Regioner kræver mere fleksibilitet af sygehuspersonale

Der er lagt op til udfordrende forhandlinger med et stærkt fokus på mere fleksibilitet i opgaveløsningen for sundhedspersonalet, når overenskomstforhandlingerne på det regionale område begynder senere på måneden.  

Det vurderer Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på FAOS-instituttet på Københavns Universitet.  

“Sundhedsvæsnet er et arbejdsmarkedet i rivende udvikling, så der er rigtig meget at tage fat på i overenskomsterne, der jo skal understøtte organiseringen af arbejdet.”  

I et optaktsnotat, der tegner kridtstregerne op før OK21-forhandlingerne, skriver hun - sammen med sin forskerkollega Mikkel Mailand - “at sygehusvæsenet udvikler sig markant i disse år som følge af, at antallet af ældre, kronisk syge og borgere med psykiske lidelser er stigende.”  

Udviklingen tvinger regionerne, kommunerne og almen praksis til at arbejde mere sammen på kryds og tværs af sektorer og faggrupper.

"Med udgangspunkt i dette tema ønsker de regionale arbejdsgivere mere fleksibilitet i overenskomsten," skriver de to forskere.

Nana Wesley Hansen uddybber:

“På den ene side har man som arbejdsgiver behov for at lave om i nogle arbejdsgange, når sundhedsvæsnet udvikler sig. På den anden side kan man som lønmodtager, der har oplevet et stigende arbejdspres i de seneste år, blive en smule bekymret, hvis man oplever, at ens arbejdsgiver vil lave om på arbejdsvilkårene, der vil øge fleksibiliteten," siger hun og fortsætter:  

“Hvordan det så ender, det er jo det, de skal forhandle om.” 

Ny sundhedsaftale på vej 
Det er den samme analyse, der kommer fra Leif Vestergaard Petersen, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland. 

Han mener, at regionerne viser “rettidig omhu” ved at fokusere på fleksibilitet i forhandlingerne.

“Regionerne tager afsæt i det sygehusvæsen, vi er på vej ind i. Her er der mere fokus på sammenhæng for patienten end på de strukturelle grænser. Noget af det kræver ny lovgivning. Men der er også knaster i overenskomsterne, som man er nødt til at høvle af,” siger Leif Vestergaard Madsen, der i dag er rådgiver og debattør på sundhedsområdet. 

Han henviser til, at Folketinget i år - med al sandsynlighed - skal tage stilling til regeringens udspil til en ny sundhedsaftale, der netop adresserer spørgsmålet om mere sammenhæng på tværs af sektorer. Det er i den kontekst, man skal se regionernes ageren. 

Hvilke konkret tiltag tænker regionerne på? 

“Det kunne for eksempel være, at hjemmesygeplejersken får lov til at komme med ind på sygehuset – eller omvendt, at sygeplejersken fra den medicinske afdeling også kan udstationeres til plejehjemmet, uden at det giver ansættelsesretlige problemer.” 

Han forestiller sig også, at regionerne vil smide mere fleksible arbejdstider på forhandlingsbordet. 

“Hvis vi havde en mere fast forståelse af fleksible arbejdstider, så tænker regionerne, at vi kunne få flere patienter igennem i perioder, hvor der er spidsbelastninger. Problemet er, at de ansatte ikke vil se det som fleksibilitet, men som øgede stramninger.”

Vi mener, at der er blevet for meget fleksibilitet til arbejdsgivernes fordel.

Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd og topforhandler for Sundhedskartellet

Mere komplekse patientforløb 
Årets overenskomstforhandlinger nåede sit foreløbige højdepunkt, da skatteminister Morten Bødskov (S) og CFU-formand Rita Bundgaard lørdag præsenterede en overenskomstfornyelse for statens 195.000 ansatte. 

Aftalen er vigtig, fordi den sætter de økonomiske rammer for de efterfølgende forhandlinger på det kommunale og regionale område. 

Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Midtjylland og chefforhandler for regionerne, vil ikke forholde sig til indholdet af den nye statslige aftale. 

Men han bekræfter, at bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet er et hovedtema for arbejdsgiversiden i de kommende forhandlinger, der - ifølge den nuværende drejebog – begynder 19. februar. 

“Overenskomsterne skal gerne understøtte, at vi i højere grad arbejder på tværs af fagligheder og sektorer,” siger Anders Kühnau, der debuterede som chefforhandler i 2015. 

I 2018, hvor han også repræsenterede regionerne, var spørgsmålet om arbejde på tværs af sektorer og fagligheder også et vigtigt punkt på regionernes prioriteringsliste. Men emnet røg hurtigt i baggrunden, da forhandlingerne gik i hårknude i spørgsmålet om lærernes arbejdstid og de statsansattes frokostpause. 

“Det drejer sig om, at vi generelt gerne vil sikre os, at vi kan håndtere mere og mere komplekse patientforløb, som vi ser flere og flere af," siger Anders Kühnau, der dog ikke vil udpege nogle konkrete elementer i den nuværende overenskomst, der forhindrer samarbejde på tværs af sektorer.

“Det er noget, vi drøfter i forhandlingerne med organisationerne,” som han siger. 

Han vil heller ikke fremhæve nogle konkrete tiltag, der kan være med til løse de problemer, han skitserer.