Morten Dahlin
 svarer 
Morten Bødskov

Morten Dahlin (V) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at bekræfte at merprovenuet på 135 millioner tilgår statskassen og ikke kommunerne

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 64, Spørgsmål 14
Vil ministeren bekræfte at merprovenuet på 135 millioner tilgår statskassen og ikke kommunerne? I benægtende fald bedes ministeren oplyse præcist, hvor meget af merprovenuet der tilgår statskassen. Endvidere bedes ministeren oplyse, om provenuet indgår i råderummet, eller om det er disponeret til et bestemt område.

Svar fra mandag den 9. december 2019
I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2021 og frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, inkl. virkningen af det ophævede fradrag for inddrivelsesrenter, indgå. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for merindtægter for kommunerne som følge af ophævelsen af fradragsretten for inddrivelsesrenter. Merprovenuet vil derfor tilgå statskassen og ikke kommunerne.

En ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenter skønnes at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 135 mio. kr., og øger dermed isoleret set råderummet tilsvarende. Udmøntning af merprovenuet på ca. 135 mio. kr. drøftes af de partier, der kan stemme for ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenter.

0:000:00