Debat
Nej til jobcenter-kontrol

19. december 2013 kl. 01.00
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Glem så alt om at stramme sanktionerne over for de ledige. Vi har i forvejen skrappe rådighedsregler, og de bliver overholdt. Det sørger a-kasserne for.
Mette Kindberg
Næstformand, HK/Danmark
Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten og send dit indlæg til redaktør af Altinget | Arbejdsmarked Jørgen Skadhede på js@altinget.dk
Deltag i debatten og send dit indlæg til redaktør af Altinget | Arbejdsmarked Jørgen Skadhede på js@altinget.dk
Næstformand, HK/Danmark
Hvis det står til DA, så skal hammeren falde hårdere over de ledige, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Og det skal være de kommunale jobcentre, der skal overtage sanktioneringen af de ledige.
Det kan man læse på Altinget.dk torsdag den 12. december 2013.
"Kommunerne har fået ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og derfor bør kommunernes jobcentre også kunne sanktionere manglende rådighed," siger Henrik Bach Mortensen, direktør i DA, til Altinget.dk.
Men, kære DA, den opgave løfter a-kasserne.
Det er dér, opgaven ligger. Og der skal den blive liggende. A-kasserne er, modsat jobcentrene, faglige. De kender de lediges fag og er gode til at få dem i arbejde.
Metals a-kasse har haft stor succes med at formidle job til deres arbejdsløse medlemmer.
Og HK's a-kasse opererer med hurtig indsats, der hjælper de ledige med coaching og jobvejledning inden for 24 timer, fra de har fået fyresedlen. Så halvdelen af alle opsagte HK'ere kommer slet ikke ind i dagpengesystemet. De får job, inden opsigelsen udløber. For de HK'ere, der kommer ind i systemet, er næsten 40 procent videre i løbet af et halvt år.
Dette blot for at nævne et par eksempler.
Og hvis Henrik Bach Mortensen skulle være i tvivl, så har a-kasserne absolut ingen problemer med at vurdere, om ledige rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet. For naturligvis skal ledige dét.
I beskæftigelsessystemet skal alle gøre det, de er bedst til. A-kasserne er bedst til at varetage kontakten til de ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden, og de er bedst til rådighedsvurdering.
Når de samtidig er gode (bedst?) til dét, det hele i bund og grund handler om, nemlig at hjælpe medlemmerne i arbejde, så skal man ikke flytte opgaverne til en instans, som ikke kan gøre det bedre.
Tværtimod.
Lad kommunerne koncentrere sig om at formidle kontakt mellem ledige og lokale virksomheder samt af de opfølgende samtaler. Så skal a-kasserne nok tage sig af resten.
Og glem så alt om at stramme sanktionerne over for de ledige. Vi har i forvejen skrappe rådighedsregler, og de bliver overholdt. Det sørger a-kasserne for.
Hvis Henrik Bach Mortensen foreslår skrappere krav, mere kontrol og flere sanktioner over for ledige, der ikke tager mod et job, er det så, fordi man på arbejdsgiverside mangler arbejdskraft? For det findes der råd for. Helt uden sanktioner.
Vores a-kasse har ledig arbejdskraft og er aldrig længere end et opkald væk.
Omtalte personer
Indsigt
Tim Smidemann39 årI dag
Direktør for hr, kommunikation og forretningsudvikling, PFA
Sigge Winther Nielsen44 årI dag
Stifter og direktør, tænketanken Invi – Institut for vilde problemer, oplægsholder og forfatter
Helle Varming66 årI dag
Forhandlingschef, Sundhedskartellet, forhandlingschef, Dansk Sygeplejerråd
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Trods storstilet reform venter danskere stadig årevis på erstatning for arbejdsskader. Nu sætter Rigsrevisionen AES under lup
























