Aaja Chemnitz et år efter valget: Det står 1-0 i kampen mellem USA og Danmark

DEBAT: Et år efter folketingsvalget står der 1-0 til USA – og ikke til Danmark – når det kommer til en forbedret relation til Grønland. USA startede dog fra et lavt udgangspunkt, skriver Aaja Chemnitz Larsen.

Af Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget

Fredag den 5. juni 2020 var det et år siden folketingsvalget. Her fik Danmark en socialdemokratisk regering og en ny statsminister, som mange har kastet rosende ord efter. Men hvad har regeringen egentlig præsteret, og er samarbejdet mellem Grønland og Danmark transformeret til rigsfællesskabet version 2.0, som så mange ønskede i forbindelse med valget? 

Lad os spole et år tilbage. Statsministerkandidat Mette Frederiksen udtalte sig til Kalaallit Nunaata Radioa i april 2019: "Tiden er løbet fra, at danske politikere bestemmer over Grønlands udenrigspolitik."

Hun var villig til at give Grønland mere udenrigspolitisk magt. At bestemme Grønlands udenrigspolitik i København var forældet, og det var tid til at give Grønland "mere albuerum". Udtalelserne gav udtryk for en forståelse af, at det ikke handlede om at hjemtage områder, men om at Grønland vil spille en større rolle, når det kommer til udenrigspolitikken.

Inddragelse af Grønland
Både daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen lagde an til et opgør med den udenrigspolitiske linje, hvor inddragelsen af Grønland var mangelfuld.

Nu skulle Grønland høres og indtage en plads i fortrolighedsrummet. 

Det var positive og søde toner i ørene for os, der kommer fra Grønland.

Og et opgør med storebror-lillebror-forholdet, hvor vi uanset udfaldet af det danske valg var stort set sikre på at få en statsminister, som ville reformere rigsfællesskabet og arbejde for et mere ligeværdigt partnerskab. 

Et mål, der er vigtigt for os i Inuit Ataqatigiit.

"Grønland er grønlandsk"
Trumps tilbud om at købe Grønland satte raketfart på omverdenens interesse. Jeg husker tydeligt dagen efter, det var kommet frem sent amerikansk tid, og jeg vågnede op til en masse opkald fra journalister, der ville høre, om Grønland virkelig var til salg? Ja, hvad mente vi egentlig selv?

På grund af tidsforskellen sov Grønland stadig, og jeg nåede at tænkte, at det ultimativt kunne ændre Grønlands historie. Købstilbuddet var et brat wake-up call for mine danske kollegaer på Borgen. Selvom Grønland i stigende grad gennem de sidste ti år har fået øget opmærksomhed, så var Trumps købstilbud et nyt højdepunkt. Det vidnede om en øget interesse i Washington, som vakte genlyd på Christiansborg.

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen stod i de dage helt fysisk skulder ved skulder. Det var genial timing, at Mette Frederiksen var i Grønland de dage, hvor mediestormen rasede, og kategorisk kunne afvise købstilbuddet med de sande ord: "Grønland er grønlandsk".

Med andre ord, at det er op til os, om vi ønsker at blive del af USA, frem for at forblive i et fællesskab med Danmark. 

Resultaterne overordnet set
Kigger vi overordnet set på resultaterne for regeringens første år, så er det den sociale indsats, et løft af justitsområdet og et styrket forsvar i Grønland, som stikker ud.

Gode gedigne resultater, som er vigtige. Ser vi derimod på initiativerne inden for statsministerens eget område eller på det udenrigspolitiske område, så er det til gengæld sparsomt, hvad der er sket, og måske endda ikke eksisterende.

Naalakkersuisut deltog i et møde med den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo, men ikke med Trump. Og javel, regeringen har håndteret corona-situationen flot, og det har fyldt meget. Det kan være en del af forklaringen på de få tiltag, men statsministeren har tre klare ansvarsområder, hvor rigsfællesskabet er et af dem.

På trods af gode toner fra Naalakkersuisut om godt samarbejde med regeringen og en større grad af inddragelse, så måtte medlemmerne af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut høre, hvad midlerne fra den amerikanske "hjælpepakke" gik til via danske medier. Meget klogt vælger amerikanerne at pege på uddannelse og erhvervsudvikling, som er borgernært og noget, som alle kan blive enige om, der er stærkt behov for i Grønland.

Et Grønland i udvikling og velstand
Inuit Ataqatigiit havde en god dialog med regeringen ved regeringsforhandlingerne, og ideologisk støtter vi arbejdet, men vi er på ingen måde i mål. I fællesskab har vi en vigtig opgave med at reformere og forbedre samarbejdet mellem Grønland og Danmark, og sikre at vi ikke er sårbare over for, i dette tilfælde, amerikansk indflydelse.

Et stærkt Grønland i udvikling og velstand vil for det første gavne Grønland, men vil også gøre vores fællesskab mindre sårbart over for indflydelse udefra.

Ja, det er muligt, at vi kan få gavn af den viden, de amerikanske konsulenter kan give os, men havde det ikke været ideelt, hvis vi selv kunne have hyret den konsulentbistand – så vi ikke var nødsaget til at takke ja til, at amerikanerne i bund og grund ansætter sig selv til den opgave?

1-0 til USA
En stor del af pengene strømmer på den måde direkte tilbage i amerikanske lommer. Vi skal huske, at vi har at gøre med et land, der arbejder ud fra mantraet "America First" i alle henseender – og Grønland er ikke en undtagelse.

Som jeg ser det, står der lige nu 1-0 til USA – og ikke til Danmark, når det kommer til en forbedret relation til Grønland. Dog skal det siges, at USA startede fra et lavt udgangspunkt.

Det bekymrer Inuit Ataqatigiit, at Danmark endnu ikke helt er kommet helt ud af starthullet her ét år efter valget sammenlignet med de forventninger, som statsministeren selv satte i søen forud for valget.

Forrige artikel Canadas ambassadør: Vi kan arbejde endnu tættere sammen om Arktis Canadas ambassadør: Vi kan arbejde endnu tættere sammen om Arktis Næste artikel Professor: Amerikansk-kinesisk verdensorden vil uundgåeligt forme Arktis Professor: Amerikansk-kinesisk verdensorden vil uundgåeligt forme Arktis