S: Prioriteringerne er svære, men vi skal sikre de hårdest ramte faggrupper i trepart

Det er en svær prioritering

Jeg har også hørt stemmer, der er kede af, at ikke alle kan få. Og det er i sandhed en meget svær prioritering. Det handler selvfølgelig ikke om, at nogle gruppers indsats er unødvendig eller ikke værdsat.

Og hvis vi ikke gør noget ekstraordinært for at forbedre forholdene de steder, hvor det er allersværest at rekruttere og fastholde vores dygtige medarbejdere, så bliver problemerne for store.

Jens Joel
Beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet

Men hvis alle skal have et lønløft, så bliver effekten for lille. Og hvis vi ikke gør noget ekstraordinært for at forbedre forholdene de steder, hvor det er allersværest at rekruttere og fastholde vores dygtige medarbejdere, så bliver problemerne for store. Også når vi kigger lidt længere ind i fremtiden.

De kommende år bliver vi flere børn og ældre, mens vi bliver færre, der går på arbejde. Det er glædeligt, at vi eksempelvis lever længere, men det lægger pres på vores velfærdssamfund.

Allerede nu er det alt for svært at skaffe alt fra pædagoger til fængselsbetjente og sygeplejersker. Det vil kun tage til. Frem mod 2030 kan vi komme til at mangle omkring 14.500 SOSU-uddannede og 5000 pædagoger, hvis ikke vi tager rekrutteringsudfordringen seriøst.

Samtidig er det bekymrende at se, hvordan interessen for velfærdsuddannelser blandt unge svinder, og mange erfarne medarbejdere forlader det offentlige til fordel for det private arbejdsmarked. Andelen af sygeplejersker, som er ansat i regionerne, er eksempelvis faldet med 5 procentpoint siden 2015, og blandt fængselsbetjente er tendensen den samme. Her er andelen af fængselsbetjente inden for fængselsvæsnet faldet med 13 procentpoint siden 2016.

Situationen er ekstraordinær, og det samme er de 3 milliarder kroner, der er lagt på bordet i trepartsforhandlingerne. Lønløftet og den mere konkrete fordeling forhandles med arbejdsmarkedets parter, og jeg tror på, at de sammen kan finde balancerede løsninger, der kan bidrage til flere dygtige medarbejdere i vores velfærdssamfund.

Men vi vil også gerne sikre, at pengene hjælper med til at løse nogle af de udfordringer vi står med. At vagterne dækkes af alt for få, som trækker et meget stort læs. At det er for hårdt, og at der er for få, der arbejder fuld tid. Det handler ikke om at tvinge nogen. Men om at belønne dem, der tager en ekstra tørn. 

Vi styrker også velfærdsuddannelserne

Det er bekymrende at se, hvordan interessen for velfærdsuddannelser blandt unge svinder, og mange erfarne medarbejdere forlader det offentlige til fordel for det private arbejdsmarked.

Jens Joel
Beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet

Vi er nødt til at handle på de dystre udsigter. Ud over at se på løn og arbejdsvilkår skal vi også kigge på uddannelserne, og jeg er glad for at regeringen lægger op til både at styrke professionsuddannelser, erhvervsuddannelser og har permanentgjort retten til et uddannelsesløft på 110 procent dagpengesats.

Ligesom vi i Folketinget har aftalt en historisk høj bevilling til forbedring af arbejdsmiljøet. Samtidig skal unødigt bureaukrati fjernes så der kan frigøres mere tid til kerneopgaven.

Det er lønmodtagerne og arbejdsgiverne der sammen med regeringen skal sikre, at pengene gør størst mulig gavn og løser de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, som vi vil møde de kommende år.

Det er en vanskelig opgave. Men det er vigtigt, hvis vores velfærdssamfund også i fremtiden skal kunne levere den tryghed og omsorg, som vi alle ønsker og forventer.