Vestens sanktioner møder kritik fra de oprindelige folkeslag i Arktisk Råd

Kritikken af ”pause-politikken” er mest markant fra de oprindelige folkeslag, hvis befolkninger er adskilt af landegrænser. Det kom til udtryk på konferencen Arctic Encounters, som i marts blev afviklet i Anchorage, Alaska.

Klimaet holder ikke pause

Liza Mack, som leder The Sustainable Development Working Group på øgruppen Aleuterne, der løber som et bælte gennem Beringshavet, mellem Alaska og Sibirien, siger det på denne måde:

”Klimaet holder ikke pause! Klimaet kender ikke til landegrænser! Det er afgørende, at Rusland snarest kommer med om bordet. Det er det eneste bord vi har.”

Edward Alexander, som repræsenterer Gwish’in folket i Canada og USA, advarer mod, at pausen i samarbejdet rammer fiskeriet og dermed fødevaresikkerheden i Ishavet:

”Fisk vender ikke om, når de krydser en landegrænse. Bæredygtigt fiskeri i Beringshavet er afhængigt af, at begge sider samarbejder om overvågning af fiskenes bevægelser og bestandenes størrelser. Fiskere holder ikke pause, fordi deres stater toppes. Der skal mad på bordet hver dag. Vi har brug for samtale, samarbejde og diplomati. Ikke kold krig.”

Ikke vende dem ryggen

Chief Gary Harrison, som er præsident for Chickaloon Native Village i det nordøstlige Alaska og repræsenterer Athabaskan regionen, mener, at vi lader de oprindelige russiske folkeslag i stikken:

“Vores russiske stammefrænder er i en vanskelig situation. Vi må støtte dem og tale deres sag op. De har brug for at mærke, at vi ikke vender dem ryggen.”

Samarbejdet med Rusland er sat på pause. Men på langt sigt giver det ingen mening at tale om arktisk samarbejde uden Rusland

Thomas Winkler
Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør

Gunn-Britt Retter fra det norske sameråd er enig:

“Med tabet af kontakt til vore brødre og søstre på den russiske side mister vi livsvigtig viden og data om de igangværende ændringer af vådområdernes økosystem. Viden der er afgørende for rensdyrholdet og dermed vores fødevaresikkerhed.”

Hun fremhæver videre, at Rusland var den første nation, der som formand for Arktisk Råd udpegede en særlig repræsentant, special envoy, for de oprindelige befolkninger i Arktis.

Et eksempel, hun opfordrer Norge til at følge, nå de overtager formandskabet efter Rusland i maj 2023.

Drivtømmer på stranden

Lederen af Grønlands Selvstyres repræsentation i USA og Canada, Kenneth Høegh, gav på konferencen dette billede på, hvorfor Arktis ikke kan deles op i dem og os:

“Da jeg var barn, samlede vi drivtømmer på stranden. Noget af det kom fra Rusland. Arktis hænger sammen og kan ikke deles op efter landegrænser og militære alliancer. Hvis vi taler om Arktis’ fremtid, er vi nødt til at finde en modalitet for dialog og samarbejde hen over grænserne.”

Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Thomas Winkler, fulgte op med ordene:

“Samarbejdet med Rusland er sat på pause. Men på langt sigt giver det ingen mening at tale om arktisk samarbejde uden Rusland.”

Man kan vælge at smide russerne ud af forhandlingsrummet. Men man kan ikke fjerne Rusland fra landkortet.

En arktisk nation

Der florerer mange versioner af, hvordan man definerer Arktis og ”de arktiske nationer”. Den gængse er, at Arktis er området nord for polarcirklen, og at de arktiske nationer omfatter de otte lande, der har landmasse og befolkninger nord for denne breddegrad.

Af de otte lande er Rusland klart det største. Rusland har over 24.000 kilometer kyststrækning i Arktis, mere end halvdelen af den samlede kyststrækning, og der bor over to millioner russere i regionen, mere end halvdelen af alle mennesker i Arktis.