Niels Flemming Hansen
 svarer 
Peter Hummelgaard

Niels Flemming Hansen (K) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om deling af lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 173, Spørgsmål 14
Vil ministeren overveje at dele lovforslaget op i en del om reduktion af dagpengesats for dimittender og en del om forhøjet dagpengesats i de tre første måneder i borgerens ledighedsforløb?

Svar fra tirsdag den 24. maj 2022
”Vil ministeren overveje at dele lovforslaget op i en del om reduktion af dagpengesats for dimittender og en del om forhøjet dagpengesats i de tre første måneder i borgerens ledighedsforløb?” Svar:

Det fremsatte lovforslag L 173 indfører de ændringer af dagpengesystemet, som blev aftalt med aftalen Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.

Ændringerne på dagpengeområdet er udtryk for en balance imellem, at vi på den ene side øger trygheden for hårdtarbejdende, danske lønmodtagere, som ved ledighed oplever en stor indkomstnedgang. På den anden side øger vi tilskyndelsen til at finde et arbejde for nyuddannede, som går op i ydelse efter afsluttet studie og som i stigende grad ender i dagpengesystemet.

For mig at se er lovforslaget et samlet udtryk for de balancer og kompromisser, som indfandt sig i den politiske aftale, hvor vi skaber et bedre og mere fair dagpengesystem. Jeg ser derfor tiltagene som en sammenhængende helhed.

Såfremt der er flertal i Beskæftigelsesudvalget for en opdeling af lovforslaget, støtter jeg opdelingen.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00