Der mangler en politisk debat om, hvordan vi genskaber en mere ligelig fordeling af indkomster og formuer

Det er ellers en meget aktuel udfordring, fordi klimamålene kræver afgifter på klimagasser for at dreje investeringer og forbrug i bæredygtig retning. Det vil generelt set ramme mest i toppen, fordi der en betydelig grad af parallelitet mellem høj indkomst og stort CO2-aftryk.

Nyrup-regeringen efterlod Danmark med et lige så højt samlet skattetryk, som da vi ankom. Anders Fogh søgte endda at påstå, at vi havde forøget det.

Mogens Lykketoft

Højere klimarelaterede skatter kan desuden skabe provenu til at lette skatten i bunden – både for lavtlønnede og folk på overførsler. Det er en måde at give et ekstra nøk til omsider at mindske uligheden. Herunder skal vi selvfølgelig specielt tilgodese dem, der kombinerer lav løn, bopæl i yderområde uden kollektiv trafik og lang afstand til arbejdspladsen.

Det dokumenteres massivt af lektor Birthe Larsen fra CBS i en netop udkommet bog - og det er gentagne gange også påvist af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CEVEA – at vi i løbet af de seneste par årtier har fået den mest skæve indkomstfordeling i mange generationer.

Den stærkeste faktor er en international udvikling, hvor teknologiudvikling og magtkoncentration i erhvervslivet har sendt en uforholdsmæssig del af den samlede indtægtsfremgang til nogle få multimilliardærer og megakoncerner. Toplønningerne er stukket helt af fra den store del af det arbejdende folk.

Desuden har meget slap pengepolitik med nulrente medvirket til at drive aktiekurser og ejendomspriser i vejret til allerstørst gavn for de mest velhavende. Overdreven tro på øget arbejdsudbud ved at sænke indkomstskatten specielt for de højere lønnede har gennem de seneste to årtier bidraget markant til at gøre uligheden endnu større.

Den seneste tids mangel på arbejdskraft har imidlertid understreget, at efterspørgslen har langt større betydning for beskæftigelsen end de skattelettelser, der angiveligt havde til formål at øge arbejdsudbuddet. Vi har fået flere i arbejde end nogensinde før. Det har ryddet op i langtidsledigheden.

Når arbejdsmarkedet nu i en periode har været sælgers marked, så har det givet grundlag for noget større lønstigninger i den private sektor.

Mogens Lykketoft

Vi har fået blandt andet øget erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere, og vi har fået flere med nedsat arbejdsevne, der før var helt ude, ind – i hvert fald på deltid. Desuden vokser erhvervsdeltagelsen fra de grupper, der er på vej til eller over folkepensionsalderen i takt med, at en stadigt voksende andel af de nye i denne aldersgruppe har højere uddannelse, er mindre nedslidte og generelt ved godt helbred.

Når arbejdsmarkedet nu i en periode har været sælgers marked, så har det givet grundlag for noget større lønstigninger i den private sektor.

Derfor ser det ud som om reallønnen retter sig op efter tabet under inflationen de foregående par år. Der var tale om en inflation, som skyldtes internationale forviklinger som brud på de globale forsyningskæder under Covid-krisen og i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Disse fænomener ebber ud nu.

Centralbankernes ret barske renteforhøjelser kan ses som et forsøg på at tæmme en ny inflationsbølge som følge af ekstraordinære lønstigninger.

Måske er bekymringen for ny løndrevet inflation overdreven, fordi lønstigninger i den aktuelle markedssituation for en gangs skyld finansieres mere ved et fald i virksomhedernes profit end ved nye prisstigninger på deres varer.

En væsentlig del af årsagen til de foregående 20 års stadigt skævere indkomstfordeling er en voldsom forøgelse af profitterne og reduktion i lønandelen af samfundskagen. Det rettes der lidt op på nu. 

Det er imidlertid vanskeligt at tro, at udviklingen varigt går i retning af at genoprette tidligere tiders lønandel af produktionsresultatet. Der kan komme ringere konjunkturer og nye enorme teknologiske spring inden for it og kunstig intelligens, som på mange områder erstatter menneskelig arbejdskraft. En ambitiøs klimaindsats vil skabe flere bæredygtige arbejdspladser, men også føre til hurtigere udfasning af gamle 'sorte' jobs.

Der er brug for – efter en uhyggeligt lang pause – igen for alvor at få den politiske debat til at handle om, hvordan vi genskaber en mere ligelig fordeling af indkomster og formuer. 

Mogens Lykketoft

Derfor står de politiske beslutningstagere over for store krav til at forny og forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik, så der er ressourcer til den nødvendige håndsrækning til dem, der skal finde helt ny beskæftigelse.

Der er brug for – efter en uhyggeligt lang pause – igen for alvor at få den politiske debat til at handle om, hvordan vi genskaber en mere ligelig fordeling af indkomster og formuer. 

Det er mærkeligt, at så mange så længe har været så tavse om den massive forskydning i retning af mere ulige velstandsfordeling, der er indtrådt de seneste tyve år. Det handler om igen at styrke sammenhængskraften i vores samfund.