har udnyttet sagsøgeren
    Man bude håbe for dem, der er medlem af krifa oplever ligesom 3 f yder hjælp og støtte til den/dem der bliver groft udnyttede af en arbejdsgiver

  • Anmeld

    Henrik Berlau

    politikerne har bestemt ikke sovet i timen

    Selvfølgelig har politikkerne ikke sovet i timen. De har med åbne øjne og et ønske om billig arbejdskraft hyldet arbejdskraftens fri bevæglighed, fjernet reglerne om arbejdstilladelser for billig europæisk arbejdskraft, undladt at modvirke social dumping ect. Tværvtimod, de har fået det som de ville.
    Forhold som sagen drejede sig om foregår i tusinder af tilfælde landet over i landbrug, transport, hotel og restaution og andre brancher. Politikkerne og arbejdsgiverne fryder sig, for det var lige hvad de villle. Tanken med den fri bevæglighed har aldrig haft andre motiver end at nød skal være det bærende element ved individuel lønfastsættelse.
    Hvis almengørelse bliver gennemført bliver fastsættelse af løn og arbejdsvilkår fremover underlagt Cepos maniske betragtninger, bankdirektørens netværk, Krifas forretningsmodeller, Joakim B. Olsens behov for selvpromovering. Så fri os for sådanne forslag der alene har til formål at flytte beslutningerne om løn og arbejdsforhold til kredse der aldring vil have lønmodtagernes vilkår for øje.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Krifa handler som et arbejdsgiverorgan

    Undertegnede har været udsat for hvad der til forveksling ligner et straffelovsbrud (Kap.17) fra et aktiverings-aktieselskab under aktivering, velvilligt assisteret af Jobcenterchefen, en praktikleder, arbejdsmarkedsstyrelsen og borgmesteren der var oplyst at være Jobcentrets tilsynsmyndighed.
    På tidspunkt for den falske anmeldelse var jeg medlem af kristelig a-kasse, der pr telefon meddelte at jeg kunne forvente mundtlig vejledning ved indmeldelse i kristelig fagforening. Efter indmeldelse henvendte jeg mig igen pr telefon og fik beskeden at det ville kristelig fagforening ikke røre ved, personen i den anden ende hævdede at de bare endte med at føre sag mod deres egen a-kasse så der var ingen hjælp at hente.

    Sagen kort:
    Begyndelsen kunne have været da en hr Frederiksen under taler for grupper af jobkonsulenter fremlagde en opdigtet historie om ledige som han angav nægtede at modtage arbejde til en månedsløn på 25.000 kr. "Det må vi gøre noget ved" hævdede han. Eller kort: Claus Hjort Frederiksen beskyldte ledige for brud på dagpengeloven ved ikke at ville tage anvist arbejde, hvorefter han fortsatte Citat: "Det må vi gøre noget ved" citat slut.
    Om det er åbenbaret hr Frederiksen ved dyb solitær meditation, hegnsdruk, eller studier i hans omgangskreds, eller måske tilvisket ham fra spindoktorer, det får stå hen i det uvisse.

    Fakta er at cirka fem måneder efter hr Frederiksens svovlende hadetaler mod ufrivilligt ledige, udførte fire personer i den omfattende og lukrative arbejdsløshedsindustri noget der ligner et 5.kolonne angreb.
    Under aktivering og efter afsluttet praktikperiode foranstaltet af et aktiverings-aktieselskab sendte aktieselskabets medarbejder et notat til den dengang statslige enhed Jobcentret, hvor det på notatets mest fremtrædende plads var anført at undertegnede under fire ugers praktik var passiv hvilket hvis det var korrekt, er et brud på Dagpengeloven. Notatet angiver tillige at praktikstedet havde givet samme besked.
    Praktikleder der ingen klager havde fremført under min deltagelse 4 ugers arbejde nægtede at give et kort referat af den reglementeret afsluttede praktikperiode, og var efterfølgende ophav til flere fantasifulde forsøg på at trække tiden ud. Det mest spektakulære var en skriftlig trussel om at afsløre oplysninger der kunne skade min sag.

    Efter henvendelse til praktikleders chef gående ud på at de måtte være forberedt på offentligt at forsvare påstandene i notatet, fremkom endnu en email med et fuldstændigt dementi på notatets mest fremtrædende påstande.
    Citat: At du naturligvis har arbejdet med i arbejdstiden siger sig selv. Citat slut.

    Med et tilsyneladende retsgyldigt dementi der indikere at aktiverings-aktieselskabets notats mest vidtgående påstande tilsyneladende var i strid med straffelovens Kapitel 17, hvor lignende, hvis ikke identiske forhold, beskrives som strafbare med bøder og op til 6 års fængsel under skærpende omstændigheder.

    Dette faktum antog undertegnede for at være saglig grund til fornyet henvendelse til Jobcenteret i den tro at centrets chef ville være overordentlig interesseret i at høre om det firma Jobcentret havde valgt og overdraget ansvaret for min aktivering, tilsyneladende ikke kendte forskel på fantasi og virkelighed, og han måske endda havde mulighed for at rette urigtige påstande i omtalte notat før det videresendtes.
    Men det var forgæves, Jobcenterchefen brugte ved mit personlige fremmøde 64 minutter på at forklare han var forhindret i at gribe ind.
    Senere oplyste Arbejdsmarkedsstyrelsen, efter flere henvendelser der mest kan betegne som ikke svar at det netop var til Jobcentret jeg skulle henvende mig til efter at være belastet med falske anklager.

    En fornyet henvendelse til jobcentret blev afvist ligesom Jobcentrets tilsynsmyndighed Borgmesteren forblev resultatløs. Kommunens chefjurist hr Leif Jensen skrev i modstrid med alm. forvaltningsretslige principper og god forvaltningsskik, at de betragtede sagen som afsluttet og hverken Jobcenter eller borgmesteren vil svare på min henvendelse, og heller ikke svarer på fremtidige henvendelser.

    Ingen af de aktivt medvirkede har på noget tidspunkt henvendt sig til undertegnede vedr. de dokumenteret falske anklager.