”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodtagere, der forventes at forlade arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem nuværende pensionsalder og den foreslåede pensionsalder? Ministeren bedes i besvarelsen opgøre frafaldet fordelt på formål (selvpension, førtidspension, seniorpension m.v.).

Ministeren bedes ligeledes i besvarelsen skønne over fordelingen på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper.” Svar:

Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:

” Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen på andelen af 68-årige uden for arbejdsstyrken blandt udvalgte af de omfattede årgange, jf. tabel 1.

Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020), og inkluderer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020).

Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige uden for arbejdsstyrken – ekskl. folkepension - i en beregningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsalderen forhøjes i 2035 til 69 år og fastholdt herefter, med den tilsvarende andel i en fremskrivning, hvor folkepensionsalderen beregningsteknisk er fastholdt på 68 år.

Stigningen i denne andel kan dernæst sammenholdes med andelen af personer som med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår folkepension som 68-årige. Der er således i opgørelsen set bort fra yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen efter 2035, som indgår i grundforløbet, der følger principperne bag Velfærdsaftalen. Opgørelsen fokuserer dermed på den isolerede virkning af forøgelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.

Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967 – som er den første generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen – at kun ca. 1 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyrken i fravær af forhøjelsen – hvis der ses bort fra personer på folkepension. Ved en folkepensionsalder på 69 år i 2035, er det skønnet, at 48 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyrken. Således vurderes 47 pct. af de 68-årige at stå uden for på arbejdsstyrken, når folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år – når der ses bort fra personer på folkepension.

Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensionister uden for arbejdstyrken.

2 Tabel 1 1967 1970 70 -70 Anm.: Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere omfatter her kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate DK2025 august 2020 og egne beregninger Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes det, at det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart er muligt at opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er fordelt på uddannelsesgrupper. Førtidspension i tabel 1 dækker over førtidspension såvel som seniorpension.”