Lektor: Her er tre mulige forhandlingsscenarier for treparten om løn til offentligt ansatte

Scenarie 2: Målrettede midler via ansvarlighed og solidaritet

Hvis lønmodtagerne formår at lave en intern strategi for både treparten og den kommende overenskomstforhandling, så kan vi se ind i et meget anderledes scenarie.

De forskellige offentlige grupper giver hinanden håndslag på, hvem og hvordan der skal prioriteres ved begge forhandlingsforløb. Det er en meget svær opgave, da der findes mange interne og modsatrettede interesser, og mange forbund er bange for at blive forfordelt og efterladt med sorteper.

Hvis lønmodtagerne internt kan blive enige om en strategi, kan de koncentrere sig om hurtigt at komme i realitetsforhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne.

Laust Høgedahl
Lektor ved Aalborg Universitet

Fagbevægelsen har dog førhen gjort sig erfaringer med bred, fælles koordinering, hvilket var meget tydelig ved overenskomstforhandlingerne i 2018 under parolen ’Én løsning for alle’. Her gik alle de offentlige forbund ind i forhandlingerne med et samlet krav.

Men der blev slået skår i fællesskabet, da FOA's daværende formand Dennis Kristensen indgik forlig med Danske Regioner uden, at de øvrige områder, var kommet i mål.

Men 2018 viste trods alt, at det er muligt for de offentlige forbund at finde fælles fodslag på tværs af egeninteresser.

Hvis lønmodtagerne internt kan blive enige om en strategi, kan de koncentrere sig om hurtigt at komme i realitetsforhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne.

Resultatet af treparten kan blive en målrettet udmøntning af midlerne på netop de områder, hvor man formoder, at effekten er størst. I dette scenarie lander OK24 også fredeligt, fordi de forskellige grupper på lønmodtagergrupper har koordineret tæt. 

Scenarie 3: Splittelse og konflikt

Når de tre milliarder kroner ikke er til alle cirka 800.000 offentligt ansatte, kan det skabe grobund for utilfredshed blandt dem, der ikke er blevet udpeget til at få del i midlerne.

Det tæller dem, der mener, at de også er mangelområder og dermed fortjener et lønløft. Men blandt de utilfredse finder vi også dem, som måske er lidt længere væk fra at få del i midlerne, men som indirekte skal finansiere treparten via besparelser på administration i kommuner og regioner, som beskrevet i regeringsgrundlaget. Disse grupper tæller blandt andet HK og Socialrådgiverne.

Når de tre milliarder kroner ikke er til alle cirka 800.000 offentligt ansatte, kan det skabe grobund for utilfredshed blandt dem, der ikke er blevet udpeget til at få del i midlerne.

Laust Høgedahl
Lektor ved Aalborg Universitet

Frustration kan meget vel komme til udtryk i de kommende overenskomstforhandlinger. Hvor grupper, der føler sig forfordelt vil gå efter at blive kompenseret. Derfor har både regeringen og arbejdsgiverne tydeligt sagt, at de ønsker en sammenkædning af afstemningsresultatet blandt de ansatte på det regionale og kommunale område.

Her kan enkelte organisationer nemlig ende i konflikt, hvis medlemmer stemmer nej. Det så vi senest med sygeplejerskerne i 2021.

Lønmodtagerne har dog blankt afvist en sammenkædning. Det må give de kommunale og regionale arbejdsgivere sved på panden, fordi det komplicerede forløb med trepart og overenskomstfornyelse kan give mange forskellige former for utilfredshed, der i sidste ende kan betyde konflikt.

Udover de grupper, der ikke får del i tre millarader kroner, kan man også godt forestille sig, at eksempelvis sygeplejerskerne ikke er tilfredse med resultatet, selvom de netop får del i midlerne. Det afhænger af, hvordan medlemmerne opfatter aftalen i forhold til forventningerne.

Det gælder beløbets størrelse fra treparten, men også om eventuelle modkrav eksempelvis i form af mere fleksibilitet. Hertil kommer resultatet fra overenskomstforhandlingen, hvor stor intern uenighed blandt lønmodtagerne kan betyde, at de grupper, der ikke har fået del i midlerne ikke vil acceptere, at sygeplejerskerne får en ’skævdeling’ via en ligelønspulje, som ellers har været på overenskomstbordet i 2018 og igen 2021.

Det ene scenarie udelukker ikke et andet. Men det er ganske tydeligt, at meget kommer til at afhænge af, hvor godt eller dårligt fagbevægelsen formår at koordinere krav og forventninger internt.