Udviklingen i sundhedsvæsenet stiller nye krav til sundhedspersonalets kompetencer. Patientens samlede forløb er i fokus, og det betyder, at sundhedspersonalet i stigende grad skal samarbejde om den enkelte patient på tværs af faggrænser og organisatoriske linjer. Det stiller igen nye krav til uddannelsen af sundhedspersonale.

Danske Regioner vil gerne invitere udbyderne af sundhedsuddannelserne til en tættere dialog om, hvordan vi ruster de kommende medarbejdere i sundhedsvæsenet til en dynamisk arbejdsplads med nye krav og forventninger, nye samarbejdsformer og fleksibel opgavevaretagelse.
Vi har et fælles ansvar for at sikre, at både det teoretiske og det praktiske, kliniske indhold i uddannelserne matcher de udviklingstræk, vi kan se bliver afgørende for den måde, vi fremadrettet løser opgaverne i sundhedsvæsenet på.

På sygehusene organiserer vi os med nye strukturer og arbejdsgange, der systematisk skal sikre kvaliteten, fokus på den enkelte patient og smidige sammenhængende patientforløb. For eksempel etablerer regionerne fælles akutmodtagelser, som med afsæt i tværfaglighed og teamsamarbejde i fremtiden skal sørge for hurtig udredning og behandling af de akutte patienter. Og der er overvejelser og initiativer med diagnostiske enheder, som skal sikre hurtig og sikker udredning af komplicerede uafklarede patienter, for eksempel patienter som kan have kræft.

Det er blot nogle få eksempler på en udvikling og nogle målsætninger, som skærper kravene om samarbejde. Derfor er det vigtigt, at vi allerede på grunduddannelsen forbereder det kommende sundhedspersonale på en dagligdag med øget samarbejde mellem faggrupper og specialer, i teams og på tværs af organisatoriske linjer.

Danske Regioner vil gerne invitere udbyderne af sundhedsuddannelserne til en tættere dialog om, hvordan vi ruster de kommende medarbejdere i sundhedsvæsenet til en dynamisk arbejdsplads med nye krav og forventninger, nye samarbejdsformer og fleksibel opgavevaretagelse.

Ulla Astman
Formand for Regionsrådet

Fleksibilitet efterspørges
Sundhedsvæsenet er i bevægelse, og det er opgaverne også. Fleksibel opgavevaretagelse er et nødvendigt værktøj til at sikre, at vi bruger medarbejdernes kompetencer bedst muligt. Det gælder generelt, og det gælder ikke mindst der, hvor vi beslutter, at et område skal have en særlig indsats.

Her er opgaveflytning ofte et nødvendigt led i at kunne sikre den nødvendige kapacitet og undgå flaskehalse. Screening for tarmkræft, som er et af elementerne i den nye Kræftplan III, er et eksempel på, at det kan være oplagt at se på, om andre faggrupper, end de der traditionelt vil være involveret, kan bidrage til, at vi løser opgaven effektivt og med høj kvalitet.

Eksemplet understreger behovet for, at vi på sundhedsuddannelserne forbereder det kommende sundhedspersonale på, at opgavefordelingen i sundhedsvæsenet ikke er statisk, men afhænger af hvad der i en given kontekst er hensigtsmæssigt af hensyn til kvalitet og ressourcer.

Dynamiske og tværfaglige opgaver
Det er naturligvis helt afgørende at kernekompetencerne er solidt på plads. Men det er vigtigt, at vi får set på, hvordan vi i uddannelsen styrker de kommende medarbejdere til at få det optimale ud af deres kompetencer og potentiale i et arbejdsliv, hvor opgaverne veksler og i høj grad løses i et dynamisk samarbejde, som ofte er tværfagligt.

Danske Regioner ønsker en nærmere dialog om indholdet i fremtidens sundhedsfaglige grunduddannelser. En ting, som er oplagt at drøfte, er, hvordan regionernes og sygehusenes konkrete viden og erfaringer i højere grad kan gøres til et aktiv i den teoretiske del af uddannelserne, så de studerende kan få et helt aktuelt og autentisk billede af deres kommende arbejdspladser.