Øremærket barsel kan styrke ligestilling som en fælles sag for kvinder og mænd
Den fælles barselserfaring, som kvinder og mænd i stigende grad får, udgør et potentiale for et større bidrag til øget ligestilling på arbejdsmarkedet end selve reglerne om øremærket barsel, skriver Natalia Rogaczewska i anledning af årsdagen for den øremærkede barsel til mænd.
Natalia Anna Rogaczewska
Stifter og direktør, Værdbar, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, diversitets- og inklusionschef, Accura2. august 2022 trådte regler om øremærket barsel til danske fædre og medforældre i kraft. En milepæl i dansk ligestillingshistorie, selvom det var EU, der sikrede danske fædre ret til barsel med deres børn.
Her et år efter kan man i bagklogskabens klare lys konstatere, at selvom mænd tager mere barsel er meget uforandret.
For eksempel at mænd stadig sidder på cirka 80 procent af alle magt- og beslutningspositioner i Danmark, og at ligestilling på arbejdspladserne derfor afhænger af, at mænd arbejder for øget ligestilling sammen med kvinderne.
Det kan være svært, fordi mange mænd grundlæggende ikke forstår kvinders perspektiver. Privilegieblindhed er med andre ord en reel barriere for kvinders ligestilling i en verden lavet af mænd for mænd.
Umulige kønsforventninger
Derfor ender vi ofte med at diskutere, om ligestilling er et strukturelt eller individuelt ansvar, og i forlængelse heraf har vi i øjeblikket generationer af kvinder, der har fået fortalt, at de kan, hvad de vil, og som forventes at uddanne sig og bruge deres evner til gavn for dem selv og samfundet og ikke mindst statskassen.
Men de skal samtidig leve op til det fuldstændige umulige kønsdilemma om, at de skal arbejde, som havde de ingen børn og være mødre, som havde de intet arbejde. Dilemmaer og kønnede forventninger, som den øremærkede barsel ikke gør op med.
Natalia Rogaczewska er stifter af VÆRDBAR, der rådgiver om strategisk håndtering af barsel.
Hun er forfatter til bogen ”Barsel på Bundlinjen – styrk ligestilling og konkurrenceevne med bedre barselshåndtering” og medlem af Kvindeøkonomiens bestyrelse.
Inspireret af en fremragende monolog i Barbie-filmen, som pt. raser i biograferne, er her et par af de umulige kønsforventninger, som kvinder skal navigere i.
Kvinder skal bære og føde børn, men deres krop skal være ung og jomfruelig. Kvinder skal være ambitiøse, men ikke mere ambitiøse, end at de sætter familien først. De skal blive bedre til at forhandle løn, men heller ikke gå for meget efter pengene, for kvinder skal helst ikke gå så meget op i penge.
Kvinder skal være stærke og boss-lady-agtige, men ikke for maskuline, for så er de nogle kolde kællinger. Kvinder skal elske moderskabet, som skal være deres primære identitet, men ikke så meget, at de hele tiden snakker om børn, og særligt på arbejde skal de tone det ned, for hvem gider høre på børn hele tiden?
Kvinder skal også passe på med at smile for meget, for det virker useriøst, men de skal heller ikke smile for lidt, for det virker arrogant – og så er der tøjet. Det skal ikke være for afslørende eller sexet, men heller ikke for løst og sløset. Kvinder skal i det hele taget passe på med at se for godt ud, for det kan sende de forkerte signaler. Så skal de også være bedre til at tale deres sag, til at sætte grænser og sige fra – men de skal også altid være omsorgsfulde kollegaer, hjælpsomme og bidrage til fællesskabet og passe på med at have for store rundsave på albuerne, for "kvinder er jo kvinder værst".
Det bedste er også, hvis kvinder ikke bliver for gamle, for selvfede og pralende, altid er perfekte, men heller ikke er så bange for at fejle. De skal helst ikke ytre deres holdninger for klart, for højt eller for ofte, men de skal også være mere modige og gå efter deres drømme. De skal også slippe kontrollen og lade være med at gå så meget op i nullermænd, men holde hjemmet pænt og rent og lave hjemmelavet mad, som gode mødre jo gør.
