Trepartsforhandlingerne er en balancegang kombineret med forhindringsløb

Udfordringerne står i kø i forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger om løn til offentlige ansatte. Og med statsministerens udmelding om regeringens forventninger til anvendelsen af de ekstra lønmidler fik kompleksiteten et betydeligt ekstra nøk opad, skriver Anders Bondo.

Risikoen for, at trepartsforhandlingerne kan skabe store udfordringer for de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område, er overhængende, skriver Anders Bondo.Foto: Pressefoto

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad os tage en Tour de Force gennem de vanskeligheder, der skal overvindes for at nå et succesfuldt resultat af de kommende trepartsforhandlinger.

Statsministeren har ikke blot meddelt, hvem regeringen mener, der skal tilgodeses med ekstra lønkroner, men har også sat et beløb på. Reaktionen kom prompte fra politikere, organisationsfolk og arbejdsmarkedsforskere: "Regeringen er på kant med den danske model!"

Og en række organisationer, der ikke er på statsministerens positivliste, står nu helt naturligt i kø med forklaringer på, hvorfor de også bør tilgodeses. De ansatte i forsvaret, politiet, socialrådgiverne med flere har alle gode argumenter.

Meldingen fra regeringen gør det bestemt ikke nemmere for FH's nyvalgte formand Morten Skov Christiansen at skaffe fælles fodslag i den brogede skare af organisationer, der udgør FH.

Frustrationerne i de andre personalegrupper forstærkes af, at statsministerens udmelding ikke har afsæt i den lønstrukturkomité, som regeringen selv nedsatte i kølvandet på, at de greb ind i sygeplejerskernes strejke.

Temadebat

Hvem skal have et lønløft i de kommende trepartsforhandlinger?

Forhandlingerne om et løft til offentlige ansattes løn er på trapperne. Til næste år er der afsat en milliard, og frem mod 2030 vokser det beløb til tre milliarder.

Altinget Arbejdsmarked har derfor inviteret til debat i marginen af trepartsforhandlingerne og bringer de kommende uger indlæg fra eksperter og nogle af de aktører, hvis løn og arbejdsvilkår er til forhandling.

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at henvende dig på [email protected].

Komiteens konklusion var, at sygeplejerskerne ikke havde et lønefterslæb. Det lave lønniveau for nogle sygeplejersker skyldes, at Dansk Sygeplejeråd gennem flere overenskomster ikke har prioriteret grundlønnen i samme omfang som andre offentligt ansatte.

Ergoterapeuter, jordemødre og fysioterapeuter, der for få år siden stod skulder ved skulder med sygeplejerskerne i lønkampen, er ikke nævnt i statsministerens udspil.

Da hovedorganisationen FTF fusionerede med LO, valgte de pågældende organisationer at melde sig ind i Akademikerne. For Akademikerne vil det være et kæmpe nederlag, hvis de ikke formår gennem trepartsforhandlingerne at sikre de nye medlemsgrupper lønstigninger, der svarer til sygeplejerskernes.

Internt i Akademikerne vil det imidlertid kunne skabe utilfredshed, hvis kun de nye grupper tilgodeses. Flere af de traditionelle akademikere med en akademisk grunduddannelse vil med rette kunne fremføre, at deres områder også er kendetegnet ved store rekrutteringsudfordringer. Og hvorfor er det så kun de nye i klassen, der skal tilgodese?

Risikoen for, at trepartsforhandlingerne kan skabe store udfordringer for de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område, er overhængende. Organisationerne er fuld gang med den vanskelige øvelse, det er at formulere generelle krav, som såvel overlægen som SOSU-assistenten kan se sig selv i.

Forhandlingsfællesskaberne har tidligere været uhyre tæt på at blive sprængt i den proces. Hvis en række organisationer står tilbage med en oplevelse af, at de blev forbigået i trepartsforhandlingerne, gør det bestemt ikke øvelsen lettere.

Læs også

Børnehaveledere og skolesekretærer skal betale Mette Frederiksens lønløfte til pædagoger og sygeplejersker

Som formand for forhandlingsfælleskabet er det FOA's formand, Mona Striib, der står med hovedansvaret for at finde en løsning på det kommunale og regionale område. Med statsministerens udmelding er det åbenlyst for enhver, at FOA har endog meget store organisationsinteresser i trepartsforhandlingerne.

Mona Striib kommer derfor til at udvise balancekunst på højt niveau, hvis succeskriteriet for trepartsforhandlingerne også er et styrket sammenhold organisationerne imellem.

Løn er en motivationsfaktor, men uindfriede lønforventninger og oplevelsen af at være blevet forfordelt er på den anden side stærkt demotiverende. Regeringen melder ud, at de mener, at de medarbejdere, der skal tilgodeses, skal have en lønstigning på 2500 kroner om måneden, men de glemmer behændigt at varedeklarere, at det først er indfaset i 2030 – om seks år.

De lønstigninger, der bliver tale om her og nu – før skat – kan skrives med tre cifre. Og hver gang beskæftigelsesministeren forsikrer andre grupper om, at de måske også kan komme med, bliver beløbet mindre.

Socialdemokratiet lancerer i disse dage en kampagnevideo, hvor statsministeren tager æren for at hjælpe sosu-assistenten, pædagogen og sygeplejersken, men de bliver nok også nødt til at tænke i et budskab til den skuffede politibetjent, soldat og jordemoder. Oplevelsen af, at Socialdemokratiet og statsministeren bruger trepartsforhandlingerne i et partitaktisk profileringsprojekt, er som at vifte med en rød klud for mange offentligt ansatte.

Kampen om arbejdskraften er benhård, og derfor falder det bestemt ikke i god jord hos virksomhederne, at regeringen nu rykker balancen til fordel det offentlige arbejdsmarked.
Anders Bondo

Med en flertalsregering bag løftet om en lønpulje til de offentlige ansatte har kritikken af forslaget været begrænset. Der er imidlertid næppe tvivl om, at arbejdsgiverorganisationerne og formentlig også nogle af lønmodtagerorganisationerne på det private arbejdsmarked uden for mikrofonernes rækkevidde har givet udtryk for deres store bekymringer.

Forud for forhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked præsenterer de private arbejdsgivere så sikkert som amen i kirken kampagner, der advarer mod for høje lønstigninger. Og nu lancerer regeringen så offentlige lønforhøjelser helt uden for overenskomsterne.

Kampen om arbejdskraften er benhård, og derfor falder det bestemt ikke i god jord hos virksomhederne, at regeringen nu rykker balancen til fordel det offentlige arbejdsmarked.

Skal trepartsforhandlingerne bidrage til at styrke den offentlige sektor, kræver det stor dygtighed og behændighed af forhandlernes ageren såvel i forhandlingslokalet, baglandet og offentligheden. Forhandlerne krydser uden tvivl fingre for, at politikerne og regeringen ikke gør opgaven vanskeligere, end den er i forvejen.

Politik har aldrig været vigtigere