Politikerne lukker øjnene for dødsens farlig kemi i arbejdsmiljøet

DEBAT: Flere tusinde dør hvert år, fordi de arbejder med farlige kemiske stoffer. Og selvom forskningen kan pege på sikrere alternativer, halter det med politisk handling. Sådan skriver Frode Sørensen, der tidligere har forsket på området. 

Af Frode Sørensen
Pensioneret civilingeniør og tidligere forsker ved KU og DTU

Folketingets beskæftigelsesudvalg har stillet følgende spørgsmål til beskæftigelsesministeren: Hvor mange dør årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark?

Ministeren svarer, at ILO, FN's internationale arbejdsorganisation, anslår, "at den samlede arbejdsrelaterede dødelighed i Danmark er 2077 tilfælde om året", hvilket er beregnet på basis af en finsk model.

Den samme model har Statens Institut for Folkesundhed anvendt, så "der årligt kan relateres cirka 1400 dødsfald til psykisk arbejdsmiljøbelastning".

Kræftens Bekæmpelse anslår 1300 dødsfald årligt af arbejdsbetinget kræft.

De største dræbere er altså følgesygdomme af dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsbetinget kræft, især forårsaget af kræftfremkaldende kemiske stoffer. 

Savner opmærksomhed
Men i statsministerens åbningstale 2014 nævnes dette overhovedet ikke i afsnittet om arbejdsmiljø, selv om regeringen "vil bruge pengene, hvor problemerne er størst".

Endnu flere bliver invalideret fysisk og psykisk, også ved at føre arbejdsskadesager med en behandlingstid på over to år.

I 1970'erne udgav arbejdere/akademikere rapporter, som viste den dårlige tilstand af arbejdsmiljøet. 

Massemedier omtalte dette, så politikerne efter forhandlinger med arbejdsgiverorganisationer måtte gennemføre en ny lovgivning med mindre forbedringer, for eksempel at forskningsmidler kom op på en tiendedel per indbygger af, hvad de var i Sverige.

Reelt har begrænset viden i Danmark været prioriteret, så det er umenneskeligt, at det i arbejdsskadesager er de skadeslidte, der skal bevise, at det er arbejdsmiljøet, der er årsagen, og ikke den omvendte bevisførelse, at skaden ikke kan skyldes arbejdsmiljøet.

Langsigtede løsninger er vanskelige
På Medicinsk-Kemisk Institut, KU, og efterfølgende på Kemiteknik, DTU, gennemførte vi forskningsprojekter om substitution (arbejdskemi.dk), det vil sige erstatning af farlige kemiske stoffer med mindre farlige muligheder. 

Især drejede det sig om at få elimineret kemiske stoffer med langtidsvirkninger som kræft, fosterskader, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrelser, og samtidig fjernes de også fra det øvrige miljø. 

Kemiske stoffers akutte effekter kan reduceres med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, mens det er meget vanskeligere med langtidsvirkningerne.

Projekterne viste, at det var muligt at udpege mindre farlige muligheder i den grafiske branche og jern- og metalindustrien, men hovedproblemet var at få dem realiseret i fuld udstrækning på virksomhederne inden for en overskuelig fremtid. 

Forspringet svinder ind
Omkring 1990 blev vi i Danmark førende omkring substitution med videnskabelige artikler, en bog på spansk sammen med universitetet i Valencia og oversættelse af en oversigtsartikel til kinesisk af en professor ved et universitet i Shanghai. 

Desuden benyttede Sverige sig af en af vores videnskabelige artikler i den udgave af et officielt EU arbejdsmiljøtidsskrift, som det fik lov til at redigere ved dets indtræden i EU.

I Danmark trækkes produktionsteknologi ind fra mange lande, så det ville her have været muligt at etablere et centrum for undersøgelse af den kemiske belastning ved arbejdsprocesser og foreslå og udvikle mindre farlige muligheder.

Men der var også andre kræfter i spil. 

Farve-lakbranchen fik bevilget penge til et databladsprojekt, hvor jeg kom ind i følgegruppen. Det udviklede datablad skulle bruges fremover i alle andre  brancher. Arbejdstilsynet var repræsenteret af en, som kaldte sig akut toxikolog, og her var han meget kvalificeret, men interesserede sig kun lidt for langtidsvirkninger, og slet ikke om, at databladene skulle kunne bruges til noget.

Heroverfor krævede jeg, at langtidsvirkninger også skulle behandles grundigt, og at databladene fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution, således at man kunne vælge de mindst farlige råvarer, og brugerne de mindst farlige produkter. 

Det blev afvist af Arbejdstilsynet. 

