svarer 
Inger Støjberg

Udlændinge- og Integrationsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om kommentar til henvendelserne af 22/2-19 og 14/3-19 fra Hans Erik Meyer, Rejsearbejderne

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 151, Spørgsmål 5
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 22. februar 2019 og 14. marts 2019 fra Hans Erik Meyer, Rejsearbejderne, jf. L 151 - bilag 3 og 7.

Svar fra mandag den 8. april 2019
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 22. februar 2019 og 14. marts 2019 fra Hans Erik Meyer, Rejsearbejderne, jf. L 151 - bilag 3 og 7.

Svar:

Indledningsvist kan jeg bemærke, at regeringen med lovforslaget ønsker at gøre det lettere for virksomhederne at få kvalificerede udlændinge til Danmark og samtidig forenkle en række af de eksisterende regler.

I forhold til Rejsearbejdernes bemærkninger til forslaget om en ny landespecifik beløbsordning skal jeg henvise til lovforslagets afsnit 2.1, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen med forslaget ønsker at sikre virksomhederne styrkede muligheder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, og at forslaget vil være med til at fremme investeringer i Danmark og danske investeringer i udlandet. Såvel udenlandske investeringer i Danmark som danske investeringer i udlandet har en positiv effekt på dansk økonomi. Det skaber både arbejdspladser og gavner produktiviteten.

Det vil – som det gælder for alle udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse – være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, at det tilbudte job er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

For så vidt angår Rejsearbejdernes bemærkninger til forslaget om, at en stillingsbetegnelse på positivlisten først kan udgå efter en minimumsperiode på 2 år skal jeg henvise til lovforslagets afsnit 2.2.2.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen ønsker at sikre, at virksomhederne ikke oplever, at en stillingsbetegnelse pludselig forsvinder midt i en rekrutteringsproces. Et halvt år er kort tid og afspejler ikke i tilstrækkelig grad, at en rekrutteringsproces kan tage længere tid.

8. april 2019 Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 4866 690602 Forslaget betyder derfor, at positivlisten gøres mere forudsigelig, og at virksomhederne får bedre tid til at rekruttere en udenlandsk medarbejder.

I forhold til Rejsearbejdernes bemærkning til forslaget om mere fleksible regler for arbejdstid kan jeg henvise til lovforslagets afsnit 2.8, hvoraf det fremgår, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller den foreslåede landespecifikke beløbsordning, jf. lovforslagets afsnit 2.1, fortsat vil skulle have en løn, der modsvarer beløbsordningernes mindstebeløb, også selvom der er tale om en ansættelse på 30 timer om ugen. Det vil fortsat være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

I forhold til Rejsearbejdernes bemærkninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolindsats kan jeg henvise til deres rapport om kontrolhttp://uim.dk/filer/indrejse-ogophold/kontrolresultater/rapport-siris-kontrolresultater-2017.pdf.

For at besvare Rejsearbejdernes bemærkning om, hvorledes ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. harmornerer med forslaget om smidigere regler for kortidsophold efter fast track-ordningen har jeg indhentet et bidrag fra Skatteministeriet.

Skatteministeriet har oplyst:

”Efter ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. gælder, at arbejdsgiverens m.v. betaling af godtgørelse for visse rejseudgifter mv., der ellers er skattefri, skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen.

Dette forbud mod lønomlægning gælder generelt, og det ændrer den foreslåede ændring af fast track-ordningen ikke på.”
0:000:00