Radikale: 37 timers aktivering løser ikke vores integrationsproblemer i København

Regeringen har fremlagt et lovforslag om at gøre det til en pligt for alle ledige indvandrere og flygtninge i kontanthjælpssystemet at være i aktivering minimum 37 timer om ugen.

På den måde mener de, at vi kan hjælpe de ikkevestlige kvindelige indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet, som lige nu udgør omkring halvdelen af kvinderne i aldersgruppen 16-64 år.

Herfra skal der lyde et pænt nej tak til den socialdemokratiske arbejderlogik, der snarere ligner et forsøg på at få regnearket til at gå op end et forsøg på at hjælpe udsatte ledige.

Lokalforankrede tilbud

Vi kan hurtigt blive enige om, at en 50 procents arbejdsløshed blandt en gruppe borgere er alt for høj, og det skal vi have ændret. Først og fremmest for borgernes egen skyld. Løsningen er imidlertid ikke regeringens nye såkaldte arbejdslogik.

At tvinge kvinderne i meningsløs aktivering uden at tage højde for den virkelighed, de står i og det de kommer fra, er en fejlslutning. Det vil skabe flere problemer, end det løser.

Christopher Røhl Andersen (RV)
Gruppeformand i København

At tvinge kvinderne i meningsløs aktivering uden at tage højde for den virkelighed, de står i og det de kommer fra, er en fejlslutning. Det vil skabe flere problemer, end det løser.

Virkeligheden er, at det sjældent er dovenskab eller magelighed, der afholder gruppen af indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund fra arbejdsmarkedet. Det er derimod i langt højere grad en kombination af psykiske, kulturelle, sproglige og sociale barrierer.

Derfor er det vigtigt, at vi i første omgang hjælper dem gennem lokalforankret sprogundervisning, der suppleres med sundhedstilbud til udredning og afhjælpning af de øvrige barrierer, som nogle af kvinderne måtte møde på vejen ud af boligområdet og hen mod en plads på arbejdsmarkedet.

Danskundervisning

I København har vi et helt fantastisk tilbud om lokal danskundervisning i Urbanplanen, som er et kompetencegivende dansktilbud.

Jeg har selv været ude og møde de kvinder, der bor i og benytter sig af undervisningen i Urbanplanen. Her er det helt tydeligt, hvor vigtigt tilbuddet om danskundervisning er for kvindernes integration.

Jeg mødte over tyve kvinder med ikkevestlig baggrund. Nogle var kommet til landet som flygtninge for to år siden, mens andre var flyttet hertil for tyve år siden. De havde imidlertid det til fælles, at de alle havde hvert deres at kæmpe med af sundhedsmæssige og familierelaterede udfordringer udover det sproglige.

Med den lokale danskuddannelse havde de et fællesskab med tilpas afstand fra alle de udfordringer. Og samtidig ikke længere væk, end at de hurtigt kunne tage hjem og tage sig af resten af familiens udfordringer, når det brænder på.

Kassetænkende arbejderlogik

Det blev tydeligt for mig, at uden dette lokale tilbud om sprogundervisning kunne hende, der har været her i to år nemt sidde det samme sted om tyve år.

Det hjælper ikke denne gruppe at true med at placere dem 37 timer ved samlebåndet. Vi vil ganske enkelt tabe dem på gulvet.

Christopher Røhl Andersen (RV)
Gruppeformand i København

Undervisningen og kompetenceudviklingen betyder nemlig også, at kvinderne i sidste ende kan få papir på deres sproglige kunnen og dermed komme i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Krav som vores socialdemokratiske regering heller ikke ser ud til at fjerne eller slække på som det første.

Derfor var vi fra Radikale Venstre heller ikke sene til at redde den lokale danskuddannelse, da den stod til at lukke efter samme kassetænkende arbejderlogik, som regeringen nu præsenterer.

For det hjælper ikke denne gruppe at true med at placere dem 37 timer ved samlebåndet. Vi vil ganske enkelt tabe dem på gulvet, hvis vi tvinger dem ud i aktivering 37 timer om ugen. Så kan de lige så godt blive hjemme og være ægtefælleforsørgede, mens de tager sig af de nære familieudfordringer.

Det er heller ikke ved runderingerne langs skraldespandene eller hvad aktiveringen ellers byder på, de lærer dansk eller møder resten af samfundet.

Ingen vupti-løsning

Staten og kommunerne skal derimod netop tage hånd om de barrierer, som flygtninge og indvandrerkvinder helt naturligt kommer med, når de kommer til landet og bliver en del af vores samfund.

Det vigtigste for en god integration er at nedbryde de forhindringer, der opstår, når man kommer hertil og bare bliver kastet ud på arbejdsmarkedet uden redskaberne og ressourcerne til at bygge fundamentet op.

Christopher Røhl Andersen (RV)
Gruppeformand i København

Virkeligheden er mere kompliceret og spørgsmålet om den gode integration, for flygtninge og indvandrer med ikkevestlig baggrund, er et stjerneeksempel på en kompliceret problemstilling, hvor der ikke findes nogen vupti-løsning.

Løsningen skal være helhedsorienteret med fokus på mental og sundhedsmæssig udredelse, kulturel dialog, der forholder sig til den virkelighed borgerne kommer fra, det sociale, med stærke fællesskaber i det nære miljø og med adgang til sprogundervisning.

Det vigtigste for en god integration er at nedbryde de forhindringer, der opstår, når man kommer hertil og bare bliver kastet ud på arbejdsmarkedet uden redskaberne og ressourcerne til at bygge fundamentet op.

Komplekse problemstillinger kræver komplekse løsninger, der kommer hele vejen rundt og det mener jeg, vi skaber med et lokalsamfund og et system, der rækker ud i stedet for at skubbe væk.