Arbejdstilsynet har en sort samvittighed
I en tv-dokumentar "Vi alene vide" bekræftede en kontorchef fra direktoratet denne holdning.

Arbejdstilsynet godkendte samtidig projekter sammen med Miljøstyrelsen, hvor der ikke indgik substitution og renere teknologi, eksempelvis for de kræftfremkaldende nikkel og chromat i et galvanisk projekt. 

På den baggrund mener jeg, at Arbejdstilsynet har gjort sig medskyldig i de nuværende årligt 1300 døde af arbejdsbetinget kræft.

Men udviklingen gik i den retning, som Arbejdstilsynet og arbejdsgiverorganisationer stod for. 

I 1995 svarede den socialdemokratiske arbejdsminister nej til at fremme ti gode eksempler på substitution ved at forbyde anvendelsen af de relevante sundhedsfarlige kemiske stoffer. 

Hermed indledtes nedprioriteringen af det kemiske arbejdsmiljø, og fortsat er det, så problemerne er stadig aktuelle.

Tyskland gør det bedre
Dette bekræftes af Beskæftigelsesministeren i to svar, der blev afgivet i sidste folketingssamling:

For det første er svaret nej på spørgsmålet om et generelt forbud mod anvendelsen af klorerede organiske opløsningsmidler. 

Det til trods for, at de hører til de farligste organiske opløsningsmidler, fordi de også kan give kræft. Der findes gode substitutionsmuligheder, som er mindre farlige.

Et af de klorerede organiske opløsningsmidler er trichlorethylen (tri), som kan give kræft i nyrerne. 

Det anvendes især til metalaffedtning, hvor vandbaseret affedtning er et godt og mindre farligt alternativ.

Jeg har gennemført et projekt herom og forsøgte forgæves at interessere Danfoss for dette. 

Ved næste besøg var det helt anderledes. Tyskland indførte i 1986 et forbud mod tri, og da Danfoss var orienteret mod Tyskland, gik virksomheden hurtigt over til vandbaseret affedtning. Foruden et bedre arbejdsmiljø viste det sig at være billigere, give renere emner og mindre forbrug af vand og energi.

Men Danmark skulle ikke følge det gode tyske eksempel. 

I 1995 svarede den socialdemokratiske arbejdsminister nej til et forbud mod tri. 

Senere ændrede hun det til et forbud med den væsentlige undtagelse, at det ikke skulle gælde for industrien, hvor tri næsten udelukkende anvendes. 

Efterfølgende steg forbruget af tri.

Politisk økonomi spænder ben
For det andet er svaret også nej på spørgsmålet om at forbyde anvendelsen af krystallinsk kvartssand til sandblæsning, selv om det kan give silikose, en lungesygdom, og kræft, og derfor blev det forbudt at anvende i Storbritanien i 1948 og i Tyskland, Sverige og Norge i 1970'erne.

I et forskningsprojekt fandt vi, at der var gode og mindre farlige substitutionsmuligheder for krystallinsk kvartssand.

Derfor tog Arbejdstilsynet det op i 1988, men resultatet blev, at man ikke ville bringe Danmark på højde med nabolandene. 

Forundret spurgte jeg deltagere i afgørelsen om årsagen og fik at vide, at den reelle grund var hensynet til en bestemt jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser, det vil sige en politisk og ikke saglig afgørelse. 

Det skete i Schlütterregeringens tid.

I 1995 svarede den socialdemokratiske arbejdsminister også nej.

Politikerne nedprioriterer kemien
Det fremgår af de to eksempler, at danske politikere ikke vil medvirke til at fjerne kræftfremkaldende kemiske stoffer fra arbejdsmiljøet og dermed nedbringe tallet på 1300 døde af kræft, selv om Danmark foreløbig er henholdsvis 30 og 40 år bagefter nabolande. 

Endvidere at kravet om substitution af farlige kemiske stoffer og forsigtighedsprincippet ikke skal tages alvorligt. 

I Statsministerens åbningstale 2014 nævnes det, at regeringen vil "sætte hårdt ind, hvis der gang på gang er rod i den farlige kemi." Men den, der virkelig har rod i den farlige kemi, er regeringen. 

I den nationale arbejdsmiljøhandlingsplan 2020 er kemiske problemstillinger ikke medtaget, bortset fra etablering af et nanocenter, som den nuværende Venstreregering vil fjerne bevillingen til. 

Det vil sige, at nedprioriteringen af det kemiske arbejdsmiljø da vil have varet i 25 år fra det tidspunkt, hvor dansk arbejdsmiljøforskning kunne levere kvalificerede alternativer med mindre farlige muligheder. 

