Statsansatte satser den sjette ferieuge i jagten på fleksibelt arbejdsliv
OK21: Efter stort gennembrud på det private arbejdmarked udgør fritvalgsordninger nu et centralt tema på statens overenskomstbord. Lønmodtagerne vil bruge den sjette ferieuge som startkapital, men arbejdsgiverne stejler af frygt for tabt arbejdsudbud.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDet er også et forsøg på at nytænke overenskomstsystemerne, så det ikke bare er mere af det samme.
Rita Bundgaard
Fmd. HK Stat og topforhandler for de statsansatte
- En fritvalgskonto på én pct. blev første gang centralt vedtaget i de private overenskomstforhandlinger i 2012. I 2014 steg ordningen til to pct., i 2017 til fire pct. og i 2020 til syv pct. af lønsummen.
- Fritvalgskontoen i det private betyder, at medarbejderen selv må bestemme, om en andel af lønsummen skal bruges på ekstra lønkroner, pension, ferie, omsorgsdage for forældre eller seniorfridage for seniorer.
- Offentligt ansatte har i dag mulighed for at aftale en ekstra uges selvbetalt ferie, men har ikke nogen fritvalgsordning.
En fritvalgsordning er blandt de centrale temaer ved overenskomstforhandlingerne for statens ansatte, som i slutningen af denne uge går ind i de afsluttende forhandlinger.
Kravet indebærer, at de knap 180.000 statsansatte selv skal kunne vælge, om de vil have en andel af lønnen udbetalt som løn, pension, ekstra ferie eller omsorgsdage.
Hvis statens forhandlinger resulterer i en fritvalgsordning, vil det med al sandsynlighed smitte af på overenskomstaftalerne for ansatte i kommuner og regioner - og dermed tilsammen få betydning for 740.000 offentligt ansatte.
OK21
Overenskomsterne for 740.000* offentligt ansatte skal fornyes, inden de udløber 1. april.
Her kan du læse om de centrale temaer og knaster.
Der forhandles i tre spor for de offentlige sektorer.
Stat: 180.000 ansatte*
Forhandles mellem CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med skatteminister Morten Bødskov for bordenden.
Kommuner: 435.000 ansatte*
Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet (FF) og KL (Kommunernes Landsforening).
Regioner: 130.000 ansatte*
Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Se persongalleri over topforhandlerne i de tre sektorer.
KØREPLAN
- Parterne på de tre områder udvekslede krav i december.
- Det er traditionelt staten, som laver det første forlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for det kommunale og regionale forlig.
- 4. februar indledes de afsluttende forhandlinger på statens område.
- Ifølge den aftale køreplan - som kun er vejledende, indleder kommunerne afsluttende forhandlinger den 12. februar, mens regionerne som de sidste vil forsøge at lande en aftale den 19. februar.
De tre centrale forlig garanterer ikke i sig selv et fredeligt forløb, da de enkelte faggruppers overenskomster efterfølgende skal forhandles inden for den centralt aftale lønramme.
Resultaterne fra de individuelle forhandlinger skal til urafstemning blandt medlemmerne, som skal være på plads ved udgangen af februar på det kommunale og regionale område, og i starten af marts på statens område.
Konfliktscenarier
Hvis ikke det lykkes at nå forlig centralt - eller hvis enkelte områder "hænger", kan der varsles konflikt fra 1. april. Sker det, vil Forligsinstitutionen overtage forhandlingerne i løbet af marts og forsøge at forhindre en konflikt.
Sidste storkonflikt på det private arbejdsmarked var under "gærkrisen" i 1998, men de offentlige overenskomstforhandlinger har til forskel fra de private været meget konfliktfyldte i en årrække.
I 2018 undgik man en storkonflikt på falderebet, men både overenskomstforhandlingerne i 2013 (lærerlockouten) og 2008 (hospitalsstrejken) endte i konflikt.
Trods ulmende utilfredshed i flere offentlige faggruppe har coronakrisen lagt en dæmper på både økonomi og konfliktvillighed. Der er derfor lagt op til et relativt smalt vedligeholdelsesforlig - og risikoen for konflikt vurderes som meget lav.
Kilde: FH, FAOS, Forhandlingsfællesskabet og CFU.
* Baseret på medlemstal for de faglige organisationer, som indgår i forhandlingsorganisationerne. Flere kan reelt være omfattet af overenskomsterne.
Arbejdsmarked
