Landsstyre: Løsning på Thule-strid er grundpræmis for samarbejde mellem USA og Grønland

DEBAT: En løsning på striden om servicekontrakten på Thulebasen er grundpræmissen i det grønlandsk-amerikanske samarbejde, skriver det grønlandske landsstyres udenrigsansvarlige. Løsningen skal være fremtidssikret og have reel substantiel økonomisk værdi for Grønland.

Af Ane Lone Bagger
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Naalakkersuisut (Det grønlandske landsstyre)

Vores land har som alle andre lande behov for internationalt samarbejde såvel bilateralt med enkelte lande som gennem internationale organisationer og andet multilateralt samarbejde.

Naalakkersusiut har derfor igennem flere år arbejdet på at få etableret et bredere samarbejde med de lande, som har en betydning for vores land, for at sikre Grønlands interesser og synspunkter.

Det er blandt andet derfor, at vores land i 1992 åbnede vores første repræsentation i Bruxelles og senere fulgte i 2014 repræsentationen i Washington, D.C., samt i Reykjavik i 2018.

Vi har gennem disse initiativer arbejdet målrettet på at udvikle vores samarbejdsrelationer til resten af verden for netop derigennem at kunne sikre, varetage og italesætte vores interesser.

Hvert år udgiver Naalakkersuisut en udenrigspolitisk redegørelse, som belyser Grønlands aktuelle udenrigspolitiske arbejde og interesser.

Jeg har et tæt og godt politisk samarbejde med min kollega, udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Ligeledes er der et godt samarbejde på administrativt plan mellem Nuuk og København.

Det er dog her vigtigt, at det er vores egne udsendte professionelle diplomater med dyb indsigt i vores samfund og politiske virkelighed og med rod og baggrund i vores sprog og kultur, som repræsenterer vores land i udlandet.

Vores egne repræsentationer og Departementet for Udenrigsanliggender i Nuuk arbejder her tæt sammen og koordineret med de danske diplomater på ambassaderne og i Udenrigsministeriet i København.

Vores diplomater er i dette samarbejde at betragte som den nødvendige kvalitetssikring i det udenrigspolitiske samarbejde mellem Grønland og Danmark for herigennem at varetage Grønlands interesser i kongerigets samlede udenrigspolitik.

Aktiv vært
Som det er bemærket, er Arktis og vores land blevet mere interessant for internationale aktører.

Det er en udvikling, som vi allerede så tilbage i 2008, hvor udenrigsministrene fra blandt andet store lande som USA og Rusland rejste til Ilulissat for at underskrive Ilulissat-erklæringen, og hvor der var enighed om, at hele Arktis skal være en fredelig del af verden med udbredt politisk og økonomisk samarbejde mellem de arktiske stater.

Ilulissat-erklæringen blev genbekræftet i 2018, igen med vores land som en aktiv vært. Der skal her ikke være nogen tvivl om, at et fredeligt og samarbejdende Arktis altid vil være Naalakkersuisuts mål.

Men vi skal ikke være blinde for den igangværende politiske udvikling i Arktis, og det er derfor vigtigt, at vi deltager aktivt i dialogen omkring Arktis. Dette med en naturlig afgørende stemme i rigsfællesskabets arktiske udenrigspolitik, herunder i Arktisk Råd.

Der er i de seneste årtier sket en forandring i Arktis. En forandring som følge af blandt andet klimaforandringer med konsekvenser for åbne sejlruter og mere aktivitet indenfor mineralindustri og turisme.

Men der er også i det seneste årti sket ændringer i relationerne mellem stormagterne, om end dette primært manifesterer sig uden for det arktiske område.

Øget militær tilstedeværelse
Men vi er ikke blinde for tegnene på en øget militarisering i Arktis, som det udvikler sig i disse år.

Vi skal dog også huske, at den øgede civile aktivitet i Arktis også kan medføre øget militær tilstedeværelse, herunder til løsning af redningsopgaver og miljøovervågning.

Forandringerne i Arktis er ikke på nogen måde blot anliggender for stormagterne, men er derimod i særdeleshed et anliggende for os, der kalder Arktis for vores hjem.

Vi skal derfor arbejde på, at det er os, der bor i Arktis, der såvel definerer som repræsenterer Arktis, samt at det er os, der nyder godt af de muligheder, som forandringerne i Arktis medfører såvel med tanke på de politiske som klimatiske forandringer.

Der er megen opmærksomhed på den centrale geografiske placering af vores land eller måske rettere er der sket en ny fokusering på dette faktum.

De seneste år har vi oplevet, hvordan dette er mundet ud i flere besøg fra højtstående embedsmænd fra særligt den amerikanske administration.

Det har været deres første besøg i vores land for de fleste af disse tilrejsende embedsfolk, men det var ikke første gang, at vi skulle præsentere de mål og planer, som Naalakkersuisut arbejder for at fremme vores land stilling og økonomi.

Kræver tid
Vores repræsentation i Washington, D.C. har arbejdet for at fremme samhandel, samarbejde og udveksling siden åbningen i 2014, foruden at repræsentationen har sikret en grønlandsk stemme og fremmet vores interesser overfor forskellige aktører i det diplomatiske arbejde fra kongerigets ambassade på Whitehaven Street i Washington, D.C.

Naalakkersuisut ønsker at videreudvikle samhandlen med USA, og dette er der blevet arbejdet på siden underskrivelsen af Igaliku-aftalerne i 2004.

Dette er et aftalesæt, som blandt andet definerer amerikanernes militære tilstedeværelse til Pituffik såvel som et bredt baseret civil samarbejde mellem USA og Grønland. En aftale, som på vores lands vegne blev underskrevet af daværende ansvarlige Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Det tager dog tid at udvikle tætte relationer, og Igaliku-aftalen har ikke båret frugt fra den ene dag til den anden. Udviklingen af samarbejdet har krævet tid, men jeg betragter det nye projektsamarbejde med USA som et skridt i den rigtige retning.

Stærke bånd
Det er dog også lykkedes Naalakkersuisut at skabe tættere og flere relationer i USA. Ikke kun med den amerikanske føderale regering, men også med delstater som Maine og Alaska.

Dette samarbejde med enkeltstater er ganske naturligt, hvor særligt Maine er relevant grundet den geografiske nærhed med deraf følgende chancer for samhandel.

Ligeledes er et samarbejde med Alaska oplagt, ikke blot fordi såvel Grønland som Alaska er en del af Arktis, men også, fordi vi har stærke kulturelle og sproglige bånd til vores frænder i Alaska.

Ligeledes er der udviklet relationer til medlemmer af den amerikanske kongres, som har besøgt vores land og som også har indflydelse på prioriteringer i den amerikanske udenrigspolitik.

Vi har således fået relationer med personer i USA, som prioriterer samarbejdet med Grønland højt. Vi har her arbejdet målrettet på at præsentere og promovere mulighederne i vores land blandt vores naboer i vest og løbende givet præsentationer af, hvad vi arbejder på, for at skabe vækst og en selvbærende økonomi i Grønland.

Erhvervslivet har også haft fokus på at udvikle relationer med USA, hvor især Royal Arctic Lines samarbejde med Eimskip har store potentialer.

Royal Greenland har videre åbnet et salgskontor i Boston, godt en times kørsel fra Maine. Alt i alt en positiv udvikling mod at vores erhvervsliv får tættere samhandel med det geografisk nærliggende marked i Nordamerika.

Gensidig nytte 
Naalakkersuisut har sammen med den danske regering arbejdet for at sikre størst mulig nytte til Grønland af den amerikanske militære tilstedeværelse.

Her er særligt servicekontrakten på Pituffik i centrum, og vi har gentagne gange pointeret dette overfor USA, herunder på møder direkte overfor amerikanske politikere og embedsmænd.

Der er en tydelig fornyet interesse fra amerikansk side i forhold til vores land, herunder med tanke på dual use-investeringer i vores infrastruktur.

Naalakkersuisuts krav er, at der i samarbejdsrelationen først og fremmest skal komme en løsning på spørgsmålet om servicekontrakten på Pituffik.

En løsning af servicekontraktspørgsmålet skal her betragtes som en grundpræmis i samarbejdet. Det skal således være en løsning, som dels er naturligt knyttet til Pituffik, samt har en reel substantiel økonomisk værdi for vores land, og som sidst og ikke mindst er fremtidssikret.

Samarbejde ligeså på råstofområdet
Som alle ved, arbejder Naalakkersuisut til stadighed på at skabe et økonomisk bæredygtigt Grønland, hvor vi ikke er afhængige af blot en eller to sektorer.

I dag er vi som bekendt økonomisk primært afhængige af fiskeriet og bloktilskuddet fra Danmark. Vores indsats for at opnå dette mål går blandt andet gennem udvikling af turisme, eksport af vores rene vand samt udvikling af råstofsektoren.

Men for så vidt er der ikke noget nyt omkring en amerikansk interesse i vores mineraler. Det amerikanske marked har tidligere været vigtigt for den grønlandske råstofindustri, hvor særligt kryolitbruddet i Ivittuut fra meget tidligt i minens levetid allerede i 1800-tallet havde USA som et afgørende marked. Denne interesse for vores lands geologi mærker vi således igen fra amerikansk side.

Det er også vigtigt at observere, at der har været tale om en langvarig proces, idet det amerikanske udenrigsministeriums/State Departments arbejde med at støtte udviklingen af råstofsektoren i Grønland startede i den forrige amerikanske administration, i forbindelse med at USA under Obama-administrationen havde formandskabet i Arktisk Råd.

Det skal understreges, at Naalakkersuisut altid arbejder for Grønlands interesser. Et samarbejde er jo en fælles indsats med naturlige gensidige fordele, og der er ikke noget odiøst eller mystisk omkring USA interesse i vort lands mineraler.

Men denne villighed for vores vedkommende om at indgå i et samarbejde med vores store nabo i vest er på ikke på nogen måde ensbetydende med, at andre nationer udelukkes fra at samarbejde med os.

Godt naboskab
Vi er åbne for samarbejder med alle nationer, således også på mineralområdet. Men samarbejde og udenlandske investeringer på råstofområdet vil selvfølgelig kun ske under den klare forudsætning af, at vores lovgivning og standarder fuldt ud bliver overholdt.

Det er i såvel vores interesse som USA's, at vi har et godt naboskab, herunder gennem et tilbud om samarbejde i form af bidrag til en udvikling af vores råstofsektor.

Processen for dette nyligt annoncerede samarbejde startede allerede i 2015, men først sidste år, i juni 2019, kom der konkrete resultater i form af de to føromtalte aftalememoranda.

På baggrund af disse aftalememoranda blev der i sensommeren sidste år gennemført flybaserede geologiske undersøger i Sydgrønland. Dette var et projekt i samarbejde med USA, betalt af amerikanske projektmidler, hvor de indsamlede data vil være offentligt tilgængelige.

Nu skal vores respektive departementer og tilhørende institutioner sammen med State Department konkretisere og udvikle det nye samarbejde, som vil blive implementeret på en række hjemtagne sagsområder, således uddannelse, erhverv, energi og råstoffer til en samlet værdi på 12,1 millioner amerikanske dollar.

Afslutningsvis skal jeg udtrykke et ønske om, at dette nye aspekt i vores naturlige samarbejde med vores store nabo i vest vil være til gensidig gavn og bidrage til vort lands videre økonomiske udvikling og det gode naboskab med USA.

Forrige artikel Bo Lidegaard svarer anmelder: Jeg vedgår min hang til den afgørende scene Bo Lidegaard svarer anmelder: Jeg vedgår min hang til den afgørende scene Næste artikel Professorer: Derfor skal vi forene alle arktiske vidensinstitutioner Professorer: Derfor skal vi forene alle arktiske vidensinstitutioner
Rusland vil trække sikkerhedspolitik ind i Arktisk Råd

Rusland vil trække sikkerhedspolitik ind i Arktisk Råd

DIPLOMATI: Sikkerhedspolitik skal ikke længere holdes ude af Arktisk Råd, mener Rusland, der næste år sætter sig i rådets formandsstol. En ekspert tvivler dog på, at det vil lykkes Rusland at sætte sikkerhedspolitik på rådets formelle dagsorden.