Kønskasser begrænser også mænd
Desværre kunne jeg blive ved, men hvad skal vi med opremsningen af alle de umulige dilemmaer og kønskasser, og hvad har det med øremærket barsel at gøre?
Pointen er, at de kønskasser, der begrænser og splitter kvinder, også begrænser og splitter mænd.
For i alle de år hvor det har været forventet af kvinden, at hun ønskede al barslen, har det været forventet af manden, at han ikke ønskede den.Pointen er, at de kønskasser, der begrænser og splitter kvinder, også begrænser og splitter mænd.
Natalia Rogaczewska
Stifter af VÆRDBAR og forfatter
Forventningen til kvinden som primær omsorgsperson har begrænset mænds mulighed for også at være det – og her et år efter kan vi konstatere, at mænd ønsker barsel.
At mænd ønsker at drage omsorg for deres barn, at skifte bleer, putte, trøste, made og bade og emotionelt regulere deres barn.
Helt ligesom kvinder ønsker at gøre karriere, at udfordres, at forfremmes, at bidrage, at lede andre og at få den løn, respekt og opmærksomhed, som de kompetent fortjener.
Manglen på ligestilling begrænser os alle.
Mere sårbarhed, empati og forståelse
Den øremærkede barsel betyder, at vi de næste år vil opleve flere mænd, der får indblik og konkret erfaring med et hidtidig kvindeligt erfaringsunivers. Helly Zalis, CEO i The Female Quotient, beskriver på baggrund af en online undersøgelse med mere end 500 mænd, at en af de ting, som kom frem blandt en divers gruppe af C-suite mænd, er, at faderskabet gør mænd mere sårbare.
Mændene fremhævede blandt andet, at børn gjorde dem mere sårbare i forhold til at føle, lytte og til at udvise og give en omsorg, som de ikke havde en levet erfaring med i deres liv før børn. Mange af mændene fremhævede også, at disse nye sårbare evner, som de havde fået øjnene op for i forbindelse med faderskabet, ikke var traditionelle "maskuline" kvaliteter, som de havde lært at forfølge.
Men endnu mere interessant var de også enige i, at dette skift inden i dem selv, som faderskabet havde givet dem – og mulighed for at udleve dette derhjemme med deres barn under fx barsel – ofte resulterede i et skift i deres måde at lede på i arbejdssammenhæng.
Mænd tager med andre ord (selvfølgelig) ligesom kvinder deres barsels- og forældreerfaringer med sig tilbage på arbejdspladsen, også i topledelsen. Så potentialet er, at mandlige ledere med tiden får større empati, respekt og forståelse for kvindernes levede erfaringer med barsel og forældreskab, hvilket kan bidrage til en kultur med færre barrierer for kvinderne gennem deres arbejdsliv – og generelt til en mere inkluderende arbejdskultur.
Det er 2023, og mænd tager barsel, som de omsorgsfulde, sårbare og kærlige fædre de er. Kvinder indtager beslutningsrum, bestyrelseslokaler og hjørnekontorer, som de ledere, de er.
Et spørgsmål om inklusion
Ligestilling er en fælles dagsorden, der ikke handler om køn, men om mennesker og inklusion. For idéen om, hvornår man er en ”rigtig” mand, er mindst lige så forældet og kønnet som idéen om, hvornår man er en ”rigtig” kvinde.
Ligestilling er en fælles dagsorden, der ikke handler om køn, men om mennesker og inklusion.
Natalia Rogaczewska
Stifter af VÆRDBAR og forfatter
Den øremærkede barsel giver os mulighed for at gøre op med de kasser, som ingen af os bør begrænse vores sande jeg for at passe ned i.
Når vi inkluderer hinanden i de perspektiver, der findes uden for kønskasserne, kan vi sameksistere i et mere lige samfund med større fællesskab, forståelse og respekt for hinanden som unikke individer.
Tiden er moden til at gøre ligestilling til en fælles sag for kvinder og mænd. Det er her, det store ligestillingsmæssige potentiale ved reglerne om øremærket barsel ligger.