Debat

Lederne: Indvandrerkvinderne skal langt tættere på arbejdsmarkedet

DEBAT: For mange kvinder med ikke-vestlig baggrund modtager kontanthjælp. Derfor er der alvorligt brug for at samfundet tager skeen i den anden hånd, hvis nogle af kvinderne skal have berøring med det danske arbejdsmarked, skriver Kim Møller Laursen.

For mange kvinder med ikke-vestlig baggrund i det danske samfund modtager kontanthjælp, skriver Kim Møller Laursen.
For mange kvinder med ikke-vestlig baggrund i det danske samfund modtager kontanthjælp, skriver Kim Møller Laursen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Møller Laursen
Analysechef i Ledernes Hovedorganisation

Det betyder med andre ord, at der er mere end 8.000 kvinder med ikke-vestlig baggrund i det danske samfund, som modtager kontanthjælp, og som ifølge jobcentret ikke er i nærheden af at kunne få et job.  

Kim Møller Laursen
Analysechef i Ledernes Hovedorganisation

I 2019 var der næsten 68.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp, og mere end en fjerdedel var indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er stærkt bekymrende tal set i lyset af, at de kun udgør godt en tiendedel af befolkningen i den erhvervsaktive alder.

Udfordringen er ganske vist kendt og har været ivrigt debatteret i årevis, men vi må desværre erkende, at vi langt fra som samfund har været i stand til at knække koden endnu.

Uholdbart for det danske samfund
Udfordringen er desto større, når vi zoomer ind på kvinderne med ikke-vestlig baggrund, som ikke bare er bekymrende overrepræsenteret i gruppen, der modtager kontanthjælp, men også står betydeligt længere fra arbejdsmarkedet end mændene med samme baggrund. Der er nemlig en langt lavere andel af kvinderne – kun godt hver sjette – som af jobcentrene er vurderet jobparate.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det betyder med andre ord, at der er mere end 8.000 kvinder med ikke-vestlig baggrund i det danske samfund, som modtager kontanthjælp, og som ifølge jobcentret ikke er i nærheden af at kunne få et job.

Det er simpelthen ikke godt nok, og der er alvorligt brug for at tage skeen i den anden hånd. Nogle af kvinderne har fået lov at gå uden nogen som helst berøring med det danske arbejdsmarked i årevis, men det betyder ikke, at vi skal give op i forhold til dem.

Det er uholdbart for det danske samfund og et arbejdsmarked, som har god brug for hænder i de kommende år, og det er uholdbart for integrationen af kvinderne i Danmark, hvor det at have et job er alfa og omega.

Behov for en intensiveret indsats
I Ledernes Hovedorganisation mener vi, at kommunerne skal skrue kraftigt op for indsatsen og fokusere på at få kvinderne i job. For nogle grupper af kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund vil det som udgangspunkt være nødvendigt at deltage fuld tid i aktiviteter for at ruste dem til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Og det er særlig vigtigt for kvinder, som simpelthen er nødt til at komme langt tættere på det danske arbejdsmarked.

Derfor skal aktiveringsindsatsen tage udgangspunkt i en virksomhed i form af praktik eller ansættelse med løntilskud, som kombineres med en bredere opkvalificerende indsats med uddannelse og vejledning. Vi har ladet stå til i alt for mange år, og nu skal der ske noget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00