Sociallæger: Her er fem forslag til regeringens reviderede beskæftigelsesreform

Tværfaglig rehabilitering

Kommunernes Landsforening har meldt ud, at de ønsker mest mulig frisættelse og fjernelse af bureaukratiske regler.

De ikke-jobparate borgere har komplekse og sammensatte problemer med såvel fysiske, psykiske som sociale udfordringer.

Claus Vinther Nielsen, Ann Lyngberg og Ole Steen Mortensen m.fl.

De mener, der er behov for at rydde op i reglerne om rehabiliteringsteams og har udtrykt, at de ønsker at nedlægge rehabiliteringsteamet og efterfølgende ansætte deres egne lægekonsulenter.

Modsat Kommunernes Landsforening foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at der i hver kommune oprettes en ny tværfaglig enhed for ledige, der ikke er jobparate.

De forudsætter samarbejde med regionen samt inddragelse af den socialmedicinske læge i den tværfaglige enhed.

De socialmedicinske enheder ønsker en reform, der sætter endnu mere fokus på den helhedsorienterede, tværfaglige og koordinerede rehabiliteringsindsats blot tidligere end i dag og stadig med inddragelse af en regional socialmedicinsk læge.

De ikke-jobparate borgere har komplekse og sammensatte problemer med såvel fysiske, psykiske som sociale udfordringer. Udfordringer vi ikke ser hos dem, som kun har ledighed som problem. 

Hvis ikke der sikres en helhedsorienteret, tværfaglig og koordinerende rehabiliteringsindsats samt uafhængig regional sociallægelig rådgivning til gruppen af ikke jobparate borgere med særlige behov, vil det betyde en forringelse af deres retssikkerhed og mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Brobygning og helhedstænkning

Vi kan fortælle, at for nuværende deltager de regionale sociallæger i 7.500 rehabiliteringsmøder årligt, hvor vi møder knap 52.000 borgere. Vi bidrager med en biopsykosocial helhedsorienteret tilgang.

Egen læge har ikke faglighed, metodisk indsigt og ressourcer til at varetage brobygning og den samlede rehabiliterende tilgang.

Claus Vinther Nielsen, Ann Lyngberg og Ole Steen Mortensen m.fl.

I vores ambulante enheder undersøger vi cirka 2.500 borgere årligt, hvor der efterfølgende udarbejdes en helhedsorienteret speciallægeerklæring ud fra en samtale med, en undersøgelse af og den viden vi på forhånd har om borgerens psykiske, fysiske og sociale forhold.

På baggrund heraf uddrages det essentielle i forhold til borgerens funktionsevne og de muligheder, der skal etableres for at gøre borgerne jobparate. 

Kan denne opgave varetages af egen læge? Egen læge har en vigtig rolle som tovholder for borgerens helbred.

Udtalelser fra egen læge er et afgørende element i den kommunale indsats, men opgaven i rehabiliteringsteamet og de socialmedicinske helhedsvurderinger kan ikke overgå til praksis.

Egen læge har ikke faglighed, metodisk indsigt og ressourcer til at varetage brobygning og den samlede rehabiliterende tilgang.

Fem foreslag til en ny reform

Gode råd er der mange af, men vi sociallæger vil blot sikre os, at vi også med en revideret reform yder den bedste og gerne en bedre indsats for de mere end 50.000 borgere, vi ser i rehabiliteringsteamene i dag.

Derfor mener vi, at følgende skal sikres i reformen: 

1. Tværfagligheden: Dansk Socialrådgiverforenings forslag om en tværfaglig enhed i kommunen er fornuftigt, så der sikres tværfaglighed før og efter rehabilitering iværksættes. Det tværfaglige team bør inkludere regional uafhængig socialmedicinske kompetencer. Og den tværfaglige enhed skal principielt involvere fagområderne social, beskæftigelse, sundhed og uddannelse. 
2. Den helhedsorienterede rehabiliterende tilgang: Skal kommunerne frisættes, som KL foreslår, skal det fortsat være et krav, at kommunerne skal sikre den helhedsorienterede, tværfaglige og rehabiliterende tilgang til de ikke-jobparate borgere.
3. Uvildig socialmedicinsk rådgivning: Det skal sikres, at kommunerne fortsat skal inddrage uafhængig regional specialiseret socialmedicinsk rådgivning, som ikke påvirkes af kommunale prioriteringer.
4. Tidlig indsats: Aktuelt har kommunen først pligt efter otte ugers sygemelding til at kontakte borgere, der har brug for hjælp, hvilket i sig selv er for sent. Sygdommen og behandling heraf får ofte opsættende virkning for anden tværfaglig kommunal indsats. Tidlig inddragelse af socialmedicinsk kompetence skal sikre iværksættelse af kommunale indsatser, som ved siden af igangværende sygdomsudredning og behandling vil øge muligheden for tilbagevenden til arbejde.
5. Kvalitetssikring, data og forskning: Der skal stilles krav om kommunale retningslinjer for indsatser, kvalitetssikring af disse og løbende nødvendig dataindsamling og forskning.