Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Regeringen har købt sig et fredeligt forår for 6,8 milliarder, men den slipper ikke for brok og ballade

Trepartsaftalen om et ekstra lønkroner til offentligt ansatte sikrer en fredelig udgang på OK24. Men den kontroversielle særaftale om sammenkædning af forhandlingerne er en gamechanger ved overenskomstbordet.

Sygeplejerskerne strejkede over to måneder i sommeren 2021, før den socialdemokratiske regering afsluttede konflikten med et indgreb. Et tilsvarende solo-oprør vil ikke være muligt under OK24 på grund af trepartsaftalen.
Sygeplejerskerne strejkede over to måneder i sommeren 2021, før den socialdemokratiske regering afsluttede konflikten med et indgreb. Et tilsvarende solo-oprør vil ikke være muligt under OK24 på grund af trepartsaftalen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Tættere på deadline kunne man næsten ikke komme, da trepartsaftalen om et ekstraordinært lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte mandag blev præsenteret i Finansministeriet.

Kun halvanden uge før den udveksling af krav, som formelt er startskuddet til den næste runde af offentlige overenskomstforhandlinger, lykkedes det at sætte punktum for den aftale, som reelt er kulminationen på de seneste offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.

Læs også

Dengang sendte et snævert flertal af nej-sigere sygeplejerskerne i strejke, selv om andre faggrupper ved deres urafstemninger havde nikket ja til overenskomstaftalen.

Sygeplejerskernes soloridt sluttede efter to måneder med et regeringsindgreb, som sendte sygeplejerskerne tilbage på hospitalsgangene med løftet om en lønstrukturkomité, der før næste overenskomstfornyelse skulle undersøge, om der var hold i påstanden om et massivt lønefterslæb blandt de kvindedominerede omsorgsfag.

Lavtløns- og ligelønsproblematikken blev forvandlet til hård politisk valuta med Socialdemokratiets valgløfte.

Lavtløns- og ligelønsproblematikken blev forvandlet til hård politisk valuta med Socialdemokratiets valgløfte om tre milliarder ekstra i lønposen til udvalgte grupper af offentligt ansatte.

Et løfte, som fandt vej ind i regeringsgrundlaget i SVM-regeringen, og som efter langvarigt tovtrækkeri ved trepartsbordet nu med varierende konditioner sender 6,8 milliarder ekstra i lommerne på sygeplejersker, pædagoger, sosu'er, fængselsbetjente, socialpædagoger og jordemødre.

Til gengæld må politibetjente, skolelærere, socialrådgivere, soldater og HK'ere nøjes med forsikringer om, at der skam også bliver sat pris på deres indsats, som om kort tid vil blive honoreret ved overenskomstbordet. Mens knap 200.000 offentligt ansatte får del i lønløftet, er der over 500.000, som må se langt efter trepartsmilliarderne.

Et værdifuldt stik

Lønløftet er en ventil, som delvist kan dulme de frustrationer, som førte til sygeplejerskernes strejke i 2021, men udgør samtidig en rambuk ind i startopstillingen ved OK24, hvor andre faggrupper nu vil føle sig gået forbi.

Det ville skabe en sprængfarlig situation, hvis ikke det var for trepartsaftalens mest kontroversielle og opsigtsvækkende element om at tage forligsmandsloven i brug fra starten.

Trods stejle protester fra fagbevægelsen, da regeringen først luftede tanken, har man i kompromissets navn accepteret ønsket om sammenkædning på det kommunale og regionale område ved de forestående overenskomstforhandlinger.

Sammenkædning betyder, at alle overenskomster bliver samlet i ét forslag, som kommer til at gælde alle faggrupper i det offentlige, så længe flertallet bare stemmer ja.

Dermed har man effektivt forhindret en gentagelse af OK21, hvor sygeplejersker eller andre mindretalsgrupper går i konflikt, fordi medlemmerne forkaster et resultat ved urafstemningen.

