”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4. december 2020 fra Jesper Skov og Markus Holst, jf. L 105 - bilag 4?” Svar:

Med en ny ret til tidlig pension giver vi dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har knoklet sig gennem et langt arbejdsliv, en mulighed for at trække sig værdigt tilbage.

Det har ikke været tanken, at den nye ret til tidlig pension skulle målrettes personer, der før folkepensionsalderen er blevet helt nedslidt og mistet meget af arbejdsevnen.

Til den gruppe er der andre ordninger – fx førtidspension eller seniorpension. En seniorpension som vi også forbedrer med aftale om tidlig pension.

Det er afgørende, at vi sikrer, at de seniorer der kan og vil, får mulighed for at blive så længe på arbejdsmarkedet, som de ønsker. Det skal vi understøtte ved at forhindre, at folk overhovedet får behov for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Derfor skal vi også forbedre arbejdsmiljøet og give bedre muligheder for at skifte spor og brancher i løbet af arbejdslivet.

Derfor har vi også med Aftale om en ny ret til tidlig pension afsat en ramme på 30 mio. kr. årligt i 2022-2024 til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder i den offentlige sektor. Yderligere har vi afsat 100 mio. kr. i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge til at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Der er også arbejdsmiljøaftalen fra 2019 afsat 460 mio. kr. til at styrke arbejdsmiljøet til og med 2022. Det giver bl.a. Arbejdstilsynet flere ressourcer og muligheder til at hjælpe virksomheder med at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer. Som led i arbejdsmiljøaftalen er vi godt i gang med trepartsdrøftelser om nye nationale mål for arbejdsmiljøet. Her arbejder vi sammen med arbejdsmarkedets parter på at sætte en fælles og ambitiøs retning for arbejdsmiljøindsatsen.

Men det ændrer ikke på det forhold, at vi med indførelsen af en ny ret til tidlig pension har forbedret lønmodtagernes rettigheder betydeligt. Det er nødvendigt fordi det handler om retfærdighed, men også for at bevare den folkelige opbakning til den stigende pensionsalder.

Den stigende pensionsalder er helt afgørende for, at vi har råd til de offentlige velfærdsordninger som vi alle nyder godt af – bl.a. sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, børnepasning mv. Derudover er det et sundt princip, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet i takt med at danskerne levetid stiger.

Men det er det er samtidigt også legitimt at ønske en drøftelse af, hvordan pensionssystemet er indrettet, herunder pensionsalderen.

Det er blandt andet derfor, at Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning skal afdække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040.