Ringe tiltro til regeringens jobpræmie

Regeringens lovforslag er en del af finanslovsaftalen med Enhedslisten og er derfor sikret flertal på forhånd. Men hverken blandt aktørerne på området eller hos Enhedslisten tror man på, at det vil få flere i arbejde.

Det er ellers selve formålet med jobpræmien. I fremsættelsen af lovforslaget skriver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):

"Det er afgørende for regeringen at styrke erhvervsdeltagelsen og reducere risikoen for langvarig ledighed blandt kontanthjælpsmodtagere."

Aktørerne tvivler på effekten
Troen på, at et økonomisk incitament på 600 kr. om måneden vil have den effekt, er dog stærkt begrænset.

"Rådet for Socialt Udsatte frygter, at forslaget er mere af symbolsk end reel betydning," skriver rådets formand, Jann Sjursen, i et høringssvar.

Selv blandt tilhængere af lovforslaget tvivler man på, at det vil have den ønskede effekt.

Det er vist kun de mennesker, der fodrer Finansministeriets regnemaskiner, som tror på, at denne jobpræmie vil få flere i arbejde.

Finn Sørensen (EL)
Socialordfører

"Det er glædeligt, at regeringen nu forsøger at motivere hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere med gulerod frem for pisk. Det sidste, har vi jo gennem en årrække kunnet konstatere, er virkningsløst. Vi er dog noget i tvivl om, hvorvidt jobpræmiens størrelse på maksimalt 600 kr. vil have den ønskede motiverende effekt," skriver Socialrådgiverforeningen i sit høringssvar.

Eksisterende ordning ikke evalueret
Hos kommunerne tvivler man også på effekten. Og man undrer sig over, at regeringen iværksætter en ny jobpræmie, uden at man har evalueret den forsøgsordning, der har eksisteret siden begyndelsen af 2011.

VK-regeringen indførte således en to-årig forsøgsordning med en lignende jobpræmie for enlige forsørgere på kontanthjælp med støtte fra alle partier på nær Liberal Alliance. Den udløber ved udgangen af dette år. Men forsøget er ikke evalueret.

"KL finder det betænkeligt, at regeringen vælger at udvide en forsøgsordning med en ny stor målgruppe, før den allerede eksisterende forsøgsordning er gennemført og evalueret. På nuværende tidspunkt ved ingen med sikkerhed, om den eksisterende ordning virker efter hensigten," skiver Kommunernes Landsforening (KL) i sit høringssvar.

EL: Det skaber ikke arbejdspladser
Udover de tre regeringspartier er det kun Enhedslisten, som med sikkerhed vil stemme for lovforslaget, der bliver førstebehandlet i Folketinget på fredag. Men partiet tror ikke på, at det vil få flere i arbejde.

"Nej, det tror vi ikke på. Det var regeringens forslag og ikke vores. Men isoleret set er det en forbedring for de mennesker, det drejer sig om, og derfor vil vi gerne stemme for," siger socialordfører Finn Sørensen (EL).

"Men hele den ideologiske baggrund for det forslag, køber vi ikke. Vi tror ikke, at økonomiske incitamenter skaber arbejdspladser. Det er vist kun de mennesker, der fodrer Finansministeriets regnemaskiner, som tror på, at denne jobpræmie vil få flere i arbejde," siger Finn Sørensen.

V stemmer imod jobpræmien
Hos oppositionen vil Venstre stemme imod forslaget. Også selvom Venstre selv var med til at indføre en jobpræmie for enlige forsørgere.

"Det vil vi ikke støtte. Idéen stod vi selv fadder til, men der er ikke evalueret på, om den virker endnu. Det skal der styr på først," siger socialordfører Hans Andersen (V).

Han kalder jobpræmien for "et plaster på såret" i forhold til, at regeringen har afskaffet kontanthjælpsloftet og starthjælpen.

"Så er man jo nødt til at komme med en jobpræmie, fordi det nu i endnu mindre grad kan betale sig at arbejde," siger Hans Andersen.

Han tilføjer, at Venstre under alle omstændigheder ikke kan stemme for jobpræmien, fordi partiet er lodret uenig i finansieringen af ordningen, der vurderes at koste cirka 95 millioner kr. over de to år, den løber.

"Finansieringen kan vi slet ikke gå med til. Pengene kommer jo fra nogle af de stigende skatter og afgifter på i alt 5 milliarder kr. i dette års finanslov. Det kan vi ikke deltage i," siger Hans Andersen.