Fremtiden ser sort ud
Det eneste større positive, der er sket inden for det kemiske arbejdsmiljø i Danmark, er organiske opløsningsmidler og hjerneskader, hvilket hovedsagligt blev opnået uden for det etablerede arbejdsmiljøsystem.

Fremtiden tegner således mørkt for arbejdsmiljøet i Danmark.

Med den stigende intensivering af lønarbejdet, eksempelvis med læreraftalen og aftalen mellem stat og kommuner/regioner, kan det psykiske arbejdsmiljø kun blive dårligere. 

Senest er det kommet frem, at stress muligvis kan nedarves til kommende generationer.

I forhandlingerne om en frihandelsaftale (TTIP) mellem EU og USA er der også trusler mod arbejdsmiljøet. Eksempelvis er syv kemiske stoffer forbudt i USA, mens det tilsvarende tal er 1300 i EU på kosmetikområdet. 

Forsigtighedsprincippet og kravet om substitution af farlige kemiske stoffer er også i spil med ISDS-systemet, hvor virksomheder kan retsforfølge stater, som forbedrer miljølovgivningen, herunder for eksempel på arbejdsmiljøet, og dermed kan bringe virksomhedernes profit i fare.

En bombe under arbejdsmiljøet
EU-kommissionens Stoiber-udvalg har fremlagt en række forslag til "fjernelsen af administrative byrder for virksomhederne" for arbejdsmiljø, miljø og sundhed. 

For arbejdsmiljøet vil denne afregulering ifølge arbejdsmarkedsforsker professor Henning Jørgensen være en bombe under det danske arbejdsmiljø. 

EU har allerede modsat sig en indsats mod hormonforstyrrende kemiske stoffer. Senest har EU-kommisionen besluttet, at for at få gang i økonomien skal det ske på bekostning af miljø og arbejdsmiljø.

I Danmark er man allerede begyndt på denne afvikling, til trods for at dårligt arbejdsmiljø årligt koster over to tusinde livet, svarende til seks personer om dagen eller 64 milliarder kroner.

Den tidligere borgerlige regering med tilslutning fra de Radikale og senere Socialdemokraterne fjernede det økonomiske grundlag for bedriftssundhedstjenesten, BST, som skulle udføre et kvalificeret arbejdsmiljøarbejde for virksomhederne. 

Herved sparer virksomhederne 400 millioner kroner om året, mens den mindre forebyggelse må medføre et dårligere arbejdsmiljø og større offentlige udgifter til ofrene for dette.

Medierne svigter også
Kvalificeret arbejdsmiljøarbejde vil i fremtiden være begrænset, idet uddannelsesinstitutionerne har skåret meget i forskning og undervisning i arbejdsmiljø. For eksempel er der minimalt tilbage på DTU og intet om kemisk arbejdsmiljø. Endvidere skal bevillinger til Arbejdstilsynet og forskning beskæres.

Derfor må man desværre forvente, at de dominerende politiske partier vil gennemføre disse nye forringelser af arbejdsmiljøet med formuleringer som eksempelvis Stoiber-udvalgets.

Men verbalt går alle i Danmark ind for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Reelt står et stort flertal i Folketinget og dets vælgere for, at seks mennesker dagligt døde af dårligt arbejdsmiljø er for få. 

Og dette kan opretholdes, fordi massemedier ikke kritisk vil beskæftige sig med arbejdsmiljøet.

Den politiske minimering af forebyggelsen i arbejdsmiljøet vil sikre rigeligt med arbejde i sundhedssystemet.

Dårligt arbejdsmiljø er reelt også økonomisk kriminalitet, idet nogen har en økonomisk fordel, mens andre betaler med liv og helbred. For død af arbejdsbetinget kræft og stress er der ingen straffemæssig opfølgning.

Menneskerettigheder for liv og helbred gælder reelt ikke i arbejdsmiljøet. 

Forrige artikel Jobcenterchef: Drop vanerne og gå efter effekterne Jobcenterchef: Drop vanerne og gå efter effekterne Næste artikel FTF: H&M's sikkerhedsmangler er utilgivelige FTF: H&M's sikkerhedsmangler er utilgivelige
Ugens Europa-podcast: Derfor bliver mindsteløn årets EU-fobi for Danmark

Ugens Europa-podcast: Derfor bliver mindsteløn årets EU-fobi for Danmark

PARLAMENTET#86: Trods garantier fra EU om det modsatte frygter socialdemokraterne, at de første skridt til en europæisk mindsteløn kan ende med at true den danske samfundsmodel. Hør hvorfor i denne uge, hvor vi blandt andet også taler om polske dommere, klimafond og det nye kroatiske formandskabs ambitioner for Vestbalkan.