Debat

Venstre: EU-indblanding med politisk detailstyring skaber ikke ligeløn

Det fremlagte EU-direktiv med politisk detaljestyring af lønforhold og krav til virksomheder skaber ikke ligestilling, men risikerer tværtimod at gøre skade. Derfor bør EU ikke blande sig i den danske arbejdsmodel, skriver Linea Søgaard-Lidell.

EU-Kommisionen forhandler om direktiver, der skal skabe mere ligestilling på arbejdsmarkedet, men de foreslåede direktiver om gennemsigtighed og detaljestyring er ikke løsningen, mener medlem af europaparlamentet Linea Søgaard-Lidel (V).
EU-Kommisionen forhandler om direktiver, der skal skabe mere ligestilling på arbejdsmarkedet, men de foreslåede direktiver om gennemsigtighed og detaljestyring er ikke løsningen, mener medlem af europaparlamentet Linea Søgaard-Lidel (V).Foto: Pressefoto/ Europa-Parlamentet for Venstre
Linea Søgaard-Lidell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU har fået en idé, der kan lyde sympatisk: Kommissionen vil indføre en ny lov, der gør det mere gennemsigtigt, hvad europæiske mænd og kvinder får i løn. De vil fremme ligeløn.

I Europa-Parlamentet skal min danske kollega fra SF, Kira Marie Peter-Hansen, forhandle forslaget. Til Altinget siger Kira Marie Peter-Hansen, at hun mener, direktivet er både ”banebrydende” og vil fremme ligeløn i EU.

Jeg er uenig med hende. Ikke i, at det er en god idé at få mere ligeløn mellem mænd og kvinder – selvfølgelig er det det. Problemet er, at de nye regler vil skabe langt flere problemer, end de vil løse.

Kringlet direktiv løser intet

Jeg tror simpelthen ikke på, at direktivet kan løse dét, som det gerne vil. Det er ikke mangel på data og lønstatistikker, som er skyld i, at der er forskel på mænd og kvinders løn. Der er nogle helt andre og strukturelle ting på spil.

Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet er et problem, men det løses ikke ved at indføre kringlet lovgivning om forskelsbehandling.

Linea Søgaard-Lidel
Medlem (V), Europa-Parlamentet

En af dem forsøger et andet EU-direktiv endda at tackle netop nu med direktivet om at få mænd til at tage mere barsel. Forskning peger nemlig tydeligt på, at netop barsel er en afgørende forklaring på, hvorfor der er forskel på mænd og kvinders løn. Det gælder også længe efter de har holdt (eller ikke holdt) barsel.

Arbejdsbyrden i hjemmet bliver skævt fordelt mellem mænd og kvinder, og det har en direkte konsekvens for lønforskellen. Dertil kommer en anden kendt faktor, nemlig at vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark.

Det er upopulært at pointere, men det er efterhånden slået godt og grundigt fast, at lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark også skyldes, at der er flest mandlige ledere og flest mandlige medarbejdere i den finansielle sektor og andre brancher med høj løn.

Det er ikke noget, vi mangler gennemsigtighed omkring, og man kan allerede i dag slå det op på Danmarks Statistiks hjemmeside. Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet er et problem, men det løses ikke ved at indføre kringlet lovgivning om forskelsbehandling.
 
Derfor er vi også nødt til at overveje, om direktivet gør mere skade end gavn? Det gør i hvert fald skade.

”Objektive” kriterier er uretfærdige

Direktivet er i direkte strid med den danske model, hvor løn normalt er noget, der forhandles uden politisk indblanding. Det lægger op til, at løn skal følge nogle politisk fastsatte kriterier, som Europa-Kommissionen synes, er objektive, for eksempel hvor meget uddannelse og ansvar man har.

Det er mindre vigtigt, hvilken værdi den enkelte medarbejder faktisk bidrager med på sit arbejde. Logikken må være, at hvis man har formastet sig til at tage en håndværks- eller kontoruddannelse, skal man som udgangspunkt have lavere løn end en akademiker, fordi man ”objektivt set” har kortere uddannelse. Det er hverken retfærdigt eller fornuftigt.

Direktivet er i direkte strid med den danske model, hvor løn normalt er noget, der forhandles uden politisk indblanding.

Linea Søgaard-Lidel
Medlem (V), Europa-Parlamentet

Indtil videre har både EU-Kommissionen og SF nægtet at forholde sig til, at direktivet indebærer en politisk detaljestyring af lønforhold, som normalt er noget, vi selv styrer i de enkelte lande. Sådan mener jeg, at det skal blive ved med at være.

Kira Marie Peter-Hansen går faktisk endnu længere end Europa-Kommissionen og foreslår, at man også skal bruge kriterierne til at sammenligne lønniveauet i sektorer. Det vil gøre direktivet endnu mere vidtrækkende og give anledning til lange diskussioner, der i sidste ende mest af alt er spild af penge, der ellers kunne være røget i lønningsposen.

En museumsansat arkæolog i København og en bygningsingeniør i Horsens har begge fem års uddannelse og er i berøring med jord i deres arbejde. Kan de så kræve det samme i løn?

Problematisk lønindrapportering

SF mener, at virksomheder med helt ned til 10 ansatte skal lægge frem, hvad de betaler deres ansatte i løn – her har Kommissionen ellers foreslået, at grænsen skulle gå ved 250 ansatte.

Jeg kan kun forestille mig, hvilket bøvl det ville skabe for små start-up virksomheder, der knokler for at få en forretning i gang, at de nu også skal indrapportere alverdens lønoplysninger til myndighederne.

Det rammer små og mellemstore virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, fordi de ikke i samme grad har HR-medarbejdere eller sekretærer ansat, der har tid til og mulighed for at håndtere den slags bureaukrati.

Det kan vi ikke være bekendt at pålægge vores små og mellemstore virksomheder, især ikke når vi faktisk allerede har glimrende lønstatistikker i Danmark.

Til sammen er det en høj pris at betale for direktivet, når det ikke står lysende klart, at lige netop mere gennemsigtighed vil have en kæmpe effekt på lønforskellene. Selv hvis vi virkelig troede på, at mere lønstatistik var den endegyldige nøgle til ligeløn, så ville det være en stor pris at betale.

Herhjemme har vi et af de mest velfungerende arbejdsmarkeder i EU. Der er plads til forbedringer i forhold til ligestillingen, men det problem løser vi ikke med rigid detailstyring af vores virksomheder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

0:000:00