Pele Broberg om fri association: Valget står mellem selvstændighed eller fortsat annektering

Kolonisering minder på mange måder om en annektering af et andet land. Man underlægger sig et andet folk, uden en demokratisk proces, som for eksempel en folkeafstemning, har fundet sted. Men man behøver ikke have været koloniseret, for at blive anerkendt som en selvstændig stat i FN.

Systematiske overgreb

I fortællingen om at Danmark på trods af tvangsflytninger, tvangssteriliseringer, tvangsassimilering og tvangsadoption er en god kolonimagt, der gør alting i bedste mening, glemmer man ofte, at man annekterede Grønland i 1953.

Danmark nægter at tage sig af deres ansvarsområder, som de påstår vi skal løse før selvstændighed

Pele Broberg
Medlem, Inatsisartut, Naleraq

Med den viden i baghovedet er det vigtigt at forstå, at selvstyreloven fortsat ikke retter op på fortidens synder. Med et bekræftet systematisk overgreb på Inuit i det såkaldte "rigsfællesskab", så opfyldes betingelserne for "blackfacing", når danskere tager en grønlandsdragt på.

Her er det ikke meningen, at danskere skal "få ondt af Inuit/grønlændere", det er ikke en offermentalitet, der beskrives.

Når modstanderne af selvstændighed påstår, at vi først skal overtage alle sagsområder og først skal løse alle problemer, før vi kan snakke om selvstændighed 50 år i fremtiden, så glemmer de, at Danmark den dag i dag nægter at tage sig af deres ansvarsområder, som de påstår vi skal løse før selvstændighed.

Og ofte er det problemer, der netop er skabt som følge af annekteringen i 1953. Hvis selvstyreloven påbyder, at Danmark skal sætte et område til standard, før Grønland overtager det. Hvorfor har man så ikke sat et eneste område op til standard? Retsområdet? Search and Rescue? Fødevarestyrelsen?

Hvis Danmark ikke vil sæte nogen af områderne til standard, mens vi er danske statsborgere, hvorfor skulle man så forvente, at Danmark i en free association-aftale med Grønland på noget tidspunkt skulle have højere loyalitetssans for vores samarbejde?

Derved er det ikke udsigten til at miste bloktilskuddet, der er den største hindring for selvstændighed, det er faktisk de andre partiers blindhed for, hvad det grønlandske folk udsættes for, mens vi er i det danske kongerige.

Kortsigtede populistiske udmeldinger

Så hvor ser jeg så udviklingen bære hen, når det øjensynligt hverken er en 'free association' eller fortsat annektering i "rigsfællesskabet"? Hvad bliver vores fremtidige forhold?

Først tror jeg, at det er vigtigt at slå fast, at man fra dansk side har givet FN besked om, at det suverænt er op til grønlænderne at bestemme deres fremtid. Ikke det danske folk, uagtet om de bor i Grønland eller andre dele af verden.

Vi ser gang på gang kortsigtede populistiske udmeldinger fra de andre partier, der ønsker at bevare magt frem for at indgå i en reel faktabaseret dialog 

Pele Broberg
Medlem, Inatsisartut, Naleraq

Ud fra alle de værdier FN står for, står valget derfor kun mellem demokrati eller "rigsfællesskab". Selvstændighed eller annektering.

Og det er ingen hemmelighed, at jeg som den eneste har argumenteret for et fortsat tilhørsforhold mellem Grønland og Danmark i en fri associering, og som alle andre partier har haft travlt med at skyde ned.