Breum: Ny pragmatisk koalitionsaftale i Nuuk forhindrer splittelse og valg

I stedet fortsætter Siumut som fornyet juniorpartner i koalitionen, stadig under ledelse af Grønlands andet store parti, Inuit Ataqatigiit, der ved et valg i 2021 vandt retten til at lede regeringsarbejdet for kun anden gang siden Hjemmestyrets indførelse i 1979.

I alle andre valgperioder på nær én har Siumut haft formandsposten i Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, men Erik Jensen har med 4-punktsaftalen igen affundet sig med rollen som nummer to i hierarkiet.

Grønlandsk politik synes lige nu præget af en høj grad af pragmatisme, anført af de to forholdsvis nye ledere af Grønlands to største partier.   

Topposter omfordelt 

4-punktsaftalen og den tilhørende omfordeling af politiske poster er blevet til efter ønske fra Siumut.  
Aftalen har form af en tillægsaftale til den koalitionsaftale, der blev skrevet i april 2022, da de to partier blev enige om et regeringssamarbejde. Den ny aftale fremmer mærkesager fra begge partier, og den forhindrer, at spørgsmålet om uranudvinding i Grønland splitter koalitionen, selvom der er betydelige forskelle i holdningen til uran i de to partier.

Den nye aftale behandler som det første sundhedsvæsenet - der er kæmpe problemer præcis som i Danmark. Dernæst beskrives behovet for en skattereform i Grønland. Som det tredje omhandles ønsket om selvstændighed og endelig som punkt fire spørgsmålet om råstoffer og minedrift.

En ny fordeling af de ledende politiske poster i Nuuk har dog tydeligvis også hjulpet samarbejdet på vej.  

Posten som formand for landsstyret vil fortsat tilhøre Muté B. Egede, formand for Inuit Ataqatigiit (IA), SF’s tidligere søsterparti. Hans partifælle Naaja Nathanielsen mister posten som landsstyremedlem for finanser, men får i stedet en ny multiporteføje for erhverv, handel, justits, ligestilling og råstoffer. IA-veteranen Asii Chemnitz Narup indsættes som formand for parlamentets finansudvalg.

Forstærket indflydelse

Siumut har forhandlet sig til forstærket indflydelse. Erik Jensen, Siumuts formand, har overtaget posten som landsstyremedlem for finanser. Det er en tydelig markering af hans fortsatte lederskab af Siumut, der blev bekræftet på partiets landsmøde i juli, og et signal om, at Siumut nu ønsker forstærket indflydelse på koalitionens samlede operation.

Siumuts forrige formand Kim Kielsen, der var landsstyreformand fra 2016-2020, forlader posten som formand for Inatsisartut, det grønlandske parlament, og bliver i stedet landsstyremedlem for fiskeri.

Det er en potentielt magtfuld nøglepost, hvor Kim Kielsen kan få kontant indflydelse på fiskeriet og dermed hele Grønlands fremtid. Skulle det lykkes Kim Kielsen at få en meget længe ventet reform af fiskeriet på plads, så antallet af fiskere tilpasses mængden af fisk, vil det være historisk. Adskillige forgængere på posten har fejlet; den seneste trak sig i afmagt i september.

Ny indsats for selvstændighed

Ydermere oprettes nu igen et departement for selvstændighed, der skal ledes af Kim Kielsens og Erik Jensens markante Siumut-fælle Vivian Motzfeldt, som i forvejen er landsstyremdlem for udenrigsanliggender.

Et sådant departement for selvstændighed blev oprettet i 2016 men siden nedlagt; nu genoplives det på Siumuts initiativ.

Indsatsen for selvstændighed har væsentlig politisk værdi i Grønland; både for den konkrete politik og for partiernes vælgertilslutning.

Begge koalitionspartier udfordres internt af mere løsrivelsesivrige kræfter og fra andre partier, og Vivian Motzfeldt synes oplagt til at levere modtryk. Vivian Motzfeldt fungerede i 2017-2018 som den første formand for den grønlandske forfatningskommission og har længe været talsmand for en mere aktiv indsats for selvstændigheden.  

Ved at tildele netop hende fornyet initiativret, sender koalitionen et signal om øget fremdrift mod statsdannelse, og Siumut har garanti for sin del af æren. Eksempelvis er det nu tænkeligt, at Vivian Motzfeldt bliver den, der får givet det udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland, der blev offentliggjort i marts, et egentligt liv i Grønland som genstand for mere aktiv offentlig debat.

Flere hjemtagelser

Endelig er det sandsynligt, at Vivian Motzfeldt vil forsøge at sikre, at Grønland hjemtager flere ansvarsområder fra Danmark.

I den ny ny 4-punktsaftale fremhæves flere hjemtagelser som et fælles ønske for koalitionen, og Erik Jensen understregede netop ønsket om øget selvstændighed ved lanceringen af aftalen:

“Samfundet lulles i søvn af det voksende bloktilskud fra staten, og hvis vi skal mindske det, så skal vi skabe nye indtægtskilder, om det så gælder råstoffer, turisme eller på anden måde,” sagde han ifølge ugeavisen Sermitsiaq.  

Uranen splitter 

Politisk interesserede har siden juli især fulgt, om det ville lykkes koalitionsparterne at holde liv i det gældende kompromis om uranen i Grønland.

Diskussionen for og imod uran har splittet grønlænderne i mere end et årti, og debatten blussede op igen i forbindelse med Siumuts landsmøde i juli. Her blev det klart, at stærke kræfter i Siumut fortsat ønsker at tillade udvinding af uran i Grønland.

Omvendt hviler Inuit Ataqatigiits politiske magt i høj grad på en markant modstand mod uranudvinding. Valget i 2021 bragte Inuit Ataqatigiit til magten, blandt andet i kraft af formanden Muté B. Egedes skarpt deklamerede modstand mod uran i almindelighed og mod et kontroversielt mineprojekt ved hans hjemby Narsaq i Sydgrønland i særdeleshed.

Det er uklart, hvad parterne præcist har aftalt om uranen.

4-punktsaftalens formuleringer er vage, men de antyder dog et fælles ønske om at begrænse visse former for minedrift - læs uran - til mere øde steder i Grønland; en begrænsning som Erik Jensen tidligere har anbefalet. 

Deltagere ved den mundtlige præsentation af 4-punktsaftalen i Nuuk refererer, at de to partier også synes enige om, at ændringer i lovgivningen, der forhindrer uranudvinding, kun kan ske på baggrund af en folkeafstemning. Ingen detaljer om denne del af aftalen foreligger dog på tryk.

Uranspørgsmålet vil med sikkerhed fortsætte med at optage sindene.

Astronomisk erstatningskrav

Det australske mineselskab Energy Transition Minerals har via sit datterselskab Greenland Minerals anlagt en sag ved voldgiftsretten i København, der indeholder et potentielt erstatningskrav for tabte indtægter med videre på cirka 70 milliarder kroner.

Klagen lyder, at Selvstyret i Nuuk efter valget i 2021 uretmæssigt har nægtet mineselskabet licens til at udvikle mineprojektet i Sydgrønland. Selvstyret mener, at have retten på sin side, men truslen om det astronomiske erstatningskrav har allerede indvirkning på det politiske liv i Nuuk.