Udover paletten af modydelser i form af øget fleksibilitet på tid- og arbejdssted er kravet om sammenkædning utvivlsomt det mest værdifulde stik, som regeringen og arbejdsgiverne har hevet hjem ved trepartsbordet.

Læs også

6,8 milliarder gode grunde

For regeringen kan det stadig få politiske konsekvenser, hvis større grupper af offentligt ansatte - og potentielle vælgere - føler sig 'kørt over i forligsen', som det hedder på OK-jargon, når faggrupper oplever at få trukket et overenskomstresultat ned over hovedet uden mulighed for at sætte sig til modværge.

Eventuel turbulens undervejs er dog intet at regne imod den politiske ulempe ved en arbejdskonflikt, som ofte vil kræve et regeringsindgreb for at finde sin afslutning.

Om det er galt eller genialt, vil der både internt i fagbevægelsen og i arbejdsgivernes rækker være delte meninger om. Til gengæld kan der ikke herske tvivl om, at det er en gamechanger, som kan få stor betydning for dynamikken ved OK24.

Sammenkædning er fast praksis i de private overenskomstforhandlinger, men har ikke været brugt ved det offentlige overenskomstbord siden 2002. Dengang var utilfredsheden i fagforeningernes bagland så stor, at man blev enige om for enhver pris at undgå sammenkædning fremover.

Men som FOA-formand Mona Striib sagde, da hun i sin kongrestale for nylig forberedte FOA-medlemmerne på det forestående digebrud, så er der "6,8 milliarder gode grunde til at indgå den aftale".

Tværtimod kan man nu råbe rigtig højt uden at blive beskyldt for sætte forbedringer for andre grupper over styr.

Der spilles med lukkede kort

I trepartsaftalen er der forsøgt indbygget en forsikring om, at "der på alle overenskomstområder afholdes reelle forhandlinger". Men når offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere udveksler krav 15. december, ved alle på forhånd, at forhandlingerne afsluttes i forligsinstitutionen, hvor forligsmanden strikker ét samlet mæglingsforslag sammen, som herefter sendes til urafstemning.

Det ændrer spillet på den måde, at der i højere grad spilles med lukkede kort, fordi de enkelte faggrupper nu kan spekulere i, hvad man "gemmer" til forligsen.

En stor del af opmærksomheden flyttes dermed fra de ordinære forhandlinger og ind i Forligsinstitutionen, hvor FH-formand Morten Skov Christiansen må forventes at få tildelt en hovedrolle i at balancere en aftale, som så vidt muligt indfanger interesserne på tværs af FH-landskabet.

Oprørske eller konfliktparate mindretal - som sygeplejerskerne i 2021 - vil have dårligere kort på hånden, fordi de ikke længere kan true med konflikt - med mindre de mønstrer et flertal blandt de knap 600.000 kommunalt og regionalt ansatte.

Læs også

Muligheden for konflikt kan ikke afskrives på grund af sammenkædning. Men med udgangspunkt i lønudviklingen i den private sektor er der lagt op til en lønramme ved OK24 på 10-11 procent. Lønstigninger i den størrelsesorden kan være svært at sige nej til trods grundlæggende frustrationer og utilfredshed.

Betyder det så, at vi ikke kommer til at se røde faner, demonstrationer og ophedede debatter, når overenskomstforhandlingerne spidser til over vinter og forår? Nej, tværtimod kan man nu råbe rigtig højt uden at blive beskyldt for sætte forbedringer for andre grupper over styr.

Både sygeplejersker og pædagoger har aktivistiske grupperinger, som ikke føler sig på linje med forbundstoppen, og som næppe føler sig tilstrækkeligt anerkendt med trepartens ekstraordinære lønløft. Og så er der de faggrupper, som ikke fik en krone ud af treparten.

Så selv om man ved at sammenkæde resultaterne minimerer risikoen for konflikt, skal der nok blive brok og ballade undervejs.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024