Regioner kræver mere fleksibilitet af sygehuspersonale

OPTAKT: Regionerne vil bruge forhandlinger om ny overenskomst til at gøde jorden for mere samarbejde og fleksibilitet på tværs af kommuner og regioner. "Rettidig omhu,” siger ekspert.

For tre år siden endte de regionale overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen. I denne omgang står regionsrådsformand i Midtjylland, Anders Kühnau, igen i spidsen for regionernes forhandlingsdelegation.
For tre år siden endte de regionale overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen. I denne omgang står regionsrådsformand i Midtjylland, Anders Kühnau, igen i spidsen for regionernes forhandlingsdelegation.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Der er lagt op til udfordrende forhandlinger med et stærkt fokus på mere fleksibilitet i opgaveløsningen for sundhedspersonalet, når overenskomstforhandlingerne på det regionale område begynder senere på måneden.  

Det vurderer Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på FAOS-instituttet på Københavns Universitet.  

“Sundhedsvæsnet er et arbejdsmarkedet i rivende udvikling, så der er rigtig meget at tage fat på i overenskomsterne, der jo skal understøtte organiseringen af arbejdet.”  

I et optaktsnotat, der tegner kridtstregerne op før OK21-forhandlingerne, skriver hun - sammen med sin forskerkollega Mikkel Mailand - “at sygehusvæsenet udvikler sig markant i disse år som følge af, at antallet af ældre, kronisk syge og borgere med psykiske lidelser er stigende.”  

Udviklingen tvinger regionerne, kommunerne og almen praksis til at arbejde mere sammen på kryds og tværs af sektorer og faggrupper.

"Med udgangspunkt i dette tema ønsker de regionale arbejdsgivere mere fleksibilitet i overenskomsten," skriver de to forskere.

Nana Wesley Hansen uddybber:

“På den ene side har man som arbejdsgiver behov for at lave om i nogle arbejdsgange, når sundhedsvæsnet udvikler sig. På den anden side kan man som lønmodtager, der har oplevet et stigende arbejdspres i de seneste år, blive en smule bekymret, hvis man oplever, at ens arbejdsgiver vil lave om på arbejdsvilkårene, der vil øge fleksibiliteten," siger hun og fortsætter:  

“Hvordan det så ender, det er jo det, de skal forhandle om.” 

Centrale overenskomstkrav
Forhandlingsfællesskabet (lønmodtagerne)
- Gælder både kommuner og regioner
  • Generelle, procentuelle lønstigninger, der som minimum indebærer en sikring af reallønnen
  • Reguleringsordningen videreføres
  • Midler til et lavtlønsprojekt og til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper
  • Midler til organisationsforhandlingerne
  • En fortsat fælles forpligtende indsats for forbedret arbejdsmiljø på de
    kommunale arbejdspladser inden for en uændret økonomisk ramme
  • En styrket og forpligtigende seniorindsats, der fastholder seniorer på arbejdsmarkedet samt understøtter et langt og godt arbejdsliv
  • Forbedrede muligheder for fuldtids- og helårsbeskæftigelse, herunder at udgangspunktet er, at nyopslåede stillinger slås op på fuld tid
Alle krav til Danske Regioner

Danske Regioner
  • Et aftaleresultat skal holdes indenfor en samfundsøkonomisk ansvarlig
    ramme, og skal være robust i forhold til at kunne håndtere en afdæmpet
    privat lønudvikling i perioden
  • Overenskomster og aftaler skal understøtte, at patientfokus er omdrejningspunktet for både organisering, ledelse, behandling og pleje, og som samtidig sikrer fokus på høj effektivitet og kvalitet
  • Eventuelle til rådighed værende lønmidler kan anvendes til at fremme
    centrale dagsordener, der understøtter udviklingen og opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet
  • Rammeaftale om seniorpolitik moderniseres med fokus på en mulighedsbaseret tilgang på området
  • Aftale om fravær af familiemæssige årsager, herunder rettigheder i forældreorlovsperioden, drøftes med henblik på at fremme ligestilling
Alle krav fra Danske Regioner

Ny sundhedsaftale på vej 
Det er den samme analyse, der kommer fra Leif Vestergaard Petersen, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland. 

