Ingen ved endnu, hvordan trepartsmilliarderne påvirker de offentlige lønninger

På papiret skal trepartsmilliarderne hældes oveni de normale lønstigninger til de offentlige ansatte, men på sigt kan nogle af dem ende med at indgå i den såkaldte reguleringsordning, vurderer arbejdsmarkedsforsker. 

Det har været en forudsætning for fagbevægelsen, at trepartsmilliarderne bliver holdt uden for den såkaldte reguleringsordning. Det er dog endnu uvist, hvordan de teknisk set skal adskilles fra den normale lønudvikling i det offentlige, når først de bliver udmøntet i overenskomstforhandlingerne fremover.  
Det har været en forudsætning for fagbevægelsen, at trepartsmilliarderne bliver holdt uden for den såkaldte reguleringsordning. Det er dog endnu uvist, hvordan de teknisk set skal adskilles fra den normale lønudvikling i det offentlige, når først de bliver udmøntet i overenskomstforhandlingerne fremover.  Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Rikke Brøndum

Både regering og fagbevægelse gjorde det mandag klart, at ingen andre offentligt ansatte skal betale for de nye løntillæg i trepartsaftalen til pædagoger, sosu’er og sygeplejersker.

Ifølge aftalen skal de i alt 6,8 milliarder – som rundt regnet svarer til en samlet lønstigning på 1,8 procent for alle offentligt ansatte – nemlig holdes uden for den såkaldte reguleringsordning, der sikrer, at de offentlige og private lønninger stiger i samme takt.

Ifølge Altingets oplysninger har parterne dog endnu ikke fundet ud af, hvordan de i praksis skal adskille pengene fra den normale lønudvikling i det offentlige i de kommende år.  

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00