Debat

Tillidsrepræsentant i Dansk Metal: Regeringen er i gang med at kvæle den danske model

Det er et skråplan, når regeringen bestemmer, hvornår vi skal holde fri, og hvor meget vi skal have i løn. Lad overenskomsterne sætte rammerne og overlad resten til de parter, der har deres daglige gang på gulvet, skriver Hans Henrik Søgaard Kryger. 

Regeringens afskaffelse af Store Bededag i foråret og de nuværende forhandlinger om lønninger til udvalgte offentligt ansatte er en helt utidig indblanding, som truer den danske model, skriver Hans Henrik Søgaard Kryger
Regeringens afskaffelse af Store Bededag i foråret og de nuværende forhandlinger om lønninger til udvalgte offentligt ansatte er en helt utidig indblanding, som truer den danske model, skriver Hans Henrik Søgaard KrygerFoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har vi siden septemberforliget fra 1899 haft tradition for, at forholdende på det danske arbejdsmarked bygger på frivillige aftaler, som er indgået mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. 

Eller i et lidt mindre perspektiv: Lokale aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er et koncept, vi i dag populært kalder ”den danske model”.

Men her i 2023 ser det dog ud til, at regeringen er blevet trætte af ikke at have direkte indflydelse på, hvordan vores arbejdsmarked er skruet sammen. Vi så det første angreb i form af afskaffelsen af Store Bededag. Og nu ser det så ud til, at andet angreb er sat i værk i form af, at en substantiel sum skal bruges til lønninger til udvalgte offentligt ansatte.

Personligt sætter jeg en stor ære i, at mine kollegaer har tiltroet mig med rollen som tillidsrepræsentant på vores arbejdsplads.

Det er et skråplan, når regeringen går ind og prøver at bestemme, hvornår vi skal holde fri, og hvor meget vi skal have i løn.

Hans Henrik Søgaard Kryger
Smed og tillidsrepræsentant

At de har så stor lid til, at jeg er i stand til, blandt mange andre ting, at forhandle vores løn og generelt være med til at forme regelsættet så det passer til os og vores virksomhed.

Jeg ville for alt i verden ikke undvære den gode dialog, jeg har med ledelsen, der har deres daglige gang på matriklen i Herning.

Jeg vil i hvert fald ikke lade en flok politikere, som sidder i København, hvor mange af dem ikke har lavet andet end at gå i skole hele deres liv, bestemme, hvordan mine kollegaer og jeg skal aflønnes, og hvordan vores arbejdsdag skal se ud.

Tillid til ledelsen

På vores virksomhed får vi løbende information om, hvordan det går med firmaet, vi får indsigt i, hvordan tallene ser ud, hvordan fremtiden forventes i fremtiden i forhold til indkommende ordrer, og hvordan firmaet har tænkt sig at investere og optimere.

For mig som tillidsrepræsentant, har ledelsen aldrig forsøgt at skjule informationer, heller ikke op til en lønforhandling. Alt dette har også været medvirkende til, at jeg, min TR-kollega fra 3F og ledelsen i samarbejde til sidste lønforhandling kunne komme frem til en lønaftale, som vi alle kunne være tilfredse med, fordi den passede til netop vores virksomhed.

Læs også

Det er et skråplan, når regeringen går ind og prøver at bestemme, hvornår vi skal holde fri, og hvor meget vi skal have i løn.

De kender ikke arbejdsmarkedet, som min fagforening, min chef, mine kollegaer og jeg gør. De kender ikke de specifikke forhold på min arbejdsplads. De har jo også den luksus at kunne sætte deres egen løn og arbejdsforhold, hvorfor skal de så også pille ved mine?

Overlad det til folk på gulvet 

Jeg har dog kunne forstå, at den danske model har været under pres i den offentlige sektor i en længere periode. At hver gang nogen prøver at sige fra og kræve deres ret, skal de ikke vente ret længe, før politikerne begynder at spille med musklerne over for den almindelige arbejder, der bare prøver at forbedre sin situation.

Det er os, der kender situationen på vores arbejdsplads, det er os der i fællesskab ved, hvordan vi bedst får det hele til at køre.

Hans Henrik Søgaard Kryger
Smed og tillidsrepræsentant

Det er da også en situation, der ikke gør det nemmere at være sygeplejer, pædagog eller SOSU-hjælper.

Jeg mener, at politikerne skal holde snuden væk, lade overenskomsterne sætte rammerne og så ellers overlade resten til parterne, der har deres daglige gang på gulvet. Være det sig på hospitalsgangene, i produktionshallerne, ude på legepladsen blandt børnene eller på det nyligt støbte betongulv ved et byggeprojekt.

For uanset om vi har ansvar som TR, er ledere eller bare er almindelige lønslaver, så er det os, der kender situationen på vores arbejdsplads, det er os der i fællesskab ved, hvordan vi bedst får det hele til at køre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00