Han mener, at regionerne viser “rettidig omhu” ved at fokusere på fleksibilitet i forhandlingerne.

“Regionerne tager afsæt i det sygehusvæsen, vi er på vej ind i. Her er der mere fokus på sammenhæng for patienten end på de strukturelle grænser. Noget af det kræver ny lovgivning. Men der er også knaster i overenskomsterne, som man er nødt til at høvle af,” siger Leif Vestergaard Madsen, der i dag er rådgiver og debattør på sundhedsområdet. 

Han henviser til, at Folketinget i år - med al sandsynlighed - skal tage stilling til regeringens udspil til en ny sundhedsaftale, der netop adresserer spørgsmålet om mere sammenhæng på tværs af sektorer. Det er i den kontekst, man skal se regionernes ageren. 

Hvilke konkret tiltag tænker regionerne på? 

“Det kunne for eksempel være, at hjemmesygeplejersken får lov til at komme med ind på sygehuset – eller omvendt, at sygeplejersken fra den medicinske afdeling også kan udstationeres til plejehjemmet, uden at det giver ansættelsesretlige problemer.” 

Han forestiller sig også, at regionerne vil smide mere fleksible arbejdstider på forhandlingsbordet. 

“Hvis vi havde en mere fast forståelse af fleksible arbejdstider, så tænker regionerne, at vi kunne få flere patienter igennem i perioder, hvor der er spidsbelastninger. Problemet er, at de ansatte ikke vil se det som fleksibilitet, men som øgede stramninger.”

 

Vi mener, at der er blevet for meget fleksibilitet til arbejdsgivernes fordel.

Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd og topforhandler for Sundhedskartellet

Mere komplekse patientforløb 
Årets overenskomstforhandlinger nåede sit foreløbige højdepunkt, da skatteminister Morten Bødskov (S) og CFU-formand Rita Bundgaard lørdag præsenterede en overenskomstfornyelse for statens 195.000 ansatte. 

Aftalen er vigtig, fordi den sætter de økonomiske rammer for de efterfølgende forhandlinger på det kommunale og regionale område. 

Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Midtjylland og chefforhandler for regionerne, vil ikke forholde sig til indholdet af den nye statslige aftale. 

Men han bekræfter, at bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet er et hovedtema for arbejdsgiversiden i de kommende forhandlinger, der - ifølge den nuværende drejebog – begynder 19. februar. 

“Overenskomsterne skal gerne understøtte, at vi i højere grad arbejder på tværs af fagligheder og sektorer,” siger Anders Kühnau, der debuterede som chefforhandler i 2015. 

I 2018, hvor han også repræsenterede regionerne, var spørgsmålet om arbejde på tværs af sektorer og fagligheder også et vigtigt punkt på regionernes prioriteringsliste. Men emnet røg hurtigt i baggrunden, da forhandlingerne gik i hårknude i spørgsmålet om lærernes arbejdstid og de statsansattes frokostpause. 

“Det drejer sig om, at vi generelt gerne vil sikre os, at vi kan håndtere mere og mere komplekse patientforløb, som vi ser flere og flere af," siger Anders Kühnau, der dog ikke vil udpege nogle konkrete elementer i den nuværende overenskomst, der forhindrer samarbejde på tværs af sektorer.

“Det er noget, vi drøfter i forhandlingerne med organisationerne,” som han siger. 

Han vil heller ikke fremhæve nogle konkrete tiltag, der kan være med til løse de problemer, han skitserer.

Læs også

For meget fleksibilitet 
Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd og chefforhandler for de regionalt ansatte, vil ikke afvise nogen muligheder, inden forhandlingerne går i gang. 

“Jeg vil ikke sige noget om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Men det er tydeligt, at kravene står meget modsatrettet overfor hinanden her.” 

Hun henviser til at sygeplejerskerne i det seneste år - som følge af corona-presset på sygehusene - har accepteret “en meget høj grad af fleksibilitet, beredvillighed og parathed til at løse opgaver, man ikke er vant til på steder, man ikke er vant til at være.” 

“Vores medlemmer vil hellere den anden vej rundt. Vi bliver nødt til at grænse det mere af. Vi mener, at der er blevet for meget fleksibilitet til arbejdsgivernes fordel.”

Mere i løn?
Det er dog ikke kun spørgsmålet om fleksibilitet, der kommer til at dominere forhandlingerne om de nye overenskomster for landets cirka 130.000 sundhedsansatte, fastslår Grete Christensen. 

I faggrupperne er der først og fremmest fokus på, at reallønnen skal sikres – og helst stige. 

Derfor har Grethe Christensen også nærlæst den statslige aftale, der fungerer som en slags strømpil for de efterfølgende regionale og kommunale forhandlinger. 

Hun hæfter sig ved, at den statslige aftale sikrer en lønstigning på 4,42 procent - og en samlet økonomisk ramme på 6,75 procent. Det er formentlig nok til at understøtte reallønnen - og muligvis en lille ekstra sjat. Men det er ikke særlig markant i forhold til forhandlingerne i 2018, hvor rammen hed 8,1. 

"Der er ingen tvivl om, at vi går efter - som minimum - at sikre reallønnen. Efter endnu et år, hvor vi i sundhedsvæsnet har givet den ekstra skalle, så er der også en forventning om, at man vil give lidt mere.”

Anders Kühnau vil ikke svare på, om regionerne er klar til at lade lønnen stige for de regionsansatte, der blandt andet indbefatter sygeplejersker, læger, portører og SOSU’er. 

“Nu skal vi oversætte de økonomiske rammer fra den statslige aftale. Og den giver et fingerpeg om de rammer, vi har at arbejde med. Men jeg vil ikke forholde mig til, hvad oversættelsen indebærer. Det skal vi forhandle med organisationerne om."

OK21
Overenskomsterne for 740.000* offentligt ansatte skal fornyes, inden de udløber 1. april.

Der forhandles i tre spor for de offentlige sektorer.

  • Stat: 180.000 ansatte*
    Forhandles mellem CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med skatteminister Morten Bødskov for bordenden.
  • Kommuner: 435.000 ansatte*
    Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet (FF) og KL (Kommunernes Landsforening).
  • Regioner: 130.000 ansatte*
    Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). 
KØREPLAN
  • Parterne på de tre områder udvekslede krav i december.
  • Det er traditionelt staten, som laver det første forlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for det kommunale og regionale forlig.
  • Staten indgik som de første forlig den 6. februar 
  • Ifølge den aftale køreplan - som kun er vejledende, indleder kommunerne afsluttende forhandlinger den 12. februar, mens regionerne som de sidste vil forsøge at lande en aftale den 19. februar.
  • De tre centrale forlig garanterer ikke i sig selv et fredeligt forløb, da de enkelte faggruppers overenskomster efterfølgende skal forhandles inden for den centralt aftale lønramme. 
  • Resultaterne fra de individuelle forhandlinger skal til urafstemning blandt medlemmerne, som skal være på plads ved udgangen af februar på det kommunale og regionale område, og i starten af marts på statens område.

Konfliktscenarier

  • Hvis ikke det lykkes at nå forlig centralt - eller hvis enkelte områder "hænger", kan der varsles konflikt fra 1. april. Sker det, vil Forligsinstitutionen overtage forhandlingerne i løbet af marts og forsøge at forhindre en konflikt
  • Sidste storkonflikt på det private arbejdsmarked var under "gærkrisen" i 1998, men de offentlige overenskomstforhandlinger har til forskel fra de private været meget konfliktfyldte i en årrække. I 2018 undgik man en storkonflikt på falderebet, men både overenskomstforhandlingerne i 2013 (lærerlockouten) og 2008 (hospitalsstrejken) endte i konflikt.
  • Trods ulmende utilfredshed i flere offentlige faggruppe har coronakrisen lagt en dæmper på både økonomi og konfliktvillighed. Der er derfor lagt op til et relativt fredelige forhandlinger - og risikoen for konflikt vurderes som meget lav.

* Baseret på medlemstal for de faglige organisationer, som indgår i forhandlingsorganisationerne. Flere kan reelt være omfattet af overenskomsterne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Kühnau Hansen

Formand, Danske Regioner, regionsrådsformand (S), Region Midtjylland, medlem, Kattegatkomitéen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

Leif Vestergaard Pedersen

Formand, Det Etiske Råd, formand, epilepsihospitalet Filadelfia
cand.oecon. (Aarhus Uni.)

0:000:00