Politiforbundet: Regeringen mener ikke, at politiet er vigtigt nok til et lønløft

Statsministeren indkalder til trepartsforhandlinger om løft til offentlige ansattes løn, men for politifolk er indbydelsen en kedelig en af slagsen.

Når den, der kommer med vin til festen, allerede på forhånd har besluttet, hvem der må drikke med, er der ingen grund til at tage med til festen. I hvert fald ikke, hvis man kan lide at nyde et glas vin.

Ingen nyder en god fest bedre end politifolk, og derfor kan vi også på lang afstand se, at denne fest bliver dødssyg.

Det siger sig selv, at en "forhandling", der på forhånd er påvirket så kraftigt af statsministeren, bliver en pseudo-forestilling. Det bliver et spørgsmål, om hvordan pengene skal fordeles, og ikke til hvem.

Splittelse i fagbevægelsen

Det er i den grad utidig indblanding i "den danske model". Pengene falder helt sikkert på et tørt sted, men de burde først have været fordelt under de indkaldte trepartsforhandlinger eller være en del af de forestående overenskomstforhandlinger.

Regeringen laver fri fortolkning af lønstrukturkomitéens rapport, på den måde den prioriterer mellem de forskellige offentlige ansatte. Den har selvfølgelig lov til at have en holdning til, om nogle faggrupper skal have et lønløft, men den holdning burde de vente med at lufte, til de kom ind i forhandlingslokalet.

Regeringen har med deres bastante udmelding skabt splid mellem offentligt ansatte. Det er uhensigtsmæssigt, hvis det ikke er med vilje, og direkte ukonstruktivt og uanstændigt, hvis det er kalkuleret.

Det bør i hvert fald ikke komme bag på en regering, der for store dele har rødder i fagbevægelsen. I de mørkeste stunder kunne man tro, at målet for regeringen er en splittet fagbevægelse og en hævn for diverse angreb, som eksempelvis spørgsmålet om store bededag.

Når statsministeren og regeringen siger, at de prioriterer dem, der har direkte borgerkontakt, dem, der arbejder på skæve timer at døgnet, samt de faggrupper, hvor der er udfordringer med rekruttering, siger vi: "Banko".

Det er lige præcis de udfordringer, vi står med som politifolk. Læg her til, at vi har cirka to millioner timers frihed til gode – svarende til over 1000 politifolk i et år – og at hver tredje politiansatte inden for de sidste 12 måneder har overvejet at tage orlov eller helt at forlade jobbet. 

Bægeret er fyldt op

Politiet har i årevis overpræsteret, men bægeret er fyldt op. Den sidste udmelding inden trepartsforhandlingerne kan meget vel være dråben, der får bægeret til at flyde over, og måske er det lige præcis løsningen.

Det er nu en klar grænse for påskønnelsen af vores arbejde. Politifolk er ikke vigtige nok. Tak for det. Vi har forstået det.  

Lars Wolsgaard
Hovedbestyrelsesmedlem, Politiforbundet

Det virker ikke, som om politikkerne er gode til at vise rettidig omhu. De reagerer ofte på bagkant, og der er ingen belønning for at anstrenge sig eller give den en ekstra skalle. Men måske skulle vi give politikerne lige præcis det politi, de betaler for, og ikke mere.

I Politiforbundet har vi netop gjort os umage for ikke at tale vores fag ned, som vi har oplevet andre fag gøre det.

Det har vi gjort af hensyn til vores hårdtarbejdende kollegaer, arbejdsmiljøet og rekrutteringen af nye kollegaer. Det er ærgerligt, hvis man skal gå den modsatte vej for at blive bemærket og belønnet.

Politifolk stiller op, når alle andre siger nej tak. Når forsvaret må trække sig fra grænsekontrollen, stepper vi op. Når kriminalforsorgen giver op i forhold til transporter af indsatte, træder vi til. Når psykiatrien giver op, bliver politifolk førstebehandlere til mennesker, der er overladt til sig selv med psykisk sygdom.

Når en epidemi bryder ud og lammer hele samfundet, besætter politiet nøgleposter og sørger for, at samfundet kan køre videre. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad politiarbejde er i dag, og hvad politifolk skal arbejde med.

Til gengæld er der nu en klar grænse for påskønnelsen af vores arbejde. Politifolk er ikke vigtige nok. Tak for det. Vi har forstået det.