Kraka: Sosu'er fra Indien og Filippinerne kan blive en gevinst for alle parter

Også seniorforsker på Diis Sine Plambech argumenterer i et ellers nuanceret indlæg på Altinget for, at regeringens aftale risikerer at molestere afsenderlandenes sundhedssystem og bidrage til et globalt ”caredrain”, hvor blandt andet sosu’er og sygeplejersker rejser til vesten for at yde omsorg der, i stedet for at yde omsorg for dem, der har brug for det i afsenderlandene.

Gevinst for begge parter
En sådan nulsumstankegang bør ikke være udgangspunktet for diskussionen, og det er heller ikke en konklusion, man kan drage fra den økonomiske forskningslitteratur, der har undersøgt området.

Ud over at det er en utvetydig gevinst for de personer, der rejser til Danmark, er der nemlig meget, der tyder på, at det under de rette omstændigheder også kan være en gevinst for afsenderlandet.

For det første sender udenlandsk arbejdskraft ofte betydelige beløb retur til deres hjemlande. De penge kan bruges til at forsørge familien eller til at investere, og dermed øge landets vækst.

Ifølge Verdensbanken udgjorde den slags hjemsendte beløb godt 9 procent af BNP i Filippinerne og knap 3 procent af BNP i Indien i 2021. Det er altså ikke småpenge, der er tale om.

Muligheden for at kunne komme til Danmark og arbejde kan for mange være så stærk en tiltrækningskraft, at flere vælger at uddanne sig.

Ulrik Beck
Cheføkonom, Kraka

For det andet er der mange udlændinge, der rejser til vesten, opbygger kompetencer og formue her, og herefter rejser tilbage. Lige så vel som Danmark skal være glade for de unge mennesker, der rejser ud for at få erfaring og ny viden i bagagen, for så senere at vende hjem.

Endelig er det slet ikke sikkert, at 1.000 flere sosu’er i Danmark betyder 1.000 færre sosu’er i Indien og Filippinerne. For muligheden for at kunne komme til Danmark og arbejde kan for mange være så stærk en tiltrækningskraft, at flere vælger at uddanne sig.

Det er ikke kun en teoretisk mulighed: En spritny videnskabelig forskningsartikel, der netop evaluerer en ændring i USA’s indrejseregler for sygeplejersker fra Filippinerne fandt, at for hver sygeplejerske, der rejste til USA, blev der uddannet ni yderligere sygeplejersker i Filippinerne.

Der kom altså flere – ikke færre – uddannede sygeplejersker i Filippinerne som følge af, at flere rejste til USA.

Potentielle positive effekter
Selvom der altså er meget, der trækker i en positiv retning, er der ingen garanti for, at den indgåede aftale virkelig bliver en gevinst for afsenderlandene. Hvis Danmark eksempelvis modtager de allerbedste i en årgang, kan det gennemsnitlige kompetenceniveau for dem, der bliver tilbage være forringet.

Og de personer, der nu bliver uddannede som sygeplejersker, ville alternativt have lavet noget andet, som kunne have skabt endnu mere værdi. Det kan også være, at effekterne er anderledes, hvis man over en bred kam og en længere årrække rekrutterer ekstremt mange personer fra afsenderlandene.

Hvis man tænker sig om, kan mere udenlandsk arbejdskraft på SOSU-området altså vise sig ikke at være et nulsumsspil mellem Danmark og afsenderlandene.

Ulrik Beck
Cheføkonom, Kraka

Men hvis det er muligt at indrette en kommende dansk aftale, så man øger sandsynligheden for, at det bliver en gevinst for afsenderlandet også.

For eksempel kan man betale for uddannelsen af sosu’er i landene. Man kan eventuelt betale for uddannelsen af flere, end man rekrutterer til Danmark efterfølgende. Man kunne også sætte en begrænsning på, hvor mange år sosu’erne kan blive i Danmark.

Hvis man tænker sig om, kan mere udenlandsk arbejdskraft på sosu-området altså vise sig ikke at være et nulsumsspil mellem Danmark og afsenderlandene.

Aftalen vil være en hjælp til at løse Danmarks store mangel på sosu’er, og det vil være en personlig gevinst for dem, der rejser hertil.

Og afhængigt af hvordan aftalen bliver implementeret, kan der også blive flere personer uddannet i pleje og omsorg i afsenderlandene. Dét er da værd at gå efter.