SF svarer Venstre igen: Lønåbenhed er ikke en trussel
Det nye EU-lovforslag om lønåbenhed er hverken en trussel eller i strid med den danske model, men er et skridt mod ligeløn. Jo større åbenhed, der er omkring løn på en arbejdsplads, jo sværere bliver det nemlig at diskriminere, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF).
Kira Marie Peter-Hansen
MEP (SF) 2019-Det er altid dejligt at gå ind i ligestillingsdebatten med en person, der har den samme passionerede hands-on-indstilling til at få bugt med kønsdiskrimination.
7. oktober kunne man således i Altinget læse et indspark fra Venstre-medlem af Europa-Parlamentet Linea Søgaard-Lidell om det stykke lovgivning, som jeg bruger størstedelen af min tid på lige nu: Nemlig et EU-forslag om lønåbenhed.
Forslaget skal give ansatte bedre mulighed for at få information om, hvorfor man får den løn, som man får, og bedre kunne vurdere, om den er retfærdig. Med andre ord skal den hjælpe med at lukke løngabet – men det mener Linea Søgaard-Lidell i sit indlæg ikke, at direktivet kan.
For mig er missionen dog klar: Jo større åbenhed, der er omkring løn på en arbejdsplads, jo sværere bliver det at diskriminere, for eksempel baseret på køn. Det er også klart, at det bliver lettere for medarbejderen at forhandle sin løn, når man ved, hvad man forhandler ud fra.
Gennemsigtighed er lig retfærdighed
Linea Søgaard-Lidell skriver, det er "uretfærdigt," at direktivet nævner en række objektive kriterier, eksempelvis uddannelsesniveau, som virksomhederne skal tage med i overvejelserne, når løn fastsættes.
Viden er magt, og vi vil give magten til de ansatte og parterne, så de bedre kan forhandle
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem, Europa-Parlamentet
At have kriterier for lønniveauer kender vi allerede fra alle store arbejdsmarkedsaftaler. Det, håber jeg ikke, er banebrydende for virksomhederne, for hvis ikke virksomhederne lønner efter objektive kriterier, hvordan lønner de så?
Dét, der er banebrydende er, at vi vil have, at kriterierne er tilgængelige for medarbejdere, så det kommer ud i det åbne, hvad de bliver bedømt på.
Ifølge Linea Søgaard-Lidell er objektive kriterier for fastsættelse af løn i strid med den danske model. Her er det meget vigtigt for mig at slå fast: Direktivet har intet at gøre med, at EU skal bestemme lønnen i Danmark.
Vi udarbejder det her direktiv i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, fordi vi ønsker, at det skal fungere som et værktøj for arbejdsmarkedets parter til at sikre ligeløn. Viden er magt, og vi vil give magten til de ansatte og parterne, så de bedre kan forhandle.
Lønåbenhed fikser ikke alt
Til gengæld er Linea Søgaard-Lidells pointe, om at dette direktiv ikke kommer til at løse alle problemer med ligestilling, helt korrekt.
Tunge poster, såsom ulige fordeling af barsel, skal selvfølgelig også tackles, før vi får bugt med løngabet – men lønåbenhed er et vigtigt skridt på vejen.
Vi skal have rusket op i vores forestillinger om, hvad der har hvilken slags værdi i samfundet – og betale folk derefter
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem, Europa-Parlamentet
Det er afgørende, at vi angriber ligestillingsproblematikken fra alle sider. Linea Søgaard-Lidell kan ikke benægte, at der findes løndiskrimination i Danmark.
Når man ser på lønforskelle mellem mænd og kvinder, kan vi stadig ikke forklare to tredjedele af løngabet i EU, selvom vi tager hensyn til alder, det kønsopdelte arbejdsmarked med mere.
I den uforklarlige del af løngabet ligger også løndiskrimination på baggrund af køn. Og forslaget om lønåbenhed vil mindske EU's kønnede løngab med omkring tre procentpoint.
Jeg er enig med Linea Søgaard-Lidell i, at direktivet ikke alene kommer til at gøre op med ligelønsproblemet, men det kan blive en trædesten til, at vi kan tage fat om roden af problemet: At selvom kvinder udfører den samme slags arbejde som mænd, bliver de stadig betalt mindre for det.
Vi håber, at forslaget kan sætte gang i debatten om vigtige spørgsmål: Hvad er det ved kvinder, der gør, at de skal betales mindre? Hvad er det ved kvinders arbejdsopgaver, der betyder, at de fortjener en lavere løn?
Vi skal have rusket op i vores forestillinger om, hvad der har hvilken slags værdi i samfundet – og betale folk derefter.