Da Dansk Metals hovedbestyrelse torsdag sagde nej til at afgive helligdage eller feriedage, lagde de sig på linje med et overvældende flertal i den danske befolkning. For vælgere lige fra Liberal Alliance til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vil tidligst være med til at hæve arbejdstiden, når ledigheden er under 100.000.

Det kan læses ud af en ny meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk. Målingen viser, at 66,5 procent af vælgerne "tidligst vil udvide arbejdstiden den dag, ledigheden er kommet under 100.000". Kun 18,8 procent vil udvide arbejdstiden allerede på kort sigt af hensyn til den danske økonomi".

Målingen er udført, før meldingen fra Dansk Metal satte trepartsforhandlingerne i permanent koma, og tallene understreger klart, at regeringen og LO-formand Harald Børsting på dette punkt var helt ude af trit med danskerne.   

Rungende nej fra borgerlige
Undertallene viser overraskende nok, at de borgerlige vælgere er endnu stærkere modstandere af at afgive helligdage eller feriedage, så længe ledigheden er så høj, som den er: Således siger 73 mod 17 procent nej til øget arbejdstid på kort sigt i blå blok, mens modstanden i rød blok "kun" er 59 mod 22 procent.

I den borgerlige lejr er der færrest tilhængere af at øge arbejdstiden på kort sigt blandt DF-vælgerne, men stemningen er næsten lige så negativ blandt Venstres vælgere. Ud fra en taktisk betragtning er der således særdeles klogt, at Venstre har holdt en lav profil i sagen.

Selv radikale vælgere imod.
Blandt Thornings (S) egne vælgere er to tredjedele imod (60 mod 30 procent), og blandt de tilbageværende SF-vælgere er der over fire gange så mange modstandere som tilhængere.

Ikke engang blandt de radikale vælgere er der antydning af flertal for at øge arbejdstiden, før ledigheden er faldet drastisk. Det var Radikale Venstre, der allerede for et par år siden foreslog, at danskerne dropper store bededag.

Ensartet mønster
Ser man på fordelingen i de enkelte indkomstgrupper, er der ligeledes en næsten synkron afvisning af at arbejde mere, før ledigheden er under 100.000. Således siger 20,3 procent ja til forslaget i de husstande, hvor årsindkomsten er under 300.000, mens 20,0 procent siger ja i husstande med indtægt på over 700.000.

Der er heller ingen synderlig forskel på modstandens styrke, når man ser på køn og alder, dog med den undtagelse at modstanden er endnu mere markant blandt de 50 - 64-årige. Forklaringen kan være, at det er den aldersgruppe, der frygter mest for jobbet i en situation med høj ledighed.

Selvom Folketinget i princippet stadig kan beslutte at fjerne helligdage eller feriedage, anses den mulighed for udelukket efter aflysningen af trepartsforhandlingerne.