Lidegaard og Akademikerne: Regeringen gør uddannelse til en kampplads for misforstået værdipolitik

Man kan dårligt overvurdere samfundsgevinsterne af det høje vidensniveau og den højtuddannede arbejdsstyrke, vi har i Danmark.

Alligevel er det politiske flertal slået ind på en reformkurs, der handler om mindre uddannelse i bytte for et kortsigtet løft af arbejdsudbuddet.

Det er både tydeligt i den milliardbesparelse på SU’en, som regeringen besluttede inden jul, og den store reform af universitetsuddannelserne, der blev aftalt sidste sommer med SF, LA og K.

SU-reformen fjerner blandt andet et års ret til SU. Universitetsreformen betyder blandt andet, at næsten hver tiende uddannelsesplads nedlægges, og at knap hver tredje af de tilbageværende universitetsuddannelser afkortes med et år eller på anden måde omlægges.

Det skal få de unge hurtigere gennem studierne og ud i jobkøen.

En risikabel strategi

De videnskabelige fakta er klare. Der er en tæt sammenhæng mellem uddannelseslængde og velstandsniveau; mellem viden og vækst; og mellem uddannelsesniveau, social mobilitet og produktivitet.

Reformerne er i bedste fald en risikabel strategi for Danmarks fremtid – i værste fald en uansvarlig katastrofekurs.

Martin Lidegaard og Lisbeth Lintz Christensen
Hhv. politisk leder, Radikale Venstre og formand, Akademikerne

For nylig lagde finansministeren de kolde tal på frem: I 2075 skønnes et akkumuleret velstandstab på cirka 224 milliarder kroner alene som følge af 8 procent-dimensioneringen af universitetsuddannelserne.

Alligevel kaster regeringen og aftalepartierne sig ud i eksperimenter med kortere uddannelser og nye uddannelsestyper - blot iklædt det figenblad, at man ikke kan forudsige de præcise konsekvenser.

Men for alle andre er de langsigtede risici ikke svære at få øje på: Reformerne er i bedste fald en risikabel strategi for Danmarks fremtid – i værste fald en uansvarlig katastrofekurs.

Der skal ikke spares, der skal investeres

Det kræver ikke en lang uddannelse at svare på, om fremtidens virksomheder og velfærdsforbedringer vokser frem der, hvor arbejdskraften er bedst uddannet eller der, hvor den er mindst uddannet.

Hvor ville vi være uden viden og nysgerrighed efter at skabe banebrydende ideer?

Tænk på Novo Nordisk, der med unikke forskningsresultater og højtuddannede medarbejdere skabte et overskud på 102 milliarder kroner sidste år.

Uden de højtspecialiserede medicinalvirksomheder havde dansk økonomi været i stagnation siden 2021.

Det er et eksempel på, at viden er en ubetinget gevinst for Danmark. Og det er samtidig et vidnesbyrd om, at vi ikke må skrue ned for uddannelse eller uddannelsesstøtte til alle vores dygtige, nysgerrige og ambitiøse unge.

Tværtimod skal vi give dem endnu flere og endnu bedre uddannelsesmuligheder.

Helt forfejlet og visionsløst

Det bekymrer os dybt, at universitetsreformen fra sidste sommer og dimensioneringen af uddannelserne betyder, at færre vil blive uddannet fra universiteterne og på kortere tid i fremtiden.

Det er helt forkert, når man eksempelvis kræver, at flere unge skal arbejde i stedet for at uddanne sig.

Martin Lidegaard og Lisbeth Lintz Christensen
Hhv. politisk leder, Radikale Venstre og formand, Akademikerne

Det giver ikke mere viden og flere højtuddannede på Danmarks arbejdspladser.

Mest af alt lugter det af, at visionerne er væk, at man tror, at kortsigtede besparelser her og nu kan "forberede os til fremtiden", og at man ikke tillægger viden og akademiske uddannelser meget værdi for samfundsudviklingen.

Det er i vores øjne helt forfejlet. Tværtimod mener vi, at der er brug for at se uddannelse og forskning som en klog investering.

Vi skal sikre de unge adgang til uddannelser på højeste niveau, så de kan dygtiggøre sig og få mulighed for at vælge deres drømmestudie.

Det er helt forkert, når man eksempelvis kræver, at flere unge skal arbejde i stedet for at uddanne sig og samtidig gør det sværere at skifte studie ved at skære i SU’en.

Vi skal heller ikke presse dem så hårdt, at fællesskab, fordybelse og faglighed lider skade.

Uddannelse løser fremtidens kriser

Hvis vi skal have flere gode job i fremtiden, finde løsninger på klimaudfordringen og fremtidige kriser – ja, hvis vi skal kunne give et bedre Danmark videre til næste generation – så skal vi udvikle os og uddanne os.

Selvfølgelig skal Danmark også leve af viden i fremtiden: Af dygtige medarbejdere, af kloge forskeres kreativitet og af en stærk kultur for samarbejde om at realisere nye idéer og løsninger.

For hvad er planen ellers?

Det kæmper vi for, og det tror vi også, at langt de fleste danskere vil være enige med os i. Både yngre og ældre generationer.