Krifa til 3F: Der er brug for et opgør med kassetænkning og fagforeningspres

Af Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

"I bund og grund prøver Krifa at skabe et problem, som ikke er der."

Sådan lyder det i dag i et debatindlæg fra Peter Bøgh Kjærulff, som er formand for Byggegruppen, 3F Frederiksborg. Indlægget kommer på baggrund af min opfordring til, at fagbevægelsen skal til at tænke på en anden måde, hvis vi skal være relevante for de næste generationer. Der skal være mindre kassetænkning, og vi skal sætte mennesket før faget.

Min udmelding kom i anledning af 120-året for Septemberforliget. Men hvad jeg ikke havde forudset, var, at 3F få dage senere selv leverede det mest tydelige bevis på, at jeg har ret. SAS-historien har rullet for fuld udblæsning om en vikar i Kastrup Lufthavn, der på groveste vis blev truet til at melde sig ud af IDA og ind i 3F. Offeret har det tilmed på bånd.

Da den seje vikar nægtede, strejkede kollegaerne, hvilket gik ud over rejsende danskere i tusindvis. Vikaren blev blandt andet kaldt klam, og den lokale 3F-næstformand understregede, at i Kastrup Lufthavn er det "jungleloven" og ikke grundloven, der gælder.

Velment og solidarisk?
Det er netop den oldnordiske tankegang, jeg taler om. Hvor hvervning af medlemmer kommer forud for menneskers trivsel. Hvor fællesskab og solidaritet er lig med mobning og chikane af dem, som ikke lægger kontingentet hos 3F.

Vi ønsker, at fagbevægelsen bygger oven på overenskomsterne, så vi rummer de mange problemer, der ikke bliver løst.

Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

Derfor undrer det mig også, når Peter Bøgh Kjærulff påstår, at Krifa ønsker at "reducere fagforeninger til forretninger, som i sidste ende udnytter et velment og solidarisk projekt ved at tjene penge på det". Jeg ved ikke, hvor velment og solidarisk, et projekt som det i lufthavnen er – eller de utallige eksempler, vi har set - som Janni Nielsen, der blev fyret fra en fabrik i Randers, fordi hun også nægtede at lade sig true til at skifte fagforening.

Man bliver nødt til at gøre sig relevant, så tvang ikke er nødvendigt. Det lyder i øvrigt til, at Peter Bøgh Kjærulff er lidt forvirret omkring forskellen på forretning og forening. Krifa er nemlig en medlemsstyret forening med medlemsdemokrati – præcis som 3F.

Stress-statistik ændrer sig ikke
I Krifa går vi op i fællesskab og trivsel på arbejdspladser. Faktisk investerer vi en del penge i netop den dagsorden. Det er investering - og ikke noget, vi tjener penge på. Vi har det her fokus, fordi der er hårdt brug for det. Mange af os har for eksempel set DR2’s nye serie om dårlige chefer – og det sker meget oftere, end man tror, at medarbejdere bliver ødelagt og bærer rundt på konsekvenserne resten af livet. Og trivsel og god dialog kan man ikke forhandle sig til.

Samtidig ændrer stress-statistikken sig ikke på trods af gode intentioner, kommissioner og arbejdsmiljørepræsenter i hobetal. Vi kan ikke få tallet af stress-sygemeldinger ned ved kun at reagere på bagkant. Vi bliver simpelthen nødt til at fokusere på mennesket frem for faget og hjælpe individuelt, hvis vi skal rykke noget.

Jeg bliver for eksempel helt forpustet, når jeg ser på, hvad børnefamilier skal nå i dag, og vi kan ikke længere skille arbejde og privatliv ad. Vi er hele mennesker, og vi kan ikke proppes ned i kasser.

Vi ønsker ikke et opgør med overenskomster. Vi ønsker et opgør med kassetænkning og fagforeningspres. Vi ønsker, at fagbevægelsen bygger oven på overenskomsterne, så vi rummer de mange problemer, der ikke bliver løst. Og vi ønsker ganske rigtigt en lovbestemt mindsteløn, som også kan sikre de flere hundrede tusinder, som ikke arbejder under en overenskomst. Så kan overenskomsterne bygge oven på mindstelønnen.

Så kære Peter Bøgh Kjærulff og 3F. Det giver vist sig selv, at min opfordring om, at der er behov for nytænkning i fagbevægelsen, hvis vi skal være relevante for de næste generationer, giver god mening. Fokusér på trivsel frem for tvang.