”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodtagere, der forventes forsat at være en del af arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem den nuværende og den foreslåede højere pensionsalder? Ministeren bedes i besvarelsen oplyse andelen både som andel af personer og som andel af fuldtids-personer (dvs. korrigeret for nedgang i arbejdstiden). Ministeren bedes ligeledes i besvarelsen skønne over fordelingen på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper.” Svar:

Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:

” Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen på andelen af 68-årige i arbejdsstyrken blandt udvalgte af de omfattede årgange, jf. tabel 1.

Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020), og inkluderer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020).

Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige i arbejdsstyrken i en beregningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsalderen forhøjes i 2035 til 69 år, med den tilsvarende andel i en fremskrivning, hvor folkepensionsalderen beregningsteknisk er fastholdt på 68 år. Stigningen i denne andel kan dernæst sammenholdes med andelen af personer som med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår folkepension som 68-årige. Der er således i opgørelsen set bort fra yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen efter 2035, som indgår i grundforløbet, der følger principperne bag Velfærdsaftalen. Opgørelsen fokuserer dermed på den isolerede virkning af forøgelsen af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.

I Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning, som indgår som element i de mellemfristede fremskrivninger, er ledige og andre personer med indkomstoverførsler opgjort i helårspersoner. Beskæftigelsen er i udgangspunktet ligeledes opgjort i helårspersoner, men tilknyttes en skønnet demografisk og socioøkonomisk fordelt gennemsnitlig arbejdstid i fremskrivningen, hvormed fuldtidsbeskæftigelsen kan beregnes. I tabellen er den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens anført som udtryk for beskæftigelsen opgjort i fuldtidspersoner.

Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967 – som er den første generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen – at ca. 29 pct. af de 68-årige vil være i arbejdsstyrken i fravær af forhøjelsen (primært personer, der arbejder et antal timer ved siden af modtagelsen af folkepension).

Disse personer udgøres af beskæftigede pensionister samt ordinært beskæftigede.

Ved en folkepensionsalder på 69 år i 2035, er det skønnet, at 52 pct. af de 68-årige vil være på arbejdsmarkedet. Således vurderes yderligere 24 pct. af de 68-årige at ville være på arbejdsmarkedet, når folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år.

Derudover vil der være en positiv beskæftigelseseffekt af den parallelle forhøjelse af efterlønsalderen fra 65 til 66 år i 2032.

Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensionister uden for arbejdstyrken.

Det bemærkes, at den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens stiger mere end beskæftigelsesfrekvensen målt ved helårspersoner, hvilket skyldes forskelle i beskæftigelsessammensætningen. Uden en forhøjelsen i folkepensionsalderen vil 68-årige beskæftigede i høj grad udgøres af beskæftigede folkepensionister, som i gennemsnit har en relativt lav årlig arbejdstid. Dette vil være afspejlet i fuldtidsbeskæftigelsen. Beskæftigede personer under folkepensionsalderen udgøres bl.a. af ordinært beskæftigede, som skønnes at have en højere gennemsnitlig årlig arbejdstid.

2 Tabel 1 1967 Med forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035 - heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 70 I arbejdsstyrken - heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere august 2020 og egne beregninger Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes det, at det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart er muligt at opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er fordelt på uddannelsesgrupper.”