Julie Rademacher: København viser vejen for grønlandske borgere. Nu må resten af Danmark følge efter

Derfor betyder det noget, når en kommune siger tydeligt: Vi ser jer. Vi tager jer alvorligt. Og vi ønsker at skabe bedre muligheder for deltagelse, trivsel og fællesskab.

Det bør være standarden, snarere end undtagelsen. 

For behovet stopper ikke ved kommunegrænsen i København.

Behov for national indsats

I dag bor der omkring 17.000 grønlændere i Danmark, og antallet er stigende. Grønlændere flytter til Danmark for uddannelse og arbejde, men også på grund af de voksende geopolitiske spændinger omkring Grønland, som påvirker menneskers liv, tryghed og fremtidsmuligheder.

Der er grønlandske borgere i hele Danmark, og mange oplever fortsat sproglige, kulturelle og sociale barrierer i mødet med uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsnet og myndighederne.

Vi har brug for, at samfundet investerer i grønlænderes vilkår i Danmark.

Julie Rademacher
Direktør, Uagut – Landsorganisation for grønlændere i Danmark

Derfor har vi brug for en langt mere samlet national indsats, hvor grønlandske tilflyttere og familier mødes med reel forståelse og ligeværd – ikke tilfældige lokale løsninger og kortsigtede projekter.

Vi har brug for, at samfundet investerer i grønlænderes vilkår i Danmark. Man kan passende se det som en investering i vores fælles og ligeværdige fremtid. Det er ikke nok med velgørenhed i midlertidige puljer og politisk sjatpisseri. 

Rettighederne flytter med

Inuit er et oprindeligt folk med særlige rettigheder, som Danmark har forpligtet sig til at respektere gennem blandt andet ILO-konvention 169 og FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder.

Og de rettigheder gælder også, når grønlændere flytter til Danmark.

Derfor er det på tide, at Danmark tager diskussionen om anerkendelse af grønlændere i Danmark som nationalt mindretal alvorligt.

Flere internationale aktører og menneskerettighedsorganisationer har peget på behovet for stærkere beskyttelse af grønlandsk sprog, kultur og repræsentation i Danmark.

På den måde kan vi skabe et mere ligeværdigt fællesskab, hvor man kan deltage som den, man er.

Et vigtigt første skridt

I Uagut tror vi på, at stærke fællesskaber bygges gennem gensidig forståelse og reel deltagelse – ikke assimilation eller symbolpolitik.

Derfor er initiativer som det, Københavns Kommune har lanceret, så vigtige. De viser, hvordan konkrete løsninger kan bygge bro mellem mennesker og styrke samhørigheden i rigsfællesskabet. Med fokus på respekt, inklusion, ligeværd og medbestemmelse.

Sammenhold bygges ikke kun gennem udenrigspolitik og sikkerhedspolitik; det bygges gennem menneskers hverdag, i mødet med institutioner, og i følelsen af at høre til og blive mødt med respekt.

Det er særligt vigtigt i en tid, hvor internationale interesser forsøger at skabe splittelse mellem Grønland og Danmark. I stedet for at lade andre definere relationen mellem os, må vi selv styrke den gennem respekt, investeringer og konkrete fællesskaber i hverdagen.

Københavns Kommune har taget et vigtigt første skridt.

Julie Rademacher
Direktør, Uagut – Landsorganisation for grønlændere i Danmark

Det gør vi ikke med store ord alene.

Det gør vi ved at sikre adgang til rådgivning på grønlandsk. Ved at styrke grønlandske kultur- og sprogmiljøer i Danmark. Ved at uddanne fagpersoner i kulturforståelse. Ved at bekæmpe diskrimination og fordomme. Ved at sikre bedre repræsentation og reel medbestemmelse for grønlændere i beslutninger, der angår deres liv.

Og ved at anerkende, at grønlændere i Danmark ikke er et socialt problem, der skal håndteres – men mennesker, familier og medborgere, som er en del af vores fælles fremtid.

Københavns Kommune har taget et vigtigt første skridt.

Nu er det på tide, at resten af Danmark følger efter.