Kommentar af 
Poul Madsen

Poul Madsen: Socialdemokratiet udskammer mig, men jeg nægter at have dårlig samvittighed

Socialdemokratiet udskammer danskere, der vælger fritid over arbejde. Det er det værste bullshit, jeg har hørt længe, skriver Poul Madsen.

Hos os er der ro på om morgenen, fordi min arbejdsdag først starter, når mit barn er klar til at gå i vuggestue. Jeg tror, det betyder utroligt meget for mit barns opvækst, skriver Poul Madsen.
Hos os er der ro på om morgenen, fordi min arbejdsdag først starter, når mit barn er klar til at gå i vuggestue. Jeg tror, det betyder utroligt meget for mit barns opvækst, skriver Poul Madsen.Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Poul Madsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange tænker sikkert: Jeg har ikke brug for en større bil eller flere ferierejser, hvis jeg på et tidspunkt får lidt mere luft i økonomien, så vil jeg hellere arbejde mindre for at være mere sammen med mine børn og familie.

Men sådan bør du ikke tænke. Du bør faktisk have dårlig samvittighed, i hvert fald ifølge Socialdemokraterne. Vi mangler kun, at ordet ’samfundssind’ bliver introduceret igen.

Men jeg er en af ’forbryderne’, og jeg nægter at have dårlig samvittighed.

Siden år 2000 er vores ugentlige arbejdstid faldet med knap to timer til 30,7 timer om ugen, viser en KL-analyse.

Og den udvikling følger, ifølge tænketanken Kraka, en tendens fra 1950’erne: Jo rigere vi bliver, jo mindre arbejder vi.

Vi har kort sagt råd til at gøre noget ved de problemer, vi har, uden at vi behøver knokle os ihjel

Poul Madsen

I mine øjne burde politikerne juble. Hvad er mere vigtigt end at have bedre tid sammen med familie og børn, og vi får jo ovenikøbet at vide, at vi vælter os i penge.

Det finanspolitiske råderum – som er de penge, regeringen frit kan bruge uden at spare andre steder – er blevet opjusteret gang på gang.

Først med 16 milliarder kroner i foråret og senest i den forgangne uge med yderligere fire milliarder til i alt 68 milliarder kroner frem mod 2030. 

Vi har kort sagt råd til at gøre noget ved de problemer, vi har, som blandt andet er et mentalt og fysisk nedslidt sundhedsvæsen, uden at vi behøver knokle os ihjel.

Men det er, som om Mette Frederiksen og socialdemokraterne kun vil én fortælling, og det er at fastholde os i krisestemning.

Jeg ved, der er meget at være bekymret over med en krig i Ukraine, men det kan da aldrig være bekymrende, at vi danskere ønsker at veksle flere penge til mere tid sammen med familien.

Jeg vil super gerne være ærlig overfor Rabjerg Madsen: Jeg synes, det er det værste bullshit, jeg har hørt længe

Poul Madsen

Men sådan må vi ikke tænke. U-ha nej:

”Vi bliver nødt til at være ærlige over for hinanden og tale om, hvilke voldsomme konsekvenser det har, når nogen vælger at lade være med at arbejde, selv om man kan. For konsekvensen er, at så vil vi ikke længere have verdens bedste velfærdssamfund,” lød det for nylig fra politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) i Jyllands-Posten.

Jeg vil super gerne være ærlig overfor Rabjerg Madsen: Jeg synes, det er det værste bullshit, jeg har hørt længe.

Vi har for det første ikke længere verdens bedste velfærdssystem.

Sundhedsvæsenet er i knæ, blandt andet fordi politikerne gang på gang har overrulet personalet og folk med forstand på sundhed for at øremærke bevillingerne til politiske prestigeprojekter som corona.

Det komiske ved hele denne diskussion er, at hvis man lytter til den forstandige overvismand Carl-Johan Dalgaard, så får vi selvfølgelig et problem, hvis mange af os vælger at arbejde mindre.

Men ifølge overvismanden er det ikke ensbetydende med, at velfærdssamfundet bryder sammen, og at den eneste mulige løsning er, at alle arbejder lige så meget som i dag.

Der er mange måder at gøre noget ved problemet på.

Overvismanden opstiller tre løsninger i Jyllands-Posten: Vi kan hæve skatterne, vi kan bede folk om selv at spare op til deres ældrepleje, og politikerne kunne hæve pensionsalderen yderligere.

Men ifølge Carl-Johan Dalgaard vil det dog være ”mest virkningsfuldt” eksempelvis at øge folkesundheden, så man mindsker danskernes sygefravær eller at styrke uddannelsesmulighederne for særligt arbejdsløse unge, så de får bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.

I rest my case!

Læs også

Lad os gøre overvismanden til statsminister, så vi får et konstruktivt menneske i spidsen for landet, der vil investere i folkesundhed og uddannelse fremfor at forsøge at true os til at arbejde mere.

Tænk hvis regeringen i stedet tænkte: Hvordan kan vi indrette børnefamiliernes liv, så de arbejder mindre, mens børnene er små

Poul Madsen

Jeg er en af dem, der sagtens kunne arbejde mere, men jeg har haft råd til at lade være.

Vi er, som mange andre, en børnefamilie, og børnefamilierne er generelt de mest pressede af alle.

Men hos os er der ro på om morgenen, fordi min arbejdsdag først starter, når mit barn er klar til at gå i vuggestue. Hos os er det kun min kone, der skal haste ud ad døren.

Jeg tror, det betyder utroligt meget for mit barns opvækst.

Og tænk hvis regeringen i stedet for en snæversynet tankegang om, at vi alle bør arbejde fuld tid for at skabe nok skatteindtægter, i stedet tænkte: Hvordan kan vi indrette børnefamiliernes liv, så de arbejder mindre, mens børnene er små?

Gevinsten for den enkelte, og også for samfundet, er enorm.

Jeg tør godt forudse mindre sygdom, færre skilsmisser og gladere børn.

Og det vil alt sammen kunne fremskrives til, at der er brug for færre skatteindtægter og dermed mindre arbejde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Madsen

Kommunikationsrådgiver og kommentator, podcastvært, foredragsholder og forfatter
journalist (Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus 1988)

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00