Kuno Fencker: Fri associering kan gøre rigsfællesskabet ligeværdigt

Oplysningsarbejde er afgørende for at give den grønlandske regering retningslinjer til en folkeafstemning, der er velinformeret og retfærdig. Resultatet af denne afstemning vil afgøre, om Grønland bør stræbe efter fuld selvstændighed eller arbejde mod en free association-aftale med Danmark.

Grønland kan også søge efter andre samarbejdsmuligheder, men i min optik bør vi med mere end 300 års historie, på godt og ondt, kunne skabe et ægte rigsfællesskab. Dette vil dog kræve et stort og grundigt arbejde for at skabe de bedste rammer, der er tilpasset Grønlandske behov, og ikke mindst i kongruens med verdenssamfundets rammer.

Det burde være muligt at etablere et ægte rigsfællesskab, hvor statsoverhovedet ligger hos kongehuset, ligesom det ses i Commonwealth-landene under den britiske krone

Kuno Fencker
Medlem, Inatsisartut, Siumut

Det er også en mulighed, at Inatsisartut eventuelt kunne fremlægge et beslutningsforslag til forårssamlingen i 2024, som kan give Naalakkersuisut mandat til at indlede de indledende forhandlinger om en free association-aftale med Danmark.

Dette mandat skal afspejle aspirationerne af det grønlandske folk og derefter præsenteres for Inatsisartut og underkastes en folkeafstemning for at vise den endelige vilje til mere autonomi. Det vil i min optik være den foretrukne løsning, før vi renskriver Grønlands forfatning og denne efterfølgende også skal igennem en folkeafstemning.

Free association eller ”rigsfællesskabet”?

På grønlandsk betyder Naalagaaffeqatigiinneq "statssammenslutning," enten som en konføderation, føderation eller andre kendte ordninger. Dette adskiller sig klart fra det nuværende 'rigsfællesskab', der indebærer en skæv magtfordeling, hvor Danmark har forrang inden for områder, der er af afgørende betydning for Grønland, såsom internationale organisationer.

Denne skævvridning er ikke i overensstemmelse med den måde, verdens nationer og organisationer samarbejder på, og det er derfor en uholdbar situation.

For at skabe et Grønland, der udvikler sin økonomi, som bekæmper ulighed og kan bidrage til verden med innovation og videnskab, kræver det, at Grønland bliver fuldgyldigt medlem af flere internationale aktører som for eksempel FN, Arktisk råd, Nato, NEAFC, NAFO.

Grønland skal ikke mindst kunne agere indenfor rammerne af det globale økonomiske system, såsom at kunne varetage sine egne interesser indenfor den International Monetære Fond. Et fuldgyldigt medlemskab af disse internationale aktører sætter ikke alene Grønland og dets folks innovation på verdenskortet, men er med til at sikre Grønlands bidrag til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og ikke mindst klimaet igennem en koordineret indsats for klimavenlig energi og mineraler.

Et medlemskab af disse internationale aktører kræver, at et land har fuld kontrol over sine udenrigspolitiske anliggender, hvilket Grønland ikke har, da den danske grundlov sætter sine begrænsninger for Grønland, så længe Grønland ikke er en suveræn stat.

Realisme eller drømmeri?

I min optik burde det være muligt at etablere et ægte rigsfællesskab, hvor statsoverhovedet som det er i dag, ligger hos kongehuset, ligesom det ses i Commonwealth-landene under den britiske krone.

Gennemførligheden af et ægte partnerskab afhænger af begge parters vilje til at forhandle og kompromittere på forskellige områder

Kuno Fencker
Medlem, Inatsisartut, Siumut

Den endelige beslutning skal dog overlades til det grønlandske folk, men det er en model, der fortjener en positiv proces, hvor begge parter med respekt og med tanke på de relationer, der er blevet opbygget gennem tiden, både positive og negative, er villige til at forhandle mod et resultat, hvor det primære mål er dannelsen af en suveræn stat i en free association med Danmark.

Jeg oplever, at Danmark på mange måder gerne vil fremstå som et foregangsland for demokrati, menneskerettigheder og solidaritet, værdier som vi i Grønland deler, selvom vi har en helt anden kultur, sprog og historie.

Det er afgørende at bemærke, at valget ligger hos Grønland, men en dialog, baseret på ligeværdighed og respekt, bør være den foretrukne tilgang. Hvis dialog og reelle forhandlinger ikke er mulige, kan alternative skridt blive nødvendige.

Hvad angår andre nationer, kan en free association mellem Grønland og Danmark åbne døre for internationalt samarbejde og økonomiske partnerskaber. Disse relationer skal dog udvikles med fuld respekt for Grønlands suverænitet og aspirationer.

Hvor der er vilje, er der vej

I en free association håber jeg at se Grønland blomstre som en nation med autonomi indenfor områder, der er forhandlet frit, uden at begrænse sig til en anden stats grundlov. Dette vil give os mulighed for at forme vores egen skæbne og løse vores unikke udfordringer.

En stærk økonomisk ramme vil støtte bæredygtig udvikling og udnyttelse af vores naturressourcer, samtidig med at vi beskytter vores kulturarv og identitet og fremmer kulturel udveksling med Danmark og verden.

Og ikke mindst kan Grønland og Danmark i samarbejde løse mange af verdens udfordringer indenfor klima, menneskerettigheder, økonomi og en mere ligeværdig konkurrence på for eksempel kritiske mineraler og energi.

At opnå en afbalanceret og effektiv aftale vil kræve omhyggelig forståelse af vores historiske bånd, politiske mål og kulturelle værdier. I løbet af forhandlingerne skal Danmark og Grønland navigere med respekt, forståelse og en fast forpligtelse til at skabe et gavnligt partnerskab, der gavner begge parter og bane vejen for en velstående og harmonisk fremtid.

Gennemførligheden af et ægte partnerskab afhænger af begge parters vilje til at forhandle og kompromittere på forskellige områder. Selvom Free Association præsenterer sig som en attraktiv mellemvej mellem fuld uafhængighed eller de facto annektering, kan det være udfordrende at opnå en afbalanceret aftale på grund af kompleksiteten i vores historiske, politiske og kulturelle bånd med Danmark.

Men med vilje og engagement kan vi forme vores fælles fremtid til gavn for alle. For rent historisk har vi mennesker selv skabt problemer og udfordringer, men dem kan og må vi selv løse. Hvor der er vilje, er der vej til en free association-aftale mellem Grønland og Danmark.