Kvinfo: Regeringens arbejdspligt kan blive et benspænd for ikkevestlige kvinder

Regeringen har sat fornyet fokus på ikkevestlige kvinders lave beskæftigelsestal.

Det er godt.

For der er behov for at få flere ikkevestlige kvinder med ind på det danske arbejdsmarked, hvis vi gerne vil sikre integration og ligestilling. Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal fra 2019 er 52 procent af ikkevestlige kvindelige indvandrere i beskæftigelse. 

Vigtigt at forsørge sig selv

Men der er ikke noget der tyder på, at det er motivation der mangler. For langt de fleste blandt etniske minoriteter i Danmark er det vigtigt at forsørge sig selv. 

Det svarede 94 procent i en undersøgelse, som Als Research foretog i 2019. For 89 procent af ikkevestlige indvandrere er det vigtigt at deres ægtefælle har et job. Det er flere end blandt etniske danskere. Det viste Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse fra 2019. 

En undersøgelse af Jørgen Goul Andersen viste tilbage i 2008, at over 90 procent blandt etniske minoriteter syntes, at man har en samfundspligt til at arbejde, hvis man kan. Endvidere mente 70 procent, at ”det er ydmygende at modtage penge, hvis man ikke har arbejdet for dem”. Det tilsvarende tal for etniske danskere lå på 50 procent.

Arbejdspligt og nyttejobs

Når det ikke er viljen der mangler, bør spørgsmålet være, hvordan vi som samfund bedst hjælper med til, at flere af disse kvinder kommer i job.

I regeringens plan spiller arbejdspligt og nyttejobs en central rolle. Redskaber som tidligere har vist gode resultater på ressourcestærke unge, som hurtigt selv skaffede sig et andet job eller søgte ind på en uddannelse.

Så nemt kommer det næppe til at gå med ikkevestlige kvindelige indvandrere og flygtninge. Disse kvinder har nemlig langt flere barrierer at slås med.

En ny rapport fra VIVE har kortlagt integrationsindsatsen i danske kommuner. Ifølge den er de største barrierer utilstrækkelige danskkundskaber, manglende faglige kvalifikationer og manglende viden om det danske arbejdsmarked.

Rapporten peger på virksomhedspraktik og løntilskud som indsatser der kan hjælpe målgruppen i beskæftigelse. Nyttejobs nævnes derimod ikke.

Pseudovirkelighed

Spørgsmålet er, om nyttejobs slet ikke er så nyttige, som navnet antyder.

Nogle deltagere fortæller om at blive sat til at beskære træer midt om vinteren. Nogle har sågar oplevet at skulle feje vandpytter. 

Henriette Laursen
Direktør Kvinfo

En ny undersøgelse blandt deltagere i nyttejobs viser, at det er svært at finde på opgaver til deltagerne. Nogle deltagere fortæller om at blive sat til at beskære træer midt om vinteren. Nogle har sågar oplevet at skulle feje vandpytter. 

Deltagerne lærer at arbejde så lidt og så langsomt som muligt. Tiden går med at drikke kaffe, holde pause og vente. Generelt opleves nyttejobs som en pseudovirkelighed, langt fra det almindelige arbejdsliv, og slet ikke som noget til nytte for samfundet.

Indsatser som virker

Hvis vi virkelig ønsker at få flere ikkevestlige kvinder med ind i arbejde, bør vi ikke sende dem i nyttejobs.

Regeringen forventer selv at kun omkring 250 personer vil komme i rigtigt arbejde. Skulle vi ikke hellere bruge pengene og tiden på at gøre noget, som virker?

Vi ved, at danske arbejdsgivere stiller krav om gode danskkundskaber. Vi ved også, at manglende uddannelse og manglende netværk gør det vanskeligt at få job.

Den føromtalte VIVE-rapport anbefaler virksomhedspraktik understøttet med sprogundervisning, kurser og andre redskaber som for eksempel mentorer.

Kommunerne er parate

KL’s integrationsudspil anbefaler virksomhedsrettet indsats, jobrettet opkvalificering målrettet brancher som mangler arbejdskraft, et erhvervsrettet sprogligt løft samt hjælp til borgeren med at se sit eget potentiale.

Vi risikerer at fastholde kvinderne i nyttejobs, når de kunne være på vej mod et rigtigt job

Henriette Laursen
Direktør Kvinfo

Civilsamfundets spiller også en vigtig rolle i integrationen. Hos Kvinfo har vi i 20 år haft stor succes med at hjælpe ikkevestlige kvindelige indvandrere og flygtninge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet gennem et mentornetværk, som knytter kvinderne med frivillige mentorer.

I dag udfører vi programmet i samarbejde med jobcentre og boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder i fem kommuner. Organisationer som Bydelsmødrene og Dansk Flygtningehjælp har andre succesfulde frivillig-programmer, der fremmer integration.

Arbejdspligt bliver et benspænd

Kravet om 37-timers arbejdspligt med udgangspunkt i nytteindsats vil stå i vejen for, at kvinderne får lejlighed til at deltage i den slags programmer. På den måde risikerer vi at fastholde kvinderne i nyttejobs, når de kunne være på vej mod et rigtigt job.

I stedet for at pålægge kommunerne krav om nytteindsats, bør staten give dem de nødvendige rammer til at henvise kvinderne til civilsamfundsorganisationer, som har effektive indsatser rettet mod netop deres behov.

Samtidig bør der skabes økonomiske og organisatoriske muligheder for at civilsamfundsorganisationer kan understøtte den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i endnu højere grad end i dag.  

Hvis vi vil bringe kvinderne tættere på et rigtigt job, bør vi fokusere på de redskaber, som virker.