Seksuel chikane forringer kvinders chancer på arbejdsmarkedet

Platte scorereplikker. Upassende tilråb. Kommentarer om, hvordan tøjet sidder. Og nedladende sprogbrug om kvindelige elever, som bliver kaldt "sæk" eller "kost".

Mere end hver fjerde kvindelige erhvervsskoleelev under 18 år oplever uønsket seksuel opmærksomhed på deres skole, viser en nylig analyse fra Institut for Menneskerettigheder.

Værst ser det ud på de uddannelser, hvor de unge kvinder er i mindretal: Her siger hele 40 procent, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i løbet af deres skoletid.

Det er problematisk af flere grunde.

For det første er det i sig selv krænkende for kvinder at blive mødt med sexistiske og nedværdigende kommentarer. Uddannelsesvejledere påpeger sågar, at alene frygten for seksuel chikane afholder unge piger fra at søge ind på bestemte uddannelser.

For det andet står vi som samfund i en situation, hvor vi har akut mangel på faglært arbejdskraft og brug for alle, der vil bidrage.Det er afgørende, at kvinder har adgang til uddannelse og arbejde under samme vilkår som mænd. Derfor er det også positivt, at Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening nu er gået sammen i en ny alliance for at bekæmpe problemer med chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.

Problemet med seksuel chikane gælder dog ikke kun for erhvervsskolerne og under oplæringen i virksomheder. Der er tale om et bredere samfundsproblem, som går på tværs af uddannelser og arbejdspladser. Og det er nødvendigt, at vi gør op med utrygge og ulige undervisningsmiljøer.

Det er afgørende, at kvinder har adgang til uddannelse og arbejde under samme vilkår som mænd.

Louise Holck

En analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser eksempelvis, at virksomheder ulovligt fravælger kvindelige elever. På erhvervsskolerne oplever oplæringskonsulenter således i fire ud af ti tilfælde, at virksomheder stiller krav til elevers køn, når de skal besætte lærepladser – og oftest er det kvinder, der fravælges.

Forskelsbehandlingen skaber skæve vilkår og begrænser kvinders muligheder for at komme i betragtning til en læreplads, tage en erhvervsuddannelse og bidrage til arbejdsmarkedet.

Målet i sig selv bør naturligvis ikke være en fuldstændig lige fordeling af kønnene, men derimod at vi sikrer kvinders fundamentale ret til at blive behandlet på samme vis som mænd – uanset hvilken uddannelse de vælger.

Heldigvis har vi lovgivning, der forbyder arbejdsgivere at nægte at tage kvindelige lærlinge eller hyre kvindelige ansatte, alene fordi de er kvinder. Men der er fortsat arbejde at gøre.

Når en arbejdsgiver – endda efter en sag om seksuel chikane – offentligt erklærer, at virksomheden er lukket land for kvindelige lærlinge, står vi